| Hej!
Jeg har hørt at Venedigs symbol er løven, og at man kan se på et palads
om det er bygget i freds- eller krigstid. Jeg skal til Lido di Jesolo
til sommer, og har hørt at der er flere muligheder for at sejle til Venedig fra
Punta Sabbioni. (Transport Venedig >>)
På forhånd tak. Mange hilsner fra Susanne

Regionen Venetos symbol er den i dag i dag Markusløven
|
Spørgsmål fra marts 2002

Markus
løven står med den ene fod ovenpå en bog. Legenden siger, at
man i krigstid fik en stenhugger til at "lukke" bogen, som løvens
fod hviler på.
Der er ikke ret mange eksempler tilbage af de "lukkede"
bøger, fordi man i fredstid "åbnede" bøgerne igen.
Evangelisten
Markus er Venedigs skytshelgen
San Theodor var i flere århundreder byen Venedigs
skytshelgen.
Men i 829 stjal to venetianske handelsmænd liget af evengelisten
Markus i Alexandria og bragte det hjem som trofæ.
De skjulte i øvrigt
evangelistens jordiske rester under skinker for at undgå, at de muslimske
soldater og toldere kontrollerede for grundigt.
Uden de store skrupler
blev evangelisten Markus derefter valgt som byens nye skytshelgen, og den bevingede
Markus løve blev sat op overalt som symbol på lagunebyens magt.
På mosaikkerne ved indgangen til Markus-kirken kan man se evangelistens
lig - relikviet - skjult under skinkesiderne. Ved indgangen til Markuspladsen
står Markusløven dog side om side med San Theodor.
 Markusløvens
søjle
- Og gå ikke igennem de to søjler - dér
blev folk henrettet, og venetianerne mener, det bringer uheld at gå mellem
søjlerne!
Bogen, som Markus-løven ofte er afbildet med
forveksles ofte med biblen, men der er tale om en bog med latinsk tekst på
siderne: "PAX TIBI MARCE EVANGELISTA MEVS" Teksten betyder "Fred
med dig, Markus, min evangelist", og resten af sætningen, der nogle
gange også er skrevet, er: "Hic requiescet corpus tuum" - her
hviler din krop.
I følge en anden legende var det disse ord, som
en engel forklædt som en løve med vinger henvendte til San Markus,
da han kom til lagunen.
 Vendigs
flag med Markusløven Markus-kirken fyldt med
trofæer
Markus-kirken og Markus-pladsen i Venedig vidner om skytshelgenen.
Den østerlandsk inspirerede og overdådigt
udsmykkede Basilica di San Marco er udsmykket med guldsmykker, er fyldt med trofæer,
som Venedigs handelsmænd eller tropper havde med hjem fra deres rejser,
både fra regulær handel og fra simple udplyndringer.
De fire
hestestatuer over indgangen til basilikaen stammer således fra Konstatinoolis
(Istanbul i dag), som Venedig plyndrede i forbindelse med det fjerde korstog den
13. april 1204.
-syl |