"Vindhandlerbreve
2000-201,
nu også som bog:

af Carlo Merolli
Udvalgt, organiseret og kommenteret af Benny Steen Møller,
128 sider.
ISBN 978-87-991118-1-7

Kan lige nu købes hos
Carlo Merolli.dk >>

Hvad handler disse fortællinger så om?
De handler om Italien og Carlos fødeby, Rom.
Om hans syn på Danmark og danskere.
Om den delvist gengældte kærlighed til kunst, kvinder, fodbold og Lambrusco.
Der er naturligvis også fortællinger om vine, vinproducenter og vinområder med deres helt eget særpræg. Carlo Merollis fortællinger handler kort sagt om alt muligt mellem himmel og jord.

- Det mener Petersen!

Kære Vinvenner,
I Skandinavien er vi så modtagelige for, hvad der kommer fra England og USA af vinvurderinger og meninger om vine, at jeg ofte spørger mig selv: er det en form for kulturel kolonisering?

Svært at sige, men det får mig til at tænke på en telefonsamtale, som jeg havde med en mand i sin bedste alder – kunne jeg gætte fra hans stemme - der spurgte, om jeg førte en bestemt italiensk vin, en Chianti Classico: den havde fået “en meget flot rating i Wine Spectator”.

“Nej, den har jeg ikke, men jeg har en Chianti Classico, som jeg vil sælge til dig. Den smager godt. Den har fået megen ros af Petersen.”

“Hvem er Petersen? Ham har jeg ikke hørt om...”

“Nej, men det har jeg. Petersen er en vinelsker, der kun handler hos mig, når jeg har et scoop eller når han fornemmer, at der er et kup at købe.
Han læser alt om vin, checker alle tilbud og smager en del vine. Han er meget kræsen i sit valg.
Som statsansat har han et begrænset budget og han er nødt til at være meget kritisk i sit vinkøb”.

“Hvor skriver han?“

“Ikke noget sted jeg ved af, hvis du tænker på aviser eller vinblade, men han skriver en del mails til mig: for det meste uopfordret....”

“Nå, på den måde...: jeg troede du refererede til en autoritet, en kendt vinskribent...”



“Jamen, jeg kender Petersen godt og han kender også mit sortiment. Jeg vil da hellere lytte til én, jeg kender, end til nogen, som jeg aner ikke hvem er, der bor nitusinde kilometer herfra og som er vokset op med peanut butter og cola-drikke.....”

“Jamen, Wine Spectator.....”

“Skrot Wine Spectator, Robert Parker og alle de andre engelske guruer. Du aner ikke, hvad der driver dem, hvilken opvækst de har haft, hvad kan de lide at spise. Brug dem gerne som fingerpeg men stol hellere på Petersen. Eller, ehm ehm, din vinhandler...”

“Du kan ikke snakke dig fra, at dem du nævner er anerkendte eksperter, som har et stort følge af begavede folk verden over, der lytter til dem...”

“Ja, og netop derfor skulle du være mere på vagt, danne dig din egen mening og stole på dine egne smagsløg og på de Petersen, der er omkring dig.
Ellers risikerer du at drikke i flok, ligesom fårene.
Hvis du skal lade andre bestemme, hvad du kan lide, kan du lige så godt stole på Petersen - og mig.
I det mindste kan du komme tilbage med vinen her, skælde mig ud, hvis du er uenig.
Hvis du køber en vin, som Wine Spectator eller Parker har anbefalet og du ikke kan li’ den, hvad gør du så? Skriver en e-mail til de herrer? Det er de bedøvende ligeglade med.
Og hvem garanterer dig, at den vin, der sælges i Danmark, er af den samme aftapning som den, der fik ros af Wine Spectator?...”

“Hvad mener du med det?“

“Jeg mener, at den producent, du nævner, er ret stor og den Chianti Classico, du henviser til, produceres i noget, der ligner ethundrede tusinde flasker. Kvaliteten er nok høj, men det kan sagtens ske, at det er to forskellige aftapninger, der er tale om. Derfor står der et aftapningsnummer et eller andet sted på etiketten.....”

“Men det kan jeg ikke vide herfra...”

“Nemlig: det er præcis det jeg mener. Det kan du ikke vide. Og alligevel stoler du blindt på én, der et eller andet sted i Californien har smagt en vin og synes godt om den. Det er det rene Surfing U.S.A.”

Jeg kunne høre, at min ikke helt upartiske argumentation var ved at slå igennem, derfor lagde jeg dødstødet:

“Hvornår har du sidst læst Wine Spectator eller Robert Parker anmelde en Chianti Classico på bastflaske?“

“På bastflaske?! Men det er noget, der var populær engang, da vi var unge. Rendyrket rævepis for det meste, kun god som lysestage til stearinlys. Ingen, der har med seriøs vin at gøre, gider bruge kræfter på en Chianti på bast!...”

“Petersen gjorde det. Og gav den stor ros. Og han købte seks flasker af den: til sig selv og sine tilfredse gæster. Mange andre har gjort det.
Det er vor “Julebast”: et kærtegn af en Riserva Chianti Classico fra den gyldne vinhøst i 2007.
Den er så blød og fyldig, at den sagtens kan serveres til traditionel dansk julemad. Derfor navnet “Julebast”.
Der kom kun 750 nummererede flasker.
Der var ikke nok til andre steder end Danmark ... og nu er der knap 180 bast tilbage... Sølle 245,- kr. for en halvanden liters Riserva.”

“245,- !!!! Så meget har jeg aldrig givet for en bastflaske......”

“Det er fordi du har handlet de forkerte steder indtil nu.
Indholdet er som sagt 1,5 liter.
Ved at købe restpartiet af Riserva vinen er det lykkedes mig at holde prisen på bastflasken kun femten kroner over to gange en almindelig flaskes pris (115,-): 245,-.
Jeg siger dig: det bliver noget af det bedste Chianti Classico-køb du har gjort i dit liv.”

“Ok, ok, jeg kommer forbi dit lager og henter et par flasker. Men hvad hvis jeg ikke synes om den?.....”

“Det tror jeg ikke, at der er risiko for, men ellers no problems: skriv til mig med din forklaring på, hvorfor du ikke kan lide vinen, og jeg vil straks girerere din mail videre til Petersen.....”

Husk venligst at der også kan betales direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen på forsiden af min hjemmeside >>

Ciao,
Carlo

PS:
Som sagt er der kun knap ethundredeogfirs CARLOMAGNO Chianti Classico Riserva 2007 DOCG.

For at bestille send blot en svarmail til info@carlomerolli.dk med teksten “JULEBAST” i Emne/Subject. Pris 245,- kr.

Ved køb af en kasse med seks bastflasker er prisen 1.470,-
(6 x 245,-) og fragten 0,- kr. overalt i landet.