Veronas historiske centrum er omgivet af Adige-floden på tre sider. Byen ligger på Po-sletten >> i 59 meters højde og byen har i dag omkring 260.000 indbyggere.



Rundtuen i Verona begynder Piazza Bra med den imponerende Arena >> , der er ældre end Colosseum i Rom >>.


Arena´en med vingen t.v. - dér stod
"den trejde ring" indtil jordskælvet i 1117.


Piazza Bra (Klik på billederne for store foto)

Via Mazzini, der begynder i venstre side af Bra-pladsen er byens shopping-gade, og for enden ligger byens gamle - men stadig fungerende - markedsplads Piazza Erba.
Pladsen er i dag 3 en halv meter over det niveau, den var på i Romertiden.

Der er marked - i dag med temmeligt meget turistskrammel - hver dag undtagen søndag, og pladsen er omgivet af smukke renæssance- og middelalderhuse, hvor man stadig kan se spor af de farvestrålende freskomalerier der smykkede husene engang.


Piazza Erba

På Piazza Erbe er der en markeds-søjle (Colonna del Mercato), samt en fontæne - Madonna Verona - fra 1368, og en San Markus-kolonne (Verona var under Venedig fra 1404).

På venstre side af pladsen - se foto herover - kan man beundre det romanske "Domus Mercatorum" fra 1301, der i dag er hovedsæde for byens Handelskammer.

For enden af pladen ligger barok-paladset Palazzo Mafferi fra 1688. De seks statuer på taget er Herkules, Jupiter, Venus, Merkur, Apollo og Minervat.

Tårnet Torre Gardello var byens første klokketårn fra 1370. Toppen af tårnet skiller sig ud, og kom da også først på i 1626.

Går man under buen "L'arco della Costa" (Der består af en hval-knogle, siger nogle, mens andre hævder knoglen stammer fra en dinosaurus) kommer man til til byens gamle administrative centrum på Piazza Signori - eller Piazza Dante efter statuen på pladsen.


Piazza Signori med Dante-statuen

Palazzo del Comune (eller della Ragione) med gotisk portal og udvendig trappe op til retssalen er fra det 12. århundrede.
Buegangen - Loggia del Consiglio - er fra 1400-tallet og ovenpå smykket med statuer af byens vigtigste borgere - som den romerske digter Catullo.

Buegangen markerer begyndelsen på renæssancens byggestil i Verona.
Til højre ligger Palazzo Comunale, hvor det gamle marked blev holdt inde i gården.

Her kan man se den typiske to-farvede måde at bygge på i Verono med røde mursten og hvid granit.

Inde i gården kan man også beundre den gotiske trappe "della Ragione" (fornuftens trappe), der fører op til de gamle retssale.
Torre Lamberti er 84 meter højt - det blev påbegyndt i 1172 (Åben 8-18.30 ti-sø - elevator).


Torre Lamberti

Torre Comunale er lavere og ældre end Lamberti.
På den lille plads bag Piazza Signori findes gravmonumneterne for Scala-familien - "Arche Scaligere" - med gotiske baldakiner og statuer.

De særprægede gravmonumenter - man har nogle der ligner for professorerne ved universitetet i Bologna - blev udført af bl.a. Bonino da Campione og Giovanni di Rigino.

Scala-gravstederne

Scala-familien påstod, de stammede fra Ghengis Khan - Cane betyder på italiensk hund, og derfor har familien både en "scala" (en trappe) og en hund (cane) i deres våbenskjold.
Hertugerne tog også "hundenavne" - Cangrande = Den store hund, Cansignore = Herrehunden!

Ude igen på Erbe-pladsen kan man vælge en shoppingtur op ad Porta Borsari-gaden - byens dyrestee - der ender ved byporten Porta Borsari.

Porta Borsari

Langs Borsari-gaden kan man se, at husene igennem tiderne også er konstrueret med genbrug fra tidligere tiders huse, og kigger man midtvejs op, kan man på toppen af et hus se de to skulptuerer, som Veronas berømte julekage Pandora >> er inspireret af.
Dér lå engang det bageri, der var det første til at fremstille kagen.

Fortsætter man gennem byporten og ligeud kommer man til triumfbuen Arco dei Gavi fra det første århundrede e.kr. - dog er buen i dag delvis en rekonstruktion fra 1930´erne - men placeret på tæt ved oprindelige position langs "hovedvejen" Postumia, der løb i retning øst-vest over norditalien i romertiden.


Arco dei Gavi

Siden kommer man til den enorme borg, som Scala-familien konstruerede i deres storhedstid mellem 1354 og 1376.
Onde tunger siger, borgen skulle beskytte familien mod borgernes vrede over den tunge skattebyrde.

Castelvecchio Slottet er fra Scala-familiens storhedstid - bygget mellem 1354-1376.


