August 2011
Bookmark and Share

Super-Barolo:
Cannubi - de bedste marker i Barolo

Af Kurt Larsen
Ikast Avis






Artikel fra januar 2011
Vinhuset Cavalier Bartolomeo har i januar 2011
frigivet "Barolo Cannubi San Lorenzo 2006".




Nå man spørger garvede vinfolk i området, er der ingen der kan huske, hvornår der sidst er kommet en ny enkeltmarksvin fra den berømte høj tæt ved Barolo by.



Vine fra Cannubi

I hjertet af Barolo-området ligger Cannubi.
Det har altid været stor prestige for Barolo-producenter at eje et stykke af Cannubis' 15 hektar.


Netop af den grund er Cannubi-højen opdelt i mange små lodder.

Højen er kendt som den bedste cru for Nebbiolo-druen, som giver en uovertruffen kvalitet af Barolo-vin.

San Lorenzo udgør tre hektar af denne berømte høj.
Vinene herfra har betegnelsen San Lorenzo.


Denne mark vender dels mod sydvest og dels mod sydøst.

Jordbunden er sandholdig mergel, hvilket giver lette vine, som kan drikkes relativt tidligt, idet garvesyren ikke er så fremtrædende som i traditionelle Baroloer.



Ganske få aftapper vinene herfra som enkeltmarks-vine.
Det gør Cavalier Bartolomeo med stor succes.

I 2002 købte Dario Borgogno fra vingården Cavalier Bartolomeo et stykke på ca. 1500 kvadratmeter.

Han har genplantet og siden passet og plejet de spirende Nebbiolo-vinstokke på bedste vis.
Derfor kan han i dag stolt præsentere "Barolo Cannubi San Lorenzo 2006".

En vin som helt lever op til de forventninger, man kan have til en enkeltmarks-vin fra dette område.

Det er kun blevet til 800 flasker af denne årgang.
Vinen kan drikkes nu, men er bedst når den er mellem fem og 15 år.


Cavalier Bartolomeo

Vingården ejes i dag af Mariaje og Dario Borgogno.
Men det hele begyndte da oldefaren Vincenzo Borgogno, (1826-1917) lærte sønnen Bartolomeo Borgogno (1899-1995) at lave vin af egne druer.

I 1924 etablerede Bartolomeo Borgogno altså denne vingård.

Navnet Cavalier Bartolomeo kommer af, at Bartolomeo var soldat under 1. verdenskrig og fik tildelt tapperhedsmedaljer og ærestitlen "Cavalier", som man senere brugte som firmanavn.

I 1950 overdrog han cantinaen til sønnen Mario Borgogno.
Han er født 1926 og døde i 2009.
Hans kone, Rita, døde i 2007.

Det er altså nu tredje genereration der har ansvaret for produktionen.

De fleste af vinstokkene er genplantet og kun Nebbiolo-druen er bibeholdt (de ældste stokke er over 60 år gamle).

Vinene "Barolo", "Barolo Chinato" og delvist "Enfant" bliver lavet netop af denne drue.

Deres vinkælder er blevet moderniseret, og derudover har man introduceret lagring på egefade, altså hører de med til modernisterne, men som Dario siger:

- Vi holder også fast i de bedste af de gamle traditioner for at sikre en høj kvalitet, men naturligvis skal vi følge med udviklingen, hvor det er formålstjenligt - dog uden vi går på kompromis med kvaliteten, understreger han igen og igen.

-syl

Retur til
Vin i Piemonte <<

Retur til danske
vin-importører <<


Links
Rienta Vine >>
har eneforhandling
i Danmark af vine fra
Cavalier Bartolomeo >>

Fakta om Rienta Vine
Rienta vine er et ungt firma grundlagt i 2002, hvor sortimentet var smalt.

I dag har Rienta Vine et stort sortiment af vine fra hele verden.

Sortimentet omfatter ca. 200 vine samt en del specialprodukter fra vort samarbejde med leverandører af disse.

Rienta Vine lægger vægt på kvaliteten og vore vine er slotsaftappede og kommer fra særlig udvalgte vinproducenter.

Alle vine i vort sortiment er prøvesmagt af et vinpanel, som bedømmer vinens kvalitet ud fra kriterier som duft, smag, eftersmag og om vinens pris svarer til denne kvalitet.

Kun vine som panelet anbefaler kommer i vort sortiment.

Rienta vine ejes af en kreds af investorer, som alle har stor kærlighed til vin.

Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>