I USA drikkes Marsala som en aperitif, i Frankrig som en bitter >>, der fremmer fordøjelsen. Englænderne opfatter drikken som en magisk eliksir, tyskerne drikker den til maden, og i Italien bruges marsala nærmest udelukkende i madlavning.



Marsala produceres som almindelig vin, hvor den store alkoholstyrke på mellem 16 og 20 % opnåes ved at tilæstte ekstra alkohol eller grappa.



Marsala minder om portvin, og produceres på basis af de lokale hvide druer "Grillo", "Inzolia", "Damaschino" og "Cataratto", når der er tale om Marsala Oro og Marsala Ambre.

Til Marsala Rubino anvendes også de røde druer Nero d'Avola og Nerello Mascalese (Maks. 30%).

Lokalt drikker man vinen til måltiderne, men de fleste nyder Marsala som en aperitif eller en hedvin, og så er Marsala meget brugt i madlavning.

Marsala findes i en tør og i en sød udgave. Vinen dufter at træ, ristede mandler, tørret frugt, citrusfrugter og de mere lagrede har også spor af vanilie, karamel, honning, krydderier og lakrids.

I 2000 blev der produceret 43.796,70 hektoliter Marsala DOC
I 2005 var tallet steget til 74.069,32 hektoliter.

Omkring 30% går til eksport - med USA, England, Tyskland og Frankrig som de vigtigste aftagere. Men der eksporteres også mere og mere Marsala til Japan og de skandinaviske lande.



Marsala-typer:
• Oro
• Ambra
• Rubino (med røde druer)
• Semisecco
• Dolce
• Fine - lagret på træfade mindst et år
• Superiore - lagret på træfade i mindst to år
• Superiore riserva - lagret på træfade i mindst 4 år

Man har produceret vin omkring Marsala på Vest-Sicilien siden Fønikkerne var herskere i området, men det var med grækerne (cirka år 600 til år 200 før vor tidsregning) tid som øens herskere, at Marsala for alvor blev kendt som en vin-by.

Allerede i det trejde århundrede før vor tidsregning var Marsala Middelhavets vigtigste vin-havn.



Marsala vin-historie

Man kender ikke meget til vinproduktionen i Marsala under Romerriget, og skal helt frem til 1700-tallet før man høre mere detaljeret om gode vine fra Marsala.

I 1770 bliver den engelske handelsmand John Woodhouse så forelsket i vinen fra Marsala, at han køber 20.000 liter.
Woodhouse usvækkede begejstring fører i 1796 til, at han køber en nedlagt "tonnare" (Læs om tunfiskeri med Tonnara-fælder >>) og laver den om til en vingård.

En anden englænder - Benjamin Ingham - grundlægger i 1812 endnu en produktion af Marsala tæt ved Woodhouse, og Ingham eksporterer vinen så langt borte som til Australien.



Mellem Woodhouse og Ingham grundlægger Vincenzo Florio fra Calabrien i 1832 sin virksomhed, der bliver den første italienskejede vinproduktion med industrielle metoder.


Florio - der i dag giver navn til lufthavnen mellem Marsala og Trapani - var også skribsredder og det lykkedes ham at overtage mange af de engelske konkurrenters kunder.


Fra Florios fotoalbum...

I 1853 blev der produceret 6.900 tønder Marsala-vin:
23% kom fra Florio, 19% fra Woodhouse, og 58% fra Ingham & Whitaker. Siden overtog Florio Woodhouse og blev den største producent.

Efter storhedstiden i sidste halvdel af 1800-tallet - firmaet n havde en flåde på hele 99 skibe, der leverede Marsala over hele verden - mister både vinen og navnet Marsala både betydning og gennemslagskraft på de internationale markeder.

Forskellige mere og mest mindre smagfulde Marsala tilsat f.eks. æg (!) er med til at ødelægge Marsala´en internationale ry.

I oktber 1931 får Marsala som den første italienske vin en officiel godkendelse, da det italienske landbrugsministerium fastlægger grænser for det område, hvor man må producere vinen.

Men det er først da vinen opnår DOC-certifikat i 1986, og der bliver grundlagt et konsortium af producenter, at Marsala igen er begyndt at få noget af fordums prestige tilbage.

Marsalas andre seværdigheder

Marsala ligger for enden af "Saltvejen" og tæt ved den arkæologiske ø Mozia, som du kan læse mere om her på Trapani-siden >>.

I den nordlige del af Marsala kan man besøge det arkæologiske område "Insula Romana" med rester fra Romertiden.
Der er tale om resterne af en imponerende villa med tilhørende kurbad - hvor man kan se både "Frigidarium" (anlæg med koldt vandt) og "Caldarium" med det varme vand.

Museo Archeologico Baglio Anselmi - Lungomare Boeo


Her kan man i et af de gamle vinhuse på havnen beundre antikke græske stauer - blandt andet en relativt nyopdaget hoved- og armløs "Venus fra Callipigia", samt endnu ældre arkæologiske fund fra områdets omtumlede historie.



Her findes også det eneste eksempel på et af de skibe, der blev anvendt af Khartagos hær under De Puniske Krige i det tredje århundrede før vor tid.
Skibet blev opdaget i slutningen af 1960´erne og man mener, det sank i Egadi-slaget i 214.

Det puniske skib er omkring 35 meter langt, og havde
brug for 34 roere i hver side for at komme frem
(Foto Trapani Welcome >>)

Åben alle dage 9.00 - 18.00. Entré € 3 (2010-priser, red.)
Gratis under 18 og EU-borgere over 65

Museo degli Arazzi Flamminghi
via Garraffa 8 - udstiller otte fantastiske gobeliner, der havde henslæbt en ussel tilværelse, indtil de i 1970´erne blev "genopdaget" og restaurerede.



De flamske gobeliner fra 1500-tallet illustrerer romernes krig mod jøderne og var oprindeligt en gave fra den spanske konge Filippo II til biskoppen i Messina, der så forærede dem til Domkirken i Marsala.
Entré 2,50 (2010-priser, red.)
Åben tirs-lør 09.30 - 13.00 & 16.30 - 18
Søn - Helligdage 09.30 - 13.00

-syl