Adige-floden løber langs med Castelvecchio
& Udsigt fra Castelvecchio


Castelvecchio set fra luften

I dag er Castelvecchio nænsomt restaureret (og nogle steder rekonstrueret) og huser byens kunstmuseum med Veneto-kunst fra 1300-1700-tallet.

Blandt utallige uvurderlige værker kan nævnes: "Madonna del Roseto" af Stefano da Verona, "Madonna della Quaglia" af Pisanello, "Due Madonne" af Giovanni Bellini, "Concerto all'aperto" af Tìntoretto, "Eliodoro e i talenti del Tempio" af Tiepolo, samt smykker fra "Skatten i Via Trezza" og en heste-statue af hertugen Cangrande I. (1311-1329).

Scala-broen siges også at have være en flugtvej for familien, når borgerne var for utilfredse med de høje skatter.


Scala-broen Ponte Scaligero

Som de andre broer over Adige-floden blev Scaligero broen også ødelagt i slutningen af Anden verdenskrig - men alle er blevet nænsomt genkonstruerede siden. Hvor man kunne, har man endda genbrugt de oprindelige materialer.

Vælger man derimod af gå til højre fra Piazza Erbe ad Corso S. Anastasia kommer man til den smukke murstenskirke med samme navn.


Santa Anastasia

Chiesa di Santa Anastasia er- Domenikaner-munkenes gotiske kirke (1290-1481) med dobbelt indgang og tårn i mursten (cotto) - Freskomaleri af Altichiero(1395 - 2. alterkapel t.h.) og Pisanello (Sankt Georg og dragen) og Gobbi-statuerne (De pukkelryggede), der holder vievandsskålene.
Kirken er speciel smuk tidligt om morgenen, når sollyset strømmer ind.

Helt ude på spidsen af den gamleby ligger katedralen Duomo
Chiesa del Duomo - Katedralen

Duomo

Romansk stil (Påbegyndt i 1139) i kælder, gotik i stueetagen og tenæssance i den øverste halvdel og klokketårnet.
Ved Doumo har man fundet rester fra romernes termiske bade, samt fra en meget tidlig kristen kirken, hvorpå domkirken er konstrueret.

Går man derimod til højre for enden af via Mazzini, så følg strømmen til det hus, man har bestemt var Giulias hjem.

Shakespeares skuespil har ført til denne perfekte illusion - man mener faktisk, der på giulias tid lå et værtshus med tvivlsomt rygte på stedet - og balkonen, der fuldender illusionen blev sat på huset i 1928 af det lokale turistråd....

"Giulias" Balkon

Romeo og Giulia
Giuliettas-Giulias hus - Via Capello 27
Romeos hus -Via Arche
Giuliettas gravsted Corso Cavour 19 -
i Cappunciner-klosteret - Ti-sø 8-18.30

Man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man vælger at nøjes med "kun" at udforske den del af Veronas historiske centrum, der folder sig ud bag Arenaén.

Udover slottet Castelvecchio som vi allerede har nævnt, så bør man tage en spadserertur langs Adige-floden og gå hen og se San Zeno kirken, der har navn efter den afrikanske byghelgen af samme navn.
Kirken Chiesa San Zeno (konstrueret 1123-1138) er et af de vigtigste romanske bygningsværker i italien (Apsis er dog fra 1398).

San Zeno

Det røde marmorgulv er spækket med fossiler, og husk også at kigge op på det flotte loft, der blev lavet i 1386.

Ved alteret trittico (tredelt maleri) med Madonna og helgener - et mesterværk fra 1459 af Mantegna.


Mantegna trittico & Bronze-dørene

De imponerende bronzedøre skilder i 48 paneler scener fra biblen og fra San Zenos liv.

Bronze-reliefferne på den venstre dør er lavet omkring 1030 og stammer fra en ældre kirke, de andre er ca. 100 år yngre.

På den højre side af Adige-floden ligger det romerske teater.
Det romerske teater - på den østlige bred af Adige-floden
1. årh. e.kr. Åben ti-sø 8-13.30.

Det romerske teater

Oven over det romerske teater ligger Arkæologisk museum - man kan tage en elevator op - og få et fantastisk udsyn over hele Verona og den venstre bred af Adige-floden.
Museo Archeologico ligger i det tidligere San Girolamo kloster:
Etruskiske bronzer, græske og romerske bronzer, mosaikker ecc.

På samme bred ligger Giusti paladset med haven af samme navn
Palazzi Giardino Giusti -smuk renæssance have på den anden side af Adige-floden.

Agostino Giusti var en adelig toskaner i eksil i Verona, og han skabte haven fra 1570 for at imponere sine gæster.

Giusti-haven

- Og det lykkes - haven er bl.a. blevet beundret af Goethe, af Cosimo de Medici, Kong Carlo Felice af Savoia og Zar Aleksander.
Læs mere om "Giardini Giusti" >>

-syl