| Stort
kort over "campingstriben" ved Cavallino
>>
Hunde-campingpladser
I 2003 kom er en hund i huset - og så var det slut
med Union - i stedet går ferien nu ofte til Ledro-søen
nordvest for Riva del Garda >> - eller til
Frits og Linda på Hotel Pai ved Gardasøen >>
Fra 2007 har dog vi genoptaget campinglivet
ved Cavallino - på campingpladserne er vovsen nemlig velkomen - og vi kunne
altså ikke undvære campinglivet:
Vela
Blu >>  Europa
>>  San
Marco >> Marina
di Venezia >>  Adriatico
Camping Village - Jesolo >> 
10
GODE GRUNDE TIL IKKE AT TAGE TIL UNION LIDO :-)
1) Der er børn overalt For at beskytte dem, bør du ikke bruge
bil på pladsen. Rulleskøjter, cykler og andre transportmidler er også bandlyste.
Overgiv dig, og sæt en plastkasse på en kuffertvogn lige som os andre, når du
går til bager, grønthandler eller til de to supermarkeder! 2)
Der skal være ro klokken 23.00 Du risikerer at vågne frisk som en fisk
klokken 7.00 - i din ferie! 3) Solen skinner stort set altid
Over 30 grader i en uge kan slå selv store, stærke danske mænd totalt ud!
4) Du må ikke spille musik og radio Du må ikke underholde
naboerne med dine musikalske talenter eller introducere dem for Thomas Helmig
med din 100 watt ghettoblaster. 5) Union Lido er økologisk
Du må ikke smide affald, flasker og papir overalt, men skal affaldsortere, og
bruge de dertil indrettede containere. 6) Ikke alt ved Union Lido
er 100 procent italiensk Du betaler for eksempel ikke dobbeltpris for
øl eller espresso, når du sidder ned og bliver betjent! Du kan også købe en bratwurst,
Prince og dansk avis, og nogle restauranter har menukort på dansk! 7)
Du får sikkert mindst en tysk familie som nabo, forbo eller bagbo
Du risikerer at opdage, at de faktisk er ganske flinke mennesker, der forærer
dig resten af deres spaghetti, når de kører hjem, fordi de heller ikke har mere
plads i bilen! 8) Eftermiddagskøen i de 16 bade-blokke er lang
Til gengæld er der altid sol-opvarmet varmt vand, og 90 procent skynder sig at
bruse. Mens du venter opdager du til gengæld også, at din bikini er
udtryk for god smag, at nummer tre foran har mere mave og appelsinhud end dig,
og at dine børn er utroligt velopdragne! 9) Udbuddet af aktiviteter
er enormt Du risikerer at bruge din ferie på vandgymnastik, modelskole,
skyde med bue og pil, dykke, ride, lære italiensk, gå på kunstudstilling, høre
opera, spille bordtennis, fodbold eller golf! Og pludselig er du meldt til langdistance
havsvømning, og er pavestolt af den medalje, direktøren overrækker dig, når du
prustende slæber dig op på stranden!

10) Du risikerer at møde din nabo Sidste år camperede 5.500
danskere på Union Lido! Men hold ud. Pladsen er så stor, at du hurtigt
finder ud af at undgå naboen og hans stambar!
|
Artiklen er fra juni 2002
På Union Lido udenfor Venedig i Italien er der plads til 10.200
campister, og med grundig planlægning og årelang erfaring
er mulighederne for en seriøs daseferie i top.

Den 23. juli 2002 var det syvende gang, vi tager afsted for at campere
på Union Lido, og vennerne i Milano er helt holdt op med at spørge om vores
ferieplaner.
Vennerne foretrækker den sol, der skinner på Maldiverne og
Cuba, bjergene i Nepal og Sydamerika fremfor Alperne og Appeninerne, eller også
styrter de rundt og ser teater i London, arkitektur i Barcellona, og geysere på
Island.
For at sige det rent ud: Vennerne finder vores ferie kedelig,
kulturløs og tilsyneladende nærmest pinlig, for vi har kun èn ting på programmet,
når vi læsser Uno'en, og kører de 337,4 kilometer fra Milano til Union Lido:
Vi skal slappe af, og vennerne har overhovedet ikke forstået, at den perfekte
daseferie kræver både sin mand og sin kvinde.
Det store afslapningsræs
begynder, når vi mellem 7.00 og 8.00 rejser os fra luftmadrasserne, og spiser
sprøde "Kaiser"-rundstykker til morgenmad ligesom de 10.200 andre campister på
Union Lidos 600.000 kvadratmeter. "Unionen" som vi stamgæster kalder
campingspladsen. Efter morgenmad går vi ned på den en kilometer lange
strand, der hører til pladsen. Vi er "bevæbnede" med parasol
med metal-strandspyd, så den ikke flyver væk, pakket ned i hjemmesyet stofhylster
med vatteret skulderrem, så den kan bæres på en øm solskoldet skulder.
På vej til
stranden Vi medbringer også det allernødvendigste såsom stole,
mini-borde, køletaske, aviser, bøger, disc-man, kiks, bademadras, svømmebriller,
solbriller, hatte samt et udvalg af solcremer fra faktor to op til faktor 30,
og sidste men ikke mindst, den uundværlige spray med mentolvand til afkøling.
Det kræver planlægning og organisation at slappe perfekt af. Nede på
stranden stiller vi op, hilser på naboerne, og så går formiddagen med at slikke
sol, bade, læse, spise og kommentere livet på stranden, der langsomt fyldes med
et imponerende udvalg af parasoller, mennesker, badedyr, mobile barer og håndklæde-sælgere.
Til frokost spiser vi frisk salat, melon og skinke eller en sandwich
på strandbaren, og så gentager vi formiddagens program om eftermiddagen.
Bortset fra, at nu skal vi ikke stille op.
Vi lader alt stå fra morgen
til aften. Det har vi luret, at de smarte gør. Om aftenen kigger
vi på hinanden, og beslutter, at i morgen laver vi mad på kogeapperatet, og at
vi den aften spiser på en af "Unionens" 14 restauranter og barer.
Sergio og muslingerne Som årene går næsten altid på den samme restaurant,
fordi muslingerne er perfekte og betjeningen kender os. Vi slutter af
med kaffe og en bitter på en bar, måske med musik, og til allersidst et glas vin
i teltet, inden vi går i seng klokken elleve. Vi er efterhånden blevet
veldresserede, og venter ikke længere på, at de walkie-talkie-bevæbnede vagter
banker på teltdugen og tysser på os, fordi de andre 10.000 vil sove. Vi
er også trætte nok til at sove klokken 23.00. Intensiv
afslapning tærer på kræfterne
Et glas vin og en dansk Prince Derfor taler vi også hvert år om at spille
bordtennis om aftenen, men underligt nok bliver det varmere og varmere om aftenen
på "Unionen".
I stedet kigger vi på dem, der sveder aerobic ved badelandet.
Vi taler også om at køre en tur ud i det blå, og besøge vingårde og middelalderlandsbyer
i det skønne Veneto, når vi nu er der. Men i realiteten bliver bilen kun brugt
til opbevaring, og den har altid stået helt stille fra ankomst til afgang.
Sidste år overvejede jeg at melde mig til en udflugt til Arenaen
i Verona >> for at høre operaen Aida
>>. Men jeg besluttede alligevel atter en gang blot at slappe
af den aften. Derfor blev sidste års udflugt - som sædvanlig - en tur med
det gode skib "Marinella", som Kaptajn Mario sejler helt ind til "Unionens" strand.
Så sejler vi ind omkring Venedig. Uden at gå fra borde vel at
mærke, for det er meget hyggeligere at se Venedig fra havet, når det er
varmt, og Mario har kolde drikke ombord.
Med Marinella til Venedig og retur For dem, der vil sætte foden på broer
og stræder i Venedig er der mulighed for at deltage i organiserede udflugter,
eller for at købe dagsbilletter, så man kan sejle uden at betale 25 kroner for
hver tur med "Bybus-bådene".
Vi sejler nok en tur med "Marinella" igen
i år, hvis kaptajn Mario stadig lægger til. Men jeg tænker også
på at deltage i en udflugt til Lispida-slottet, som "Unionen" ejer. Nå,
det ender nok med, at jeg nøjes med at tænke på slottet, når jeg drikker vinen
derfra. "Unionen" forærer mig nemlig hvert år en flaske Lispida-vin på
min fødselsdag, og den dag får jeg også gratis Spumante boblevin på restauranten,
eller rabat i butikkerne. Det er faktisk lidt anstrengende med alle de
tilbud, man skal udnytte, når man har fødselsdag på "Unionen". Trods
anstrengelserne holder vi ud. Ja, vi taler faktisk allerede meget om,
hvor dejligt det bliver at komme til Jesolo i år igen. Og vi forsøger
at gætte på, hvad årets nyheder er, for det 500 mand store arbejdshold bag "Unionen"
har hvert år nyheder på programmet. Vi taler med hiananden om "Unionen".
Ikke med de italienske venner, for der er ingen tvivl om, at de synes,
vi spilder tiden med at "lave ingenting" i vores ferie. -syl |