Vin - Piemonte
Januar 2015
Bookmark and Share
Barbaresco i Piemonte:
Vinens historie og masser af landskaber

Intro >> -/-
Vinen -/- Barbaresco by >> -/- Treiso >> -/- Neive >> -/- San Rocco-Seno d´Elvio >>
Foto-sightseeing i området >> -/- Barbaresco-producenter og tips til vingårdsbesøg >>

Man har dokumentation for, at Nebbiolo-druen har været dyrket i området i hvert tilfælde siden 1268.

I 1600-tallet omtaltes Nebbiolo som "dronningen af de sorte druer".
Ofte kalder man røde druer for "uva nera" - sorte druer - i Italien.



Nebbiolo kaldes for tågedruen, fordi den dækkes af et lag "tåge" i de fugtige morgen- og formiddagstimer.

Der findes flere varianter af druen. Tidligere talte man om tre varianter:
Michet, Lampia og Rosé.


Lampia er den mest udbredte, mens Michet blev regnet for en vanskelig drue med lavt udbytte, og Rosé var meget sjælden.

Moderne DNA-forskning har dog fastslået, at der i realiteten er tale om kun to undertyper af Nebbiolo - Lampia og Rosé.

Lampia har store blade og producerer pyramideformede lange klaser, der ofte har "vinger" i toppen.

Det skønnes, at over 90% af produktione af Nebbiolo til Barbaresco i dag er Lampia-sorten.
De genetiske undersøgelser har i øvrigt afsløret, at Freisa-druen >> er "søn" af Nebbiolo.

Nebbiolo-druen er lille, rund og meget tykskallet med en mørklilla farvenuance.

Nebbiolo er en af de italienske druesorter >>, der kræver mest tålmodighed.

Vinstokkene begynder at sætte klaser i april-maj.
De er først klar til at blive høstet i oktober, og bladene falder først af i november.

Nebbiolo-druen har den længste vækstcyklus af de italienske druer.

Man vil næsten altid opleve, at hver enkelt plukker har to kasser til klaserne - én til Barbaresco-vinen - de bedste klaser - og én til almindelige Nebbiole Langhe-vinen.

Kommer man til Barbaresco i november mødes man derfor af en farvesymfoni af vinmarker - hver druetype og underart har nemlig sin helt egen specielle efterårsfarve.



En klase Nebbiolo-druer vejer normalt omkring 350-400 gram, men kan i ekstreme tilfælde veje op til ér kilo.

Årets gang i vinmarken

Om vinteren beskærer vinbonden og medhjælperne hver enkelt vinstok, og forbereder de kommende skud, så de kan passe ind i det pergola-system - Guyot - som anvendes i området.

Den gren, der vælges til at bære druer dette år formes som en bue og bindes fast med en tynd snor.

I april begynder planterne at vokse - og med rekordfart, hvis vejret er lunt og med megen sol.

En vinstok kan vokse over 70 cm om ugen, så der skal igen bindes op ved hver eneste vinstok.

Der skal også sorteres med hård hånd, og også om foråret skal planterne beskyttes mod sygdomme.
"Diradamento" kaldes det, når nogle drueklasser ofres for at give de resterende bedre vækstbetingelser.

"Cimatura" kaldes det, når stokkenes øverste blade fjernes for at planten får mere sol - denne operation kan foretages mekanisk.

I juni blomstrer vinstokkene.
Blomstringen er IKKE et imponerende syn som for eksempel for frugttræer.
Som oliventræerne bruger vinstokke heller ikke energi på store flotte blomster, men koncentrer sig åbenbart om produktionen...

Det er nu klaserne for alvor begynder at vokse.
Der skal igen tyndes ud hos hver enkelt plante, så kun de klaser der sidder bedst, får lov til at bruge plantens energi på at blive til druer.

Dette arbejde med at tynde ud, vælge klaser, fjerne blade og holde orden mellem rækkerne af vinstokke fortsætter sommeren over, indtil høsten begynder i oktober.

