10.
februar 2015:
Dario Fo - det verbale
symfoniorkester -
præsenterer sin nyeste bog:
Der er en skør konge i Danmark >>
Artikel fra 2004
Citat: - vi har stadig ikke lært, at virkelig kulturel vækst kun
kommer med fornøjelse, lidenskab og latter.
Det er ikke første
gang, at Dario Fo og Franca Rame tager den italienske premierminister under u-kærlig
behandling, men denne gang overgår de dem selv i deres satiriske dilerium.
Dario Fo
og Franca Rame
Mens det statslige RAI-TV i praksis forbyder et aktuelt satirisk
program ved at kræve at gennemse programmerne flere uger før de skal
sendes, så rejser Fo og Rame heldigvis ucensurerede rundt med deres nyeste
forestilling: "L´anomalo bicefalo" - Den a-normale dobbelthjerne.
En halv- og dobbelthjernet Berlusconi

Dejlige Dario... Som næsten altid med de to morer man sig kostelig
bare ved at læse omtalen - se bare her:
En rablende historie
Under et topmøde mellem russiske Putin og Berlusconi er der et attentat.
Putin dør, og Berlusconi bliver såret i hovedet, så en del
af hans hjerne ikke længere fungerer.
For at redde ham, beslutter
kirurgerne at implantere halvdelen af Putins hjerne i Berlusconi hovede.
Operationen lykkes, men patienten (der spilles af Fo himself) har mistet hukommelsen,
og her kommer hustruen (spillet af Fo´slivsledsager Franca Rame) ind i billedet.
Hun skal genopfriske hukommelsen, men er jo i mellemtiden begyndt at
skrive pacifistiske artikler, (Læs artikel om
Veronica Berlusconi >>) , og bebrejder manden for mange af hans gerninger,
både som forretningsmand og som politikker. Berlusconi - under
indflydelse af sin kone - beslutter at han vil betale for alle sine fejl, hvad
der får hans ministre til næsten at gå i coma. Stykket
slutter med, at Berlusconi kommer til sig selv, nægter nogensinde at have
sagt, at han ville betale for sin fejl, endsige at have begået nogle, og
så er vi tilbage ved virkeligheden....
-syl
|
|