Artikel fra oktober 2003

Den ekstremt varme sommer både her og i Danmark går på hæld.
Vi oplevede den begge steder og døjede dermed.

Også i Italien satte varmen sig spor i statistikken, både som den varmeste sommer i 100 år og med antallet af dødsfald, som i perioden 16. juli - 15. august lå 14 procent over normalen, dvs. ca 5.000 ekstra og påfaldende nok flest i Norditalien, hvor man ikke er så vant til høje varmegrader.

Mange mener, at varmen også må have slået sig på Berlusconis hjernevindinger, der senest har produceret helt forbløffende udtalelser til engelsk presse om Mussolini.



Inden varmen rigtig brød løs havde vi i maj måned en ugelang rejse i Norditalien, hvor vi så nærmere på Milano, Lago Maggiore, Bergamo, Cremona, Modena, Ferrara mv. og fik forstærket vort indtryk af talrigheden og variationen i italienske seværdigheder.

Turist i Danmark

I juni havde vi et meget koncentreret 4-personers besøg fra Danmark med omfattende sightseeing efterfulgt af et 6 ugers ophold i Danmark.
Den som altid overvældende gæstfrihed hos familie og venner bød på udsøgte kulinariske oplevelser, herunder ikke mindst alt godt fra havet, som vi ikke er så forvænt med her i Umbrien.

Det blev også til et besøg i Tivoli, en tur med Metroen til vor egen nyåbnede strækning til Forum, sejlads med havnebussen tæt forbi det nye operahus - som by the way ikke tegner så ilde, en dagsudflugt til Skåne, weekends i Rørvig og på Lolland oma.

Ind imellem fik vi afviklet de rutinemæssige besøg hos læger, tandlæger og øjenlæger og diverse indkøbs-turneer i hovedstad og omegn.
Det skal ikke nægtes, at både vi og katten da det lakkede mod enden glædede os til at gense Bovara og det blev et uventet godt gensyn.

Savnet gensyn med Bovara - og en uventet skatteregning

Alt var meget grønnere end forventet og der var både mange blomster i flor og fine modne vindruer og figner.

En malurt i bægeret var en hilsen fra det italienske skattevæsen, der på grund af manglende dokumentation fra vor revisor gerne ville have ca. 3.000 Euro i efterbetaling for år 2000.
Det kæmper vi nu for at få afværget.

Af viderværdigheder, som vi ikke kan gøre noget ved er mordet på den italienske turist ret overfor vor bolig i København, mordene på den svenske udenrigsminister Anna Lindh og den ældste af tennisstjernerne Williams samt alle de andre morderiske anslag mod fred og fordragelighed verden over.

Og et trist svensk nej til Euro´en

Til de meget negative tildragelser må også henregnes det svenske Nej til Euroen, som forekommer særdeles skadelig både for Sverige, Danmark og UK.
Endnu et eksempel på at den slags komplicerede politisk/økonomiske anliggender ikke egner sig til folkeafstemninger.

Men de folkevalgte er jo i mange henseender nogle slemme kujoner.
Om dette sidste og meget meget andet interessant kan man læse i Bo Lidegaards nyligt udkomne biografi af Jens Otte krag, et digert værk som jeg har tygget mig igennem i sommerferien.

Læsningen giver indblik i de meget spegede forhold bag kulisserne, de mange slags gustne overlæg hos så at sige alle aktørerne, Krags eminente tæft for at drive politik og opnå resultater trods hans personlige svagheder og mislykkede privatliv.
Hans indsats for at skabe et velfærdssamfund, hans utrættelige kamp for at få Danmark placeret i det europæiske og hans visioner om Europas fremtid sætter ham i særklasse og i skarpt relief sammenlignet med hans middelmådige efterfølger(e).

Regnbuer overalt i Italien

Den militære intervention i Irak gav fredsaktivisterne et synligt come back.
I Italien hægtede de sig på de private nødhjælporganisationers symbol regnbuen og de omfattende demonstrationer på gadeniveau var præget af utallige bannere og flag i regnbuefarverne.

Også altaner, husmure, lygtepæle og sogar offentlige bygninger blev forsynet med det samme symbol, en virkelig anmassende forurening af det politiske miljø i anderledes tænkendes øjne.

Som om tilhængere af dette symbol havde eneret på at ønske fred på jord, uanset at andre fredstilhængere nok også går ind for fred omend ikke for enhver pris.

Ved flere internationale topmøder demonstrerede de selvsamme aktivister som vanligt mod "globaliseringen" med ikke helt fredelige metoder.

Fjernt fra disse uartikulerede tilkendegivelser i det offentlige rum i navnlig storbyerne nyder vi fortsat landlivets glæder i Bovara.

Netop nu forbereder vi os så småt på vinterens komme.
Kaminbrændet er bestilt, en ny forsyning snaps ligeledes, så helt galt kan det ikke komme til at gå.
Men vi er da fuldstændigt på det rene med, at der kun er ca. 3 måneder til Jul og Nytår.
Til den tid vil vi give lyd fra os igen.