Alle klaser håndplukkes og sorteres, alt efter om de skal anvendes til produktion af Nebbiolo-vin eller til Barbaresco.
I gode år sorteres de allerbedste klaser fra til de vine, der bliver til enkeltmarksvine eller til riservavine.


Artikel fra 2011
Vinen fra området har været kendt helt tilbage til Romertiden, hvor historikeren Titus Livius skrev om vinen.

Navnet Barbaresco om én specielt vin kan spores tilbage til slutningen af 1799, men vinen levede indtil slutningen af 1800-tallet i skyggen af Barolo-vinen.



I midten af 1800-tallet arbejdede ønologen og handelsmanden Louis Oudart hos greven af Castelborgo i Neive, og han var den første til at producere en tør og ikke mindst holdbar vin udelukkende af Nebbiolo-druerne.

Vinen "Neive" modtog en guldmedalje i London i 1862, og det var Oudarts metoder man anvendte, da man 30 år senere producerede den første Barbaresco på Slottet i Barbaresco.

Denne vin blev beskrevet som en granatrød vin med orange reflekser, en karakteristisk duft af grøn peber, krydderier og bitter mandel - og den beskrivelse kan nemt overføres til den Barbaresco vi drikker i dag.

I dag beskriver "Prodottori del Barbaresco" deres vin som følger:
Intens granatrød, i ungdommen med delikate rubinrøde nuancer, som lagret med orange reflekser.
Vins farver - fra grøngul til organgerød >>


En kompleks duft, som ung med frugt- og blomsteragtige, samt krydrede undertoner.
Lagringen gør vinen harmoniske og fremhæver dufte som violer.
Geranier, æble, kirksenbør, fersken, vanille, kanel, grøn peber og nogle gange også ligefrem smag af trøffel >>.
(Barbaresco ligger også midt i trøffelområdet, hvor man finder den hvide trøffel fra Alba >>).

Dengang blev vinen også kaldt "Nebbiolo di Barbaresco" - Nebbiolo fra Barbaresco.

Den moderne Barbaresco-historie begynder for alvor i slutningen af 1800-tallet, da Domizio Gavazza var chef for vinskolen i Alba.

Vin-Koperativet blev født i 1894
Han ejede også slottet i Barbaresco og nogle vinmarker.
I 1894 grundlagde Cavazza sammen med ti andre vinproducenter "Cantina Sociale di Barbaresco" og begyndte en dengang moderne produktion at de tørre vine, der op igennem 1800-tallet havde overtaget pladsen for de ellers søde vine, man dengang drak mest af.



Formålet var at "producere og sælge luksusvin og vin til måltiderne", som det blev formuleret dengang.

"Cantina Sociale di Barbaresco" måtte lukke under fascismen i 1920´erne, men blev genoplivet i 1958 under navnet "Prodottori del Barbaresco" >> , da den lokale sognepræst erkendte, at kun samlet kunne de mange små vinproducenter overleve.

De tre første år blev vinen produceret i kirkens kælder, mens man derefter har produceret i bygningerne, der stadig ligger i centrum af Barbaresco.

Domizio Cavazzas kort over produktions-zonen i 1898

Klik for stort kort >>


I dag dyrkes der Nebbiolo-druer på over 600 hektar i Barbaresco-området.

I dag har "Prodottori del Barbaresco" 56 medlemmer, der dyrker vin på cirka 100 hektar jord.
Kooperativet - eller andelsforeningen, som vi ville sige i Danmark - producerer også en Nebbiolo Langhe-vin, der kan drikkes yngre end Barbarescoén.


Langhe Nebbiolo og enkeltmarksvinen Rabajá
fra "Prodottori del Barbaresco"

I gode år producerer man også 9 enkeltmarksvine - cru -fra markerne Asili, Rabajà, Pora, Montestefano, Ovello, Pajé, Montefico, Moccagatta og Rio Sordo.

På flaskerne fra "Prodottori di Barbaresco" kan man på disse vines etiketter finde navnet på enkeltmarken, det totale antal flasker produceret, samt navn på vinbonden.

Der forarbejdes udelukkende Nebbiolo-druer af kooperativet, og den årlige produktion er op til 500.000 flasker om året.

