Vin

1999

Bookmark and Share

Farvel til korkproppen?




Propper
www.delfin-corks.com ligger i Asti og producerer kork-propper, hvor man bruger et mikro-ovns-princip, som gør proppen mere hygiejnisk, og som forhindrer, at vinen kommer til at smage af "prop".






Korkprop i ét stykke

Artiklen er fra 1999

Plastikpropper til vin er billigere og mere holdbare end korkpropper.

Men de fleste rynker på næsen af en vinflaske, hvor korkproppen er erstattet af et skruelåg eller en plastikprop.

Men noget tyder alligevel på, at den klassiske korkprop langsomt er ved at forsvinde til fordel for en billigere, mere holdbar og økologisk korrekt plastikprop.

Slår plastikpropperne igennem, slipper kork-træerne for at blive skrællet.
Man undgår også "korkkrummer" i glasset, og vine der smager af "prop", altså vine, hvor vinen har taget skade, fordi proppen har været defekt - har ladet luft slippe ind eller har været angrebet af svamp, har stået op, så proppen er tørret ind eller andre tragedier, som den naturlige korkprop kan medføre.


Moderne plastik-propper er lavet af samme materiale, som man bruger til at erstatte blodårer med, og afgiver efter sigende overhovedet ingen smag.

De er produceret, så de ligner ægte kork-propper, og så er de altså også meget billigere.


I Italien bliver omkring fem millioner flasker vin hvert år (tal fra 1998) lukket med plastikpropper, og det tal er stigende.


Bedst til ung vin
Plastikproppen egner sig bedst til unge vine, der bliver drukket hurtigt.
Noget tyder nemlig på, at plastikproppen gør vinens ældningsproces langsommere.


Flere vingårde eksperimenterer i dag, om proppen også kan bruges på de finere vine, der skal lagres længere. Men det er eksperimenter, der kræver både penge og tålmodighed.
Penge, fordi der eksperimenteres på flasker, hvis salgspris begynder omkring 600 kroner. Og tålmodighed, fordi vinene skal lagres i mange år, før man kan sammenligne smagen med de vine, der har lagret med traditionelle korkpropper.

Lorenzo Scian fra den kendte vingård Cantine Avignonesi i Montepulciano i Italien begyndte at eksperimentere med plastikpropperne i 1990, og han regner med at have de første resultater klar om 10-12 år.


Indtil da kan bekymrede og konservative vindrikkere være helt sikre på, at plastikpropperne ikke overtager alle flaskehalsene.

-syl


40 år inden, der kork-proppen høstes...

Kork stammer fra træet Quercus Suber L, der naturligt vokser i Middelhavsområdet, specielt på Sardinien, i Syd-Frankrig og Syd-Spanien, Nord-tunesien, Marokko, ALgeriet og Mellem- og Syd-portugal.

Den bedste kork til propper stammer fra Portogal, Spanien og Italien. Her har man over 160.000 produktive korktræer på 2,28 mill. hektar jord, og man producerer hvert år 382.000 tons kork (tal fra 1998). Det meste af den kork går til propper - omkring 23-24 milliarder af slagsen hvert år. Knap 13 mia. er lavet af hele stykker kort, mens resten er lavet af kork-granulat eller kork-skiver, der limes sammen.

Behovet for korkpropper er eksploderet de seneste årtier med fremkosten af vine fra USA, Sud America, Australien og New Zeeland.

Den Europæiske Union har sat et projekt i værk for at øge produktionen, og planter kork-træer på 80.000 hektar på den spanske halvø og på 8.000 hektar i Sardinien, i alt 25 mio. nye små korktræer, for korkproduktion er et langvarigt projekt.

Træet er nemlig først for alvor produktivt, når det fylder 40 år!

Omkring 25-30 år har træet en diameter, der tillader, at man skræller korken af for første gang - den kork kaldes "maskulin kork" - og duer ikke til propper.

9-10 år efter er træet klar til at producere den gode "feminine kork", og derefter høster man hvert 8.-10- år.

Plastikproppens historie

De første plastik-propper til vin så dagen lys i slutningen af 1970´erne i Frankrig, men det var først i slutningen af 1980´erne, at det for alvor blev populært med plastikpropperne, som nogle også kalder silikonepropper.

De første propper var meget stive og nogle afgav endda også en mere eller mindre dårlig smag til vinen.
De fejl blev elimineret i løbet af 1990´erne, hvor materialet blev mere elastisk og hygiejnen forbedret.
I dag er Californien centrum for produktionen af plast-propper.

I 2002 regnede man med, at verdensproduktionen af plast-propper var på over 200 millioner propper,
men der er lang vej igen inden korkpropperne med 25 milliarder propper årligt bliver overhalet.

Suprecorq >> i USA er en af verdens førende producenter af kunstof-propper.

-syl


Copyright © 2001-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano