Gardasøen - turistinfo

August 2011

Bookmark and Share
Træt af Garda-, Movie-, Krybdyr- og andre "turistlande"?
Besøg Peschiera del Garda, Parco di Sigurtá,
Nicolis Bilmuseum eller tá en tur langs Mincio-floden

Parco Giardino Sigurtá



Syd for Peschiera - i området, der kaldes "Mincio Parken" >>, ligger den flotte "Sigurtá Have" >> - eller rettere park:

Der er tale om en 600.000 kvm stor park, der blev købt i 1941 af Dr. Carlo Sigurtá og åbnet for publikum i 1978.


I parken myldrer det med tulipaner, iris, roser, asters, kæmpe egetræer, urtehave med lægeplanter, og hele 18 kunstige søer med tilhørende vandplanter.



"Parco Giardino Sigurtá" er i 2010 åben fra 7. marts til 7. november.
Marts, oktober og november fra 9-17, andre måneder fra 9-18.

Priser 2010:
Voksne 12 €, børn 5-14 år 8,50 €, over 65 8,50 €



Man kan leje cykler i parken, køre med minitog eller besøge parken til fods.

Regn med mindst en halv dag til besøg.

Hunde er ikke tilladt - der er en mini-zoo med husdyr i parken.



Der er kiosker og cafeterie i parken, samt arealer til medbragt picnic.

Byen Peschiera del Garda ligger i bunden af det østlige ben af Gardasøen, hvor Mincio-floden begynder.

Helt specielt er byens historiske centrum stadig helt omgivet af vand.

Bymurene blev bygget med kanaler og naturlige vandløb på en måde, så man kunne være i sikkerhed på en ø omgivet af forsvarsværker.





Panorama over Peschieras historiske centrum

Peschiera som by stammer fra bronzealderen, og man finder stadig sværd og pilespidser fra den tid. I Romertiden var Peschiera et vigtigt knudepunkt, og i dag bringer motorvejen og toglinjen mellem Milano og Vendig nemt turister til byen.

Byen ligger kun 25 km fra Verona og fra Peschiera kan man sejle til alle de andre skønne landsbyer ved Gardasøens bredder.

Cykeltur mellem Peschiera og Mantova

For cykel-entusiaster forbindes Peschiera med en cykelsti de 40 km til Mantova, og en spadserertur langs Mincio-flodens bredder kan også varmt anbefales.
Alle info og rutekort mellem Peschiera og Mantova >>




Valeggio sul Mincio


Borgen og landsbyen Valeggio sul Mincio er blot ét
af mange skønne steder langs med Mincio-floden.

- den gamle Scalaborg i Valeggio...

Valeggio ligger 25 km syd for Verona på
grænsen til Mantova provinsen >>.

Der er flere gode og charmerende restauranter med udendørs servering langs med floden.





-syl


Copyright © 2002-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano