2010
DOCG: 53
DOC: 331
(DOC-vine kan brede sig over flere regioner. Disse er kun talt med én gang)
(Kilde: La Vinium >>)

2008
DOCG: 41
DOC: 317

2004
28 DOCG
306 DOC
116 IGT

Faldende forbrug

Italienerne drikker i gennemsnit 58 liter vin om året (2003), kun overgået af franskmændene med 59 liter.
Totalt 3,4 mia. liter!

Det italienske forbrug er faldet med ca. 50 % procent i de seneste 25 år.
(Kilde: Eurispes 2003)


Eksempel på opdeling
af et område

Valpolicella DOC dyrkes i hele det gule område, mens Valpolicella Classico DOC kun må dyrkes i det orange område



Og så står der pludselig også

V.Q.P.R.D. på flasken?

Det står for "VINO di QUALITÀ PRODOTTO in REGIONE DETERMINATA" - kvalitetsvin produceret i bestemte regioner.
Det er blot endnu en garanti for at vinen er dyrket et bestemt sted.
Alle DOC og DOCG-vine må også bruge den betegnelse.

Der kan også stå:
V.S.Q.P.R.D. = boblevin
V.S.Q og V.S.A.Q. = "Vini Spumante (Aromatisk) di Qualità"

V.F.Q.P.R.D. = let boblevin (frizzante eller vivace kaldes det på italiensk)

V.L.Q.P.R.D. = Dessertvine mellem 15 og 22%.

Italien bliver ofte betegnet som et forvirrende land for vin-smagere, men systemet med klassificeringen af vinene har efterhånden gjort det italienske vinmarked lidt mindre jungle-agtigt.

I dag har over 450 italienske vine en af de tre anvendte klassifikationer DOCH, DOC og IGT:

1:
DOC = Denominazione d´Origine Controllato

DOC-vinene kommer fra et afgrænset område, som f.eks. Soave, Franciacorta eller Valpolicella, for at nævne tre af DOC-vinene fra Veneto-regionen.



DOC´en er også et regelsæt for - blandt andet - hvor mange druer, der må produceres per hektar, og bestemmer også hvilke druer og hvor meget - eller hvor lidt - af hver druesort, der må anvendes til at producere DOC-vinen.

Ofte støder man på en "DOC Classico" - Det er oftest vine, der kommer fra de oprindelig område for vindyrkning - f.eks. må Valpolicella DOCG kun produceres indenfor det klassiske Valpolicella-område, mens Valpolicella DOC produceres på et større område omkring det oprindelige.

Du kan se et eksemple på en sådan opdeling i DOC og DOC Classico - kortet er fra Valpolicella-distriktet i Veneto-regionen.
betegnelsen "Riserva" gives til vine, der lagres længere end normalt.

2:
DOCG = Denominazione d´Origine Controllato e Garantito

Ganske få DOC-vine har lov til at kalde sig DOCG-vine, som er en overbygning ag DOC´en.

DOCG-vine er underkastet et endnu strammere regelsæt end DOC-vinene.

DOCG-vine må bl.a. ikke sælges i beholdere eller flasker, der indeholder over 5 liter.

3:
IGT = Indicazione Geografica Tipica

Hører til i katagorien bordvin, men skal også overholde et regelsæt.

En geografisk oprindelsesbetegnelse for vine, hvis regelsæt er mindre stramt end DOC´en - uden at reglerne af den grund ikke skal overholdes.

IGT vine er typisk billigere end DOC-vine.

4:
VDT = Vino da Tavola - Bordvin

Bordvin på laves af druer fra hele Italien - i blandinger som ønologen bestemmer.

...og så er der undtagelserne

Det, der trods klassifikationerne kan gøre købet af italiensk vin forvirrende, er, at nogle af landets absolut fornemmeste vine ikke har klassifikationer.

Det skyldes ofte, at vinbonden sætter så stor pris på den metode og de drueblandinger, hans vingård altid har brugt, og derfor ikke vil "ødelægge" sin vin ved at skulle følge DOC´ens regler om f.eks. sammensætning af drue-typer og lagringen af vinen.

Nogle af de såkladte "Super-Tosckanere" >> op igennem 70´erne og 80´erne var oprindeligt således hverken DOC ellet IGT, men "blot" bordvin, selv om de var i verdensklasse rent kvalitetsmæssigt.

-syl