Historie

Treviso har i dag omkring 90.000 indbyggere og ligger beskyttet bag bymure fra 1500-tallet.



Byen blev katolsk bispesæde i 396 og var inden dag den romerske by Tarvisium.

Byen blev i modsætning til andre byer i området ikke overrendt af hunnerkongen Attila, men blev derimod ødelagt af ungarere i 911.

Byen var i 1100-tallet accepteret af den germanske kejser Frederik Rødskæg, men sluttede sig alligevel sammen med Ligaen fra Verona, og siden med Ligaerne fra Lombardiet imod kejseren.

Efter at Federico Barbarossa var slået, havde byen sin storhedstid indtil den blev besat igen i 1237.

I 1344 søgte byen beskyttelse under Venedig-republikken, som den var en del af indtil 1797.

Treviso var en af, hvis ikke den mest, bombarderede italienske by under Anden Verdenskrig, og det er utroligt, at så mange huse med buegange bemalet med gamle freskoer overlevede de voldsomme bombninger.


Nej til indvandrere
- ja til sort arbejdskraft

Området ved Treviso er rigt på små og mellemstore industrier, der beskæftiger sig med mekanik og træindustri.

Derudover er der en stor vinproduktionen, og landbruget, hvor den røde radicchio-salat >> er en af mange specialiteter.



Faktisk mangler der arbejdskraft i Treviso-området (2003, red.), der derfor har en stor koncentration af både legale og illegale indvandrere.
Det forhindrer dog ikke indbyggerne i at stemme på løsrivelsespartiet Lega Nord, der mildest talt ikke er velvilligt indstillet overfor immigranter.

Trevisos borgmester er flere gange blevet meldt for sine meget racistiske udtalelser (2003, red.), mens byens industriråd er imod regeringens lov om begrænsningen af indvandringen.
Centrum-højre-regeringens nye indvandrerlov (2003, red.) medfører nemlig også, at arbejdsgiverne skal garantere arbejde i mindst et år for indvandrere i deres virksomhed, og det forstyrrer "fleksibiliteten", som det udtrykkes af de lokale arbejdsgivere.

Floderne Sile og Botteniga mødes i Treviso, og de er med til at skabe en helt speciel stemning i byen, der er omgivet af vand, og har kanaler på kryds og tværs.



Miraklet i Nordøst-Italien

Treviso er i dag en meget rig by.



Det skyldes indbyggernes arbejdsomhed - siger de selv - og den ihærdighed førte i 1970´erne og 1980´erne til det såkaldte "Mirakel i Nordøst-Italien", hvor der var et gigantisk økonomisk boom omkring de mange små familie-drevne virksomheder.

Den kendeste af familie-virksomhederne
i Treviso er uden tvivl Benetton-familien >>.


Selv om Benetton familien i dag er en af Italiens rigeste, er deres historie den samme som tusinder af andre familier i området.
Familier, der er begyndt med en lille industriel produktion ved siden af landbruget.

Faktisk var området så fattigt efter Anden verdenskrig, at tusinder udvandrede - b.la. til minerne i Belgien og fabrikkerne i Tyskland.

Men modsat så mange andre steder, er mange af emmigranterne kommet tilbage - med kapital, viden og kontakter, som området har forstået at udnytte.
Benetton´erne begyndte med textiler, og fik andre familier til at drive systuer for dem.

En af den families genistreger var i øvrigt at få alt tøjet syet i samme neutrale farve, og derefter farve det, når man kendte sæsonens modefarver.
Læs artiklen: Benetton fylder 40 >>


Seværdigheder i Treviso

Treviso er utrolig velholdt og ren, og i centrum myldrer det med skønne butikker, hvor kreditkortene kan blive helt bløde i knæene.



Og så er der hyggelig barer på mere end hvert gadehjørne, under buegangene og langs kanalerne.

Ved frokosttid virker det som om hele byen spiser frokost ude på barerne og restauranterne, der nogle gange har lange køer ud på gaden.

