|
Hvor
ligger hvad?
Luftfoto af Lagunen >>
Venedigs kvarterer
>>
Juleferien fandt
sted i 2002
Erling og Charlotte fløj billigt til Bergamo
>>
og siden tog vi alle fire toget fra Milano til Venedig.
Det tager cirka 3 timer.
Trenitalia >> 
Man kan naturligvis også flyve direkte til Venedigs
Marco Polo
lufthavn >> 
Lejligheden lejede vi gennem Sydeuropacenteret
>> 
Lejligheden havde to soveværelser -
et stor spisekøkken -
og badeværelse med kar...
Vi havde dyner med!
Jeg lærer aldrig at sove under et lagen og
et tæppe - men opvarmningen var i øvrigt ikke
noget problem.
Jeg mener at huske, at vi gav omkring € 900 i alt inklusive
opvarmning og slutrengøring.
|
Artikel fra januar
2003
Hvorfor holde jul i Venedig?
For det første var der faktisk ikke særlig
mange turister i Venedig i julen, og for det andet så
var det en uvurderlig oplevelse at kunne gå "hjem"
til lejligheden efter dagens rundture - og ikke blot se
på et hotelværelses fire vægge.
En anden kæmpefordel
var at bo i et andet kvarter end omkring Markus Pladsen - på den
måde får man set den del af Venedig, man ellers aldrig når.
- Og så var vi også på tur til Murano
>>, Burano >> og Torcello
>>.
Vi boede i San Polo-Santa Croce kvarteret. Faktisk
var Sergio og jeg kun én gang oppe på Markus-pladsen - nemlig da
vi juleaften drak aperitif på "Quadri".
Naturligvis fór
vi ofte vild - og havde god tid til det, fordi vi bare skulle hjem til "vores"
lejlighed. Og vi fik set en masse, vi aldrig før havde haft tid til.
Bare
for at nævne to ting: Peggy Guggenheims
>> museum var en stor oplevelse, det samme var Frati kirken med
dens absurde gravmonumenter.
Det var også en oplevelse - eller
rettere et projekt! - at finde et supermarked. Og at se Erlings ansigts-udtryk,
da vi den 24. december kom til at stå bagved en italiener, der skulle have
24 forskellige slags pålæg til hans julefrokost i delikatesse-afdelingen
var bagefter det hele værd..
Vi nåede det, men vil nok
anbefale andre "venetianere" at købe ind i de mange små
special-butikker >>
- hvor vi også hentede den daglige vin i vores egne tomme
plast-vandflasker >>.
Vi var naturligvis også både
på fiskemarkedet og grøntsagsmarkedet
>> ved Rialto-broen - og på vores individuelle "par-ture"
lykkedes det Erling og Charlotte at falde i en turistfælde til en middag,
men det må man jo tage med...
Julemiddagen foregik på restaurant
Canaletto - og var et overdådigt lukullisk måltid på basis
af fisk og skaldyr. I Italien spiser traditionel man magert - altså uden
kød - den 24. om aftenen. Italienske
juletraditioner >>
Vi sad så længe -og drak så
meget, blandt andet en vin fra Erik
Banti >> - at nattekulden gjorde specielt Sergio helt kulret, da vi
var på vej op til Markus Basilikaen ved midnatstid.
Vi havde en
ide om at deltage i julemessen - men sådan gik det altså ikke
- der var i øvrigt også en kæmpekø - så husk
at komme i god til den 24. december. I stedet holdt vi julen omkring en lille
glaskrybbe, vi havde investeret i - og med endnu et glas vin.
Her er "julen" - en lillebitte glas-krybbe
Starinlys havde
vi nemlig ikke haft tid til at finde... - Og som jøderne, der ved påske
siger "næste år i Jerusalem" så siger vi i dag "næste
jul i Venedig"...
Fotosightseeing fortsat
Shopping i Venedig
|