| La
Marca Trevigiana
er området nordøst for byen Treviso
>>.
Portobuffole ligger ved Livenza-floden mellem Oderzo og Pordenone,
og var grænseby mod regionen Friuli-Venezia-Giulia
>>
Den
vestlige byport,
hvor floden gik før i tiden
Detalje
fra byporten
Centrum af landsbyen
|
Artiklen er fra 2002
Adelsdamen Gaia da Camino fra 1300-tallet er den lille
by Portobuffoles kendeste person.
Hun stammede fra en af de vigtigste familier i Treviso, og selv
digteren Dante har omtalt hende i mesterværket "Den Guddommelige Komedie".
I
1307 fik Gaia havnebyen Portobuffole i bryllupsgave af sin mand Tolberto da
Camino, og her slog hun sig ned med sit hof.
Portobuffole var
en flod-havneby ved Livenza, og varerne strømmede igennem byen fra
det rige Venedig.
I dag er floden ledt udenom byen, men de to byporte
står stadig tilbage og vidner om, at her var grænsen mellem Veneto-
og Friuli-regionerne.
I byen er der mange renæssancebygninger, der
som i Treviso er udsmykket med farvestrålende frskoer, og har de traditionelle
buegane, der beskytter både mod den varme sol og den kolde regn.
Gaias
hus
Gaias hus er i dag et museum for cykelsport, men man kan
også se de mange flotte freskoer fra 1400-tallet med riddere og personer
fra sen-middelalderen. Der er også periodiske kunstudstillinger i Gaias
hus.
Gaias hus er åbent lørdag 14-19 og søndag 8-12 og
14-20, samt efter aftale - 0422 85 00 86
Antik-marked
og middelalderfester
Den anden søndag i hver måned - udtagen
august - invaderes Portobuffole af boder med antikviteter.
Den første
weekend i juni er der middelalderfest i byen - "Portobuffole XIII-århundrede"
- med optog i kostumer, middelaldermiddage og ridderturneringer.
Den sidste
søndag i august er der dyrskue i byen.
Frokost
med vittigheder
I samme gade som Gaias hus ligger byens tobaks-bar,
og her skulle jeg hente tobak til trændende danske gæster, som jeg
havde med på hotel Guistinian umiddelbart udenfor bymurene.
Da jeg
så, at baren i Via Businello 2 også havde restaurant - Antica Trattoria
da Pio (0422 85 0088) - besluttede jeg mig for at tage frokosten der - og det
fortrød jeg ikke:
 "Da
Pio" har lukkedag mandag
En tallerken med Pancetta - italiensk
bacon - var forretten, mens der var pasta med kødsovs i ovn som andenret.
- Stedets specialitet er i øvrigt lokale kartoffel-gnocchi med
ragu af and.
Vinen var den lokale, og kaffen tog jeg under buegangen,
hvor værten også nød efterårs-solen.
Vi faldt i snak, og det viste sig, at han faktisk var Veneto-mester
i at fortælle vittigheder, så jeg fik grinet så meget, at fordøjelsen
næsten gik i stå.
- Ansjoser og andre fisk er lige som kvinder:
Hovedet af, og så er resten i orden! var en af de mange, som værten
fyrede af i en lind strøm, mens vi nød kaffe og en grappa.
Han
var også med i bestyrelsen af cykel-museet i Gaias hus, og dagen efter mit
besøg skulle han med andre arkæologisk interesserede borgere ned
i undergrunden igen, og lede efter flere rester og hemmelige gange fra det slot,
der engang lå i byen.
Portobuffole "underground"
Og prisen for frokosten var
utrolig - 7 € inklusiv kaffe! (oktober 2002, red.)
-syl |