Udover de mange hyggelige gader langs kanalerne, hvor man også finder det store fiskemarked på en kunstig ø, skal man holde øje med husenes facader, som i Middelalderen blev smykket med farvestrålende freskoer, som der heldigvis stadig er mange velbevarede eksempler på i dag.

Palazzo dei Trecento


De 300-palads

De trehundreders palads, ligger på byens centrale plads - Piazza dei Signori.


Piazza Signori

Paladset var en slags rådhus, som i 1217 blev konstrueret til byens Store Råd, der bestod af 150 adelsmænd og 150 borgere - 300 ialt.

Den trekantede facade har en åben buegang i stue-etagen, mens den noble første etage har en dør med tre arkader.
Man kan se de tredhundreders store mødesal, der blev restaureret efter 2. Verdenskrig.
Paladset er bygget sammen med Palazzo del Podesta, som er en ny bygning fra 1874-1877. Den vestlige del af pladsen huser Palazzo Pretorio fra 1491.

Domkirken



Duomo San Pietro - på Piazza del Duomo er en romansk konstruktion fra 1141 bygget oven på en allerede eksisterende kirke.

I 1480´erne blev koret rekonstrueret af den schweitsiske arkitekt Pietro Lombardo, der også tilføjede de to sidekapeller mod nord og syd.

Kirkeskibet blev renoveret i 1700 og 1800-tallet og genopbygget efter krigen mellem 1951 og 1955.
Udvendig er kirken på alterdelen beklædt med marmor nogle steder, og man kan se de gamle romanske mure.
Kupler i messing og bly i forskellige størrelser befinder sig på taget, og to romanske løver har fået lov til at stå ved siden af indgangen.

Indvendigt er der tre kirkeskibe delt af imponerende søjler, og alteret indeholder et relikvie-skrin med buster af helgener, som igen er et værk fra Pietro Lombardo og hans søn Antonio (1506).

Begravelses-monumentet er også smykket med relieffer, og her ligger biskoppen Giovanni Zanetti.
De moderne fresker i kirken over Pave Pio X´s liv er udført af Biagio Biagetti.

I krypten - tidlig romansk stil med et kryds-kuppel-loft - er der mosaikker fra 800 og 900-tallet.

I et centralt kapel i kirken findes sarkofag med Trevisos helgen - San Liberale.
Foran Domkirkens nordlige del står det tidligt-romanske tårn og Dåbskapellet fra 1000- og 1100-tallet, som i sit firkantede indre huser en smuk døbefont i rød marmor.
På piazza Duomo nummer 7 findes et af byens smukkeste huse med de gamle freskoer.

Andre kirker:

San Nicoló kirken blev konstrueret i begyndelsen af 1300-tallet af Domenikaner-ordenen.
Et stort bidrag til byggeriet kom fra munken Niccolò Boccalino, der siden blev til Pave Benedetto XI.



Santa Catarina dei Servi - fra 1356 - gamle og nye freskoer.
Tæt derved findes via S. Agostino, hvor igen husene nummer 61 og 65 er smukt bemalede.

San Francesco kirken stammer tilbage til 1200-tallet og blev gennemrestaureret mellem 1926-1928, og har et moderne klokketårn.
Tæt derved i Via San Francesco er husene nummer 8 og 10 værd at bemærke.

Kavalerernes mødested



Loggia dei Cavalieri på Piazza Crispi er en bygning i romansk stil fra 1276, som var adelsmændenes mødested i byen.

Loggia´en er udsmykket med interessante freskoer som f.eks. "Krigen i Troia".

Kunst-museum

Museo Civico "Luigi Bailo" (Borgo Cavour 22) har en stor og interessant maleri-samling, arkæologiske samlinger og en samling af antikke plakater fra hele Italien.

Det kommunale bibliotek tæt derved - Borgo Cavour 18 - huser over 200.000 antikke bøger, manuskripter og traktater - deriblandt en udgave af Dantes Guddommelige komedie fra 1200-tallet, og en anden udgave af komedien illustreret af ingen mindre end Botticelli >>.

-syl