Umbria

Juni 2011
Bookmark and Share

Perugia - Griffens og chokoladens by


Mørke, smalle og stejle gyder er kendetegnet for det gamle Perugia, så snart man er udenfor pladserne.

Mange steder er gyderne overdækkede, fordi husene er bygget sammen over gaden.



Gyderne
i Perugia



I dag er der heldigvis mange offentlige rulletrapper og elevatorer, der gør op- og nedstigningerne fra byens historiske centrum mindre anstrengende.



Grif´en - Perugias symbol


Fontænen og Palazzo Priori

På en cirka 500 meter høj bakke i Valle di Tevere (langs floden Tiberen) ligger Umbriens hovedstad.

Byen var i forhistorisk tid beboet af umbrer-folket, der måtte vige pladsen for etruskere, der var dem overlegne rent teknisk. Etruskerne var vidt berejste.

Trods det manglende hav var det folk dygtige sømænd, som via Tiberen sejlede Middelhavet rundt, og dermed udviklede deres kultur.



Siden kom romerne til, og på ordre af kejser Augustus blev byen kort før vor tidsregning til Augusta Perusia.

Det navn kan man stadig se på den flotte bevarede etruskiske-byport, som i dag er en del af resterne fra Pavens borg. - Og som romerne altså også genbrugte og satte deres "stempel" på.

Universitetsby


I dag har Perugia 150.000 indbyggere.
Heraf er 30.000 studerende på det italienske universitet og 10.000 studerende på universitetet for udlændinge.
Universitet stammer fra 1200-tallet, mens universitet for Udlændinge blev grundlagt i 1926, og i dag holder til i det imponerende Palazzo Gallenga-Stuart i nærheden af Arco di Augusto.

Imponerende springvand fra 1200-tallet


Byens centrum er Piazza IV Novembre - hvor også det etruskiske centrum og det romerske forum også befandt sig.

Det imponerende springvand - Fontana Maggiore - midt på pladsen er skabt af kunstnerne Nicola og Giovanni Pisano (1200-tallet), og bringer varsler om renæssancens tredimensionelle opfattelse af verden.

Fontænen er smykket med historiske og bibelske figurer, og relieffer, der viser årets gang i Middelalder-samfundet.

Den er også et hydraulisk mesterværk, hvor vandet fra bjergene nord for byen blev bragt til centrum.

Jomfruens forlovelsesring


Bag fontænen ligger den gotiske katedral San Lorenzo fra hvis udendørs prædikestol - fra 1400-tallet - bl.a. San Bernardino har prædiket.

Inde i kirken findes et protræt af den ikke særlig kønne og tandløse San Bernardino på en af søjlerne.

Man konstruerede den udendørs prædikestol til ham, fordi så mange mennesker kom for at høre hans prædikener.

Inde i kirken, i et skrin har, man også byens vigtigste relikvie - nemlig Jomfru Marias forlovelsesring - siger man da.

Ville stjæle Frans og Klara

Perugia var i århundreder ydmyget over ikke at have et vigtigt relikvie og forsøgte derfor at stjælde både den Hellige Frans´og den Hellige Klaras jordiske rester fra nabobyen Assisi.

Derfor blev deres lig gemt, og først begravet synligt, da man i 1800-tallet var sikre på, at Perugia ikke længere ville stjæle helgenerne.

Bronze-statuen udenfor kirken er af pave Giuli III, og en renæssance-buegang lavet under Braccio Fortebraccio da Montones herredømme ligger til venstre derfor.
Facaden af kirken er ikke færdig.

Rådhussalen


Palazzo dei Priori var byens regeringsbygning og ligger overfor katedralen med en viftetrappe op til en gotisk dør, hvorpå monumentet med Perugias symbol - Il Grifo - og pave-løven findes.

Perugia var nemlig et langt stykke af vejen en by i Pavestaten, og ikke altid med indbyggernes gode vilje.

Bag døren ligger Sala dei Notari med de flotte freskoer fra 1300. Salen var i sin tid den første aula for Universitet for Udlændinge, og bruges i dag til konferencer.

Palazzo dei Priori fortsætter ned ad hovedgaden - Corso Vanucci - mod borgen La Rocca, og i paladsets tredje sal ligger kunsmuseet

La Galleria Nazionale dell´Umbria med mange mesterværker af blandt andre Duccio di Buoninsegna, Petro Vannucci (Il Perugino), Pinturicchio, Beato Angelico, Gentile da Frabirano og Piero della Francesca.
Sæt mindst et par timer af til et besøg dér.

Udsigtspunkter

Fra borgen - Rocca´en - eller rettere fra resterne af dette imponerende forsvarskompleks, har man en god udsigt over mod Domenico-kirken.

Borgen blev bygget på ordre at pave Paolo III for at bekræfte hans herredømme over byen efter saltkrigen i 1500-tallet.

Da Italien blev samlet i 1800-tallet rev borgerne i Perugia så meget af borgen ned, som de kunne komme afsted med. Så meget hadede de pavestatens magt over byen.

Heldigvis er noget af bygningen bevaret - bl.a. den etruskiske byport, som pavens arkitekt måtte kæmpe for at bevare, samt gaderne og boligerne inde i borgens mure, hvor folk i kvarteret blev boende, da borgen var færdig.

Disse gader og rum bruges i dag til kunstudstillinger og andre begivenheder i byen, og nogle af byens rulletyrapper kommer også igennem borgen.

Fortsætter man op ad gaden til højre for katedralens facade, kan man for enden se den nordlige del af byen med universitetsområderne og et stort kloster på en af bakketoppene.

På hovedgadens parallelgade ved Piazza Matteoti og Palazzo del Capitano del Popolo kan man gå gennem en port til det overdækkede marked, hvorfra man har udsigt over dalen mod syd.

-syl

Copyright © 2002-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano