Byguide Vicenza

August 2011

Bookmark and Share

Vicenza - guld, Palladios villaer og stegte vilde katte...


Jubilæumslink: 2008 var 500-året for arkitekten Palladios fødsel >>
Den nordlige del af Vicenza-provinsen er et bjerg-omårde vest for Dolomitterne, med højslætten Asiago (og Asiago-osten >>).

Her findes også bjerget Monte Grappa og byen Bassano del Grappa - og man drikker rigtignok også en del af denne guddommelige drik i området - læs om Grappa >>.

Det må du se:

Palladios Basilica på byens torv




Palladios paladser
i byen og nogle af villaerne omkring byen - f.eks. den mest berømte: La Rotonda.


Helligdommen "Santuario di Monte Berico" - her så en bondepige i hine tider Jomfru Maria - og kirken er et pilgrimssted med en imponerende kirke, en overflod af votiv-gaver, og skriftestole på samlebånd.... - og en skøn udsigt!


Teatro Olimpico - konstrueret mellem 1580-1585 -
et træteater, hvor de ældste kulisser er lavet af pap-maché



- det er ikke muligt at beskrive det
indtryk Palladio´s Basilica efterlader...
(J.W. Goethe).
Døm selv:


Vicenza i Veneto regionen befinder sig nord for bjerget Monte Berici
(hvor de unge mennesker stadig kører op i deres små Fiat´er for at kysse m.m. i fred efter mørkets frembrud).



Byen er grundlagt omkring floden Bacchiglione, og skylder sin rigdom rigdom den frugtbare jord og det dermed blomstrende landbrug, samt byens beliggenhed indenfor den rige Venedig-republiks umiddelbare nærhed.

Deudover ligger byen i et naturskønt bakket område, og er blevet endnu mere forskønnet af arkitekten Andrea Palladio >>.



Historie


Vicenza blev anerkendt som romersk by - municipio romano - i år 49 før vor tidsregning.

Siden hærgede barbarerne også på disse kanter, hvad der op gennem middelalderen også bragte krig og fattigdom til området.

I 1100-tallet bliver Vicenza en Fri-kommune, der sammen med andre byer i forbundet Lega Veronese vinder over den frygtede germanske kejser Frederik Rødskæg - Federico Barbarossa.
Siden kommer byen under kejser Federico II og under Scala-familien fra Verona.


Teatro Olimpico fra slutningen af 1500-tallet - det bør absolut ses,
når vejen går forbi Vicenza

I 1405 bliver Vicenza en del af Venedig-republikken, og nyder godt af næsten 400 års fred og rigsom under Venedigs beskyttende vinger.
I 1866 kommer området med i det nye Italien.
I Første Verdenskrig var der hårde kampe omkring byen, og i Anden Verdenskrig blev byen bombet af de allierede.

Guld, katte og industri


Vicenza er anerkendt verden over for sin bearbejdelse af guld, og der holdes tre store smykkemesser hvert år på byens store messecenter.
Guld-froarbejdningen i Vicenza har antikke rødder, og byen er i dag det vigtigste center for forarbejdning af guld i Europa.
Over 1.200 firmaer bearbejder flere end 200 tons guld om året.

Derudover er Vicenza den tredjestørste af de 103 italienske procinser, hvad angår eksport af industriprodukter (2003-tal, red.)- provinsen har over 85.000 virksomheder - en for hver 9 indbyggere, og er dermed en af de mest industrialiserede i Italien, uden at det dog på nogen måde har spoleret charmen ved det historiske centrum.

- Men rige har de ikke altid været i området - mellem og efter Verdenskrigene siges det, at man var så fattige i området, at man fangede og spiste katte - og den "legende" bruger byens messe faktisk i deres reklamer i dag -

Læs: Spiser de kat i Vicenza? >>

-syl

Retur til
Veneto <<


Vicenza-artikler

Palladios villaer >>


2010:
Igen ballade om
katte-opskrift >>


1998:
Spiser de kat
i Vicenza? >>




Links


Vicenza - turistside >>

Vicenza messe >>
Vicenza Oro >>
Guld Webmagasin >>
Gold Vicenza >>


Byer, der er værd at
besøge omkring Vicenza:

Bassano del Grappa

- og nyd en grappa

Marostica

hvor man spiller skak
med levende brikker på byens
torv hvert andet år,
og stadig bor
inde bag bymuren

Recoaro Terme
med de berømte kurbade


Endnu et panorama over
Vicenza´s centrum







Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano