Broder Theodor
er dansk franciskaner-munk i Assisi >>

Danske Bente Wolf har overgivet sig til Assisi og Frans og Clara.
Hun er i dag franciskansk lægsøster.
Hun har boet i Assisi siden 2003 og bestyrer hjemmesiden Assisi Mission >> (Klik "profil").
Bente arrangerer rejser, kurser og "retræte-ophold i byen.

Minerva templet

Selv om stort set alt i og omkring Assisi i dag relateres til den hellige Frans, findes der også andre interessante bygninger i området.

Minerva Templet fra kejser Augustus tid knejser stadig på byens centrale plads, og minder om en tid, hvor man troede på andre guder.



Interessant er også trapperne mellem søjlerne.
Normalt er der ved de romerske tepler trapper foran søjlerne, men det var der ikke plads til i Romertidens Assisi, hvor byen var bygget på terasser.

Da Umbrien blev kristen, blev templet til en kirke, og siden til en slags markedsplads med boder, indtil den igen blev kirke.

Kirken hedder i dag Santa Maria over Minerva, og er indvendig i barok-stil.



Rocca Maggiore, der knejser over Assisi på den højeste bakketop, er et middelalderfort fra 1367. Man kommer dertil ved at følge Via delle Rose fra Domkirken.

I dag (2000, red.) er der cirka 35.000 franciskaner-munke.

De er delt op i tre "familier":
- Minori
- Conventuali
- Capuccini
De cirka 20.000 Frati Minori-Mindrebrødre har brune munkekutter uden hæstte, og fortsætter ordenen i Frans' fodspor ved at hjælpe fattige og udstødte.
Conventuali er der cirka 3.000 af. De blev skilt ud i 1517. De bor ofte i byer, i 675 "huse" over hele verden og er i dag cirka 4.500. Deres kutte er sort i Italien, men grå i USA og Nordeuropa.
Cappuncinerne er i dag cirka 11.000 og de blev skilt ud i 1525. De har hætten på munkekutten, og de fleste er også udannet som præster.

Også Clarissa-søstrene består i dag af tre forskellige ordner.
I Clarissa-klosteret ved Santa Chiara-kirken i Assisi lever de 45 nonner i klausul.
Fem ad gangen har de dog tilladelse til at komme udenfor klostret og passe kirken i fem år, inden de bytter med andre søstre og vender tilbage til klausulets stilhed indenfor klostermurene.

Læs om Den Hellige Klara og hendes kirke i Assisi>>

Jordskælvet i september 1997 ødelagde delvist Giottos og Cimabues fresker i basilikaen.
Restaureringsarbejdet med at samle de 100.000'er stumper af freskoerne er endnu ikke afsluttet, men det er lykkedes af rekonstruere mange af de ødelagte fresker.
Se resultat fra 2002 >>


Arbejde med at rekonstruere
taget på Basilikaen

Rekonstruktionen koster, og Assisi by har været meget - måske for kreative med at samle penge ind til opgaven:

F.eks. besluttede man at gen-åbne en cirka 3 km lang sti mellem basilikaen og Santa Maria degli Angeli.
Stien var i sin tid belagt med mursten, og smarte marketingfolk foreslog at sælge nye mursten.

Prisen blev sat til 375 kr. pr. sten med køberens navn indgraveret.

I januar 2002 fandt man tusinder af disse sten til salg hos en produkt-handler.


Her ligger stenene til 375 kr.
pr. stk.


..og så smuk var tanken!

Man havde i øvrigt også glemt, at folk nok gerne ville vide præcist, hvor på vejen, deres private sten var placeret.
Derfor mødte jeg i januar 2002 en kommunalarbejder, der indtalte navnene på bånd, for siden at skrive over 55.000 navne og byer ud for at lave et kort over stenene på stien, som sikkert aldrig bliver helt færdig.


Frans´ træ - en sten-eg

Frans af Assisi basilikaerne ligger i Assisi's vestlige ende, beskyttet af det enorme kloster.

I Frans´ tid hed stedet "Helveds-bakken", fordi det var byens galgenbakke. I dag kaldes bakken i stedet for "Paradis-bakken"

Den nedre kirke blev påbegyndt i 1228, kun to år efter Frans' død, og samme år som han rekordhurtigt af den katolske kirke blev gjort til helgen.

Den nedre kirke bærer præg af romansk byggestil.
Der er ikke højt til loftet, og i et sarkofag under alteret befinder Frans' jordiske rester sig.



Gravkapellet for Frans blev først bygget i begyndelsen af 1800-tallet, da man omsider var sikre på, at nabobyen Perugia havde opgivet at stjæle helgenens lig, fordi det var misundelige på Assisis status som pilgrimsby!

San Francesco Basilikaerne

Den øvre kirke er derimod primært i gotisk stil:

Man siger, at rosetten på facaden er et af de første eksempler på gotisk byggestil i Italien.

Den øvre kirke blev påbegyndt i slutningen af det 13. århundrede, og er ganske anderledes umiddelbart imponerende med sine høje, slanke gotiske former, som snart blev efterlignet af andre kirker i Italien.

Freskoerne
Begge kirker, samt San Martino kapellet, er udsmykket med uvurderlige freskoer af tidens dygtigste kunstnere.

De kendeste freskoer er lavet af Giotto mellem 1290 og 1295 i den øvre kirke.

I 28 billeder skildrer Giotto Frans' livscyklus og hans ekstaser.

Ovenover Giottos fresker findes andre fresker af romerske kunstnerne, og af fiorentineren Cimabue - som også Giotti arbejdede for - og som man siger grundlagde den "Fiorentinske" maler-retning, som Giotti var en del af.

Slut med "flade" malerier

Denne retning - skole - indenfor malerkunsten var epokegørende.

Det er hèr, man forlader det flade, stillestående to-dimensionelle maleri, som var inspireret af den byzantinske skole.

Nu begynder man i stedet at male i mere korrekte dimensioner, man anvender perspektiv og giver figurerne krop og udtryk, og man holder op med at indramme maleriet i en malet ramme af symboler.

I San Martino kapellet mellem den øvre og den nedre kirke findes en serie freskoer, der illustrerer helgenen San Martinos liv.

De er malet af Simone Martini fra Siena i 1315.

I den nedre kirke er der fresker af Pietro Lorenzetto fra 1323 om Jesu liv og lidelseshistorie.

I den øvre basilika er der ligeledes et fantastisk flot kor træ-mosaikker - tarsier - med plads til 102 personer, lavet af kunstnere fra Venedig.

I højre sidekapel går man ned til en af klostergårdene - til højre findes kirkernes velforsynede souvenir-butik, mens døren efter er indgang til basilikaernes skattekammer, med malerier og kunstgenstande (mod betaling).

Den nedre basilika

Forstætter man ned at trappen, kommer man ind i den nedre kirke, hvor relikviekapellet findes til venstre, mens nedgangen til krypten, hvor Frans´ jordiske rester har været opbevaret siden 1818 i et kapel, hvor der også er blevet gjort plads til nogel af hans første følgesvende som f.eks Broder Leone.

Santa Maria degli Angeli umiddelbart syd for Assisi er et imponerende kirkebyggeri, verdens 7. største kristne kirke siger man, opført på det sted, hvor Frans døde som 45-årig natten mellem den 3. og 4. oktober 1326.

Gulvet, hvor Frans havde sit dødsleje findes i Transito kapellet.

I Santa Maria degli Angeli findes Porziuncola, det lille kapel, der var mødested for Frans og hans første følgesvende.

Santa Maria degli Angeli

Porziuncola

Domkirken i Assisi ligger på Piazza San Rufino, og blev påbegyndt i 1134.

Den har en typisk romansk facade, og i krypten kan man se arkæologiske rester. Også under kirkegulvet kan man gennem glasplader se tidligere tiders gravsteder under kirken.

Dem opdagede man, da man skulle ligge nyt gulv på efter jordskælvet i 1997.

Det siges, at både Frans og hans veninde Clara, der grundlagde Clarissa-ordenen, blev døbt i San Rufino domkirken, ligesom den germanske kejser Frederik den Anden skulle være døbt i denn kirke, hvor man stadig kan se den antikke døbefont.


Domirken San Rufino. Til venstre for kirken ligger det hus, hvor den hellige Klara blev født. - Mere om Klara >>

Tidligere var Domkirken så lang, at Klaras familie så lige ind i kirkemuren fra deres vinduer, og man har et brev, hvor Klaras far takker for, at kirkens facade er rykket tilbage, så familien fik udsigt til pladsen. Det er derfor kirke-tårnet er så tæt ved facaden.

San Rufino var en af de tidlige kristne martyrer.
Han blev halshugget, og var Assisis skytshelgen inden Frans.

Efter jordskælvet i 1997 opdagede man, at Rufino-kirken er bygget ovenpå en tidligere hedensk helligdom.

Under tårnet var et kar, man indtil da havde troet, var en af områdets mange vand-beholdere - cisterner - men karret var poleret og kunstfærdigt udført , og i dag mener man, det har haft en religiøs funktion.

San Damiano kirken var den kirke, der for alvor satte gang i Frans' omvendelse.

Det var her, korset talte til ham, og Vorherre bad Frans om at gå ud og bygge kirken op, fordi den var ved at falde sammen. Korset findes i dag i sidekapellet i Santa Klara-kirken.

Frans tog opgaven meget bogstaveligt, og han "stjal" dyre stoffer fra sin fars butik og solgte dem for at give præsten ved San Damiano kirken penge til at restaurere kirken.

San Damiano ligger 1,5 km syd for Assisi, og er stadig et fungerende kloster.

Det var det første Klarissa-kloster og Klara døde her i 1260.

I dag er kirken en lille perle, som ligger i olivenlundene syd for Porta Nuova, men man kan stadig se, at det ikke altid var professionelle håndværkere, der medvirkede ved restaureringen.

Her skrev Frans også sangen "Cantico delle creature".

Går man ud af Cappuncinerporten i byens nordlige del, og begynder at stige op på Monte Subasio bjerget kommer man efter næsten 4 kilomter til et kloster i en slugt.

Klosteret er bygget ved en af de grotter i området, hvor Frans trak sig tilbage for at meditere og bede.
Det hedder "Eremo delle Carceri" - Erimitternes fængsler eller celler.


Frans beundrer stjernerne - fra en serie af statuer lavet i 1998 sat op på de steder, Frans ofte kom ved omkring Assisi.

I klostergården findes en brønd opkaldt efter Frans, hvorfra
der mirakuløst piblede vand op fra!

Går man en tur på Subasio bjerget ved klosteret kan man finde de grotter, som Frans og hans følge søgte tilflugt i for at bede og meditere, ligesom der i området er stillet statuer op af Frans og hans munke.

Eremo delle Carceri
(Upps - nogle af dørene i Eremo delle Carceri er så smalle at en korfed jydsk pige som mig skal klemme sig igennem - hvad gør store amerikanere???)

-syl