I gode år er det fordelt på 40% Barbaresco, 40% enkeltmarks Barbaresco og 20% Nebbiolo Langhe.

Barbaresco fik DOC-status i 1966, og allerede i slutningen af 1960´erne begyndte nogle få vinbønder også at producere de eksklusive enkeltmarksvine - cru med det franske ord, vigna på italiensk.

Barbaresco opnår DOCG-status i 1980, og specielt producenterne Bruno Giacosa >> og Gaja >> med Angelo Gaja i spidsen tilskrives en del af æren for, at Barbaresco-vinen i dag ikke længere står i skyggen af Barolo-vinen, der prudcueres sydvest for Barbaresco-distriket.


Bruno Giacosas vestvendte enkeltmark Asili i Barbaresco

Barbaresco Asili 2007

Dronningen af Piemonte
Tidligere kaldte man ofte Barbaresco for Barolos lillebror.

I dag vælger mange beskrivende at sige, at Barolo er kongen mens Barbaresco er dronningen - og ligestilling er jo så småt også ved at komme til Italien... :-)

Man slipper dog ikke udenom sammenligningerne med Barolo. Man kan bedst beskrive forskellene med, at Barbaresco er en blødere og mere feminin vin, og af den grund nemmere at "gå til" end den endnu mere fyldige og kraftige Barolo.

Efter min helt personlige vin-mening efterlader en god Barbaresco din mund "intakt" mens den kraftigere Barolo gør mig lidt snerpet indvendigt med en efter min mening for kraftig eftersmag.
Og så får jeg mere hovedpine af at overdrive med Barolo end med at overdrive med Barbaresco...
Den seneste Barolo - 1998 - drak vi i foråret 2011 hos Gita ved Gardasøen (Hun har en skøn ferielejlighed til leje i Malcesine >>).
Vi var Gita og Vito, Sergio og undertegnede, og én flaske som "meditations-vin" EFTER den gode middag var rigeligt til os fire…


Helt konkret er der stor forskelle på jordbunden mellem Barbaresco- og Barolo-distriktet - og jordbunden spiller også en stor rolle i vindproduktion.

Vinstokkene i Barolo vokser også generelt højere oppe end kollegerne i Barbaresco, og derudover skal en Barolo lagres i mindst tre år mod de to år en Barbaresco mindst skal lagres inden den må sælges.

Nebbiolo-druerne foretrækker friske og luftige sommerdage - druen modner langsomt og den sætter også pris på en stor temperaturforskel på nat og dag.
Man må ikke lave Barbaresco-vin af druer fra marker, der vender mod jord.

Barbaresco gærer - fermentazione - mellem 6 og 12 dage, og slapper siden af i ståltanke i op til over en måned sammen med skallerne - macerazione - der afgiver farve, smag og de vigtige taniner, der spiller en stor roller for, hvor gammel en vin kan blive.

I 2007 blev det tilladt at sætte en ekstra geografisk betegnelse på vinetiketterne fra Barbaresco (Menzioni geografice aggiuntive del "Barbaresco DOCG) - hele 66 områder i zonen må tilføje dette område-navn på flaskerne - og de må også sælge vinen i flasker, der indeholder 6, 9, 12 og 15 liter.

Langt de fleste flasker med Barbaresco er 0,75 liters flasker, hvad der faktisk er helt forkert, for der er bred enighed om, at "store vine udvikler sig bedst på store flasker" så overvej i det mindste Magnum - halvanden liters flasker - hvis du selv køber ind til lagring.

De 66 underzoner er:
Albesani, Asili, Ausario, Balluri, Basarin, Bernadot, Bordini, Bricco di Neive, Bricco di Treiso, Bric Micca, Ca' Grossa, Canova, Cars, Casot, Castellizzano, Cavanna, Cole, Cottà, Currà, Faset, Fausoni, Ferrere, Gaia-Principe, Gallina, Garassino, Giacone, Giacosa, Manzola, Marcarini, Marcorino, Martinenga (den enste underzone, der er ejet af kun én producent - Marchesi di Gresy >> ), Meruzzano, Montaribaldi, Montefico, Montersino, Montestefano, Muncagota, Nervo, Ovello, Paje', Pajore', Pora, Rabaja', Rabaja-Bas, Rio Sordo, Rivetti, Rizzi, Roccalini, Rocche Massalupo, Rombone, Roncaglie, Roncagliette, Ronchi, San Cristoforo, San Giuliano, San Stunet, Secondine, Serraboella, Serracapelli, Serragrilli, Starderi, Tre Stelle, Trifolera, Valeirano, Vallegrande og Vicenziana.

Enkeltmarker - klik her for et stort detaljeret foto med indikationer over Barbarescos enkelmarker >>


Synd at drikke den ung

Barbaresco er bedst efter 6-7 og til 10 års lagring, og kan holde sig 20 til 25 år.
Desværre drikkes den meste Barbaresco i dag længe inden den når den alder.

Det er bestemt ikke dårlig vin, men der er bred enighed om,at smagen faktisk fortjener en længere lagring.

Til en middag på "Il Ciao del Tornavento" i Treiso >> under min vintur i 2009 havde jeg en af Barbaresco-borgmestrene til bords.

Han udtalte højlydt, at det var en stor skam, at vi denne aften drak vine fra 2005 og 2006, og at man efter hans mening burde forbyde salget af Barbaresco, der er yngre end fem år.

Der var flere producenter med ved bordet.
De nikkede - men de ved også alle, at så længe, der er købere til den yngre vin, så, ja, så sælger man den også ung, for køberne vil ikke vente og vil slet ikke betale det, som en ti år gammel Barbaresco nu koster…

Med andre ord, så bør man faktisk bygge sin Barbaresco-samling op - købe nogle kasser magnumflasker af en lovende årgang og så have tålmodighe, tålmodighed, tålmodighed…

De gode årgange lige nu
2008 (lovende), 2007, 2006, 2005, 200
Årgangs-skema fra 1973 til 2002 >>

Vi skal videre - klik her for at komme med på byrundtur,
på vinbar og restauranter i Barbaresco by >>


-syl

Retur til
Barbaresco <<

Retur til
Vin i Piemonte <<

Retur til
Piemonte <<


Piemonte Artikler
På trøffeljagt >>
Vin-veje i Piemonte >>
Vinene i Piemonte >>
Opskrift Tunet Kalv >>
Opskrift Bagna Cauda >>
Opskrift Nøddekage >>
Nutella >>
Oste fra Piemonte >>

Bil & alkohol
er jo ikke den bedste kombination.
Ring eller skriv til
Roberto Adore,
så henter, bringer eller kører han Jer rundt i sin minibus:
0039 348 916 13 15
r.adore@tiscali.it

På cykel i Barbaresco

Med ugangspunkt fra "Enoteca Regionale del Barbaresco" kan man begive sig ud på en 20 kilomters rundtur - asfaslt og grus,
så en MTB-cykel anbefales -
hvor man kommer igenne Barbaresco, lokaliteten Tre Stelle, Neive og Treiso.
Ruten betegnes med sine bakker som middelsvær.

Følg skiltene mod Rabajá og efter 5 km ankommer du til Neive.
Skilt mod Alba fører dig til lokaliteten Tre Stelle, hvor du
ved den offentlige vægt - Peso pubblico! - drejer ned til højre og ankommer til Ferrere-bydelen.

Her kommer den stejleste del af turen - plus 100 meter på 3 km -på vejen op til Treiso.

Herfra køres tilbage i retning mod Tre Stelle, hvor man snupper den store vej, drejer to gange til højre og én til venstre for at komme ned i dalen, hvor man kører over jernbanebroen og op mod stationen.

Tæt ved San Teobaldo kirken kommer - mellem bydelene Asili og Faset - panoramavejen der fører op til Barbaresco og Enoteca Regionale.

Her finder du forslag til 36 km MTB-cykeltur langs Tanaro-floden mellem Alba og Asti, der kommer forbi Barbaresco.
Klik MAPPE nederst på siden for at se kort >>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>