Broder Theodor er dansk franciskaner-munk i Assisi >>
Danske
Bente Wolf har
overgivet sig til Assisi og Frans og Clara. Hun er i dag franciskansk lægsøster. Hun
har boet i Assisi siden 2003 og bestyrer hjemmesiden Assisi
Mission >> (Klik "profil"). Bente arrangerer rejser, kurser
og "retræte-ophold i byen.
Minerva
templet
Selv om stort set alt i og omkring Assisi i dag relateres
til den hellige Frans, findes der også andre interessante bygninger i området.
Minerva Templet fra kejser Augustus tid knejser stadig på byens centrale
plads, og minder om en tid, hvor man troede på andre guder.
Interessant er også trapperne mellem søjlerne.
Normalt er der ved de romerske tepler trapper foran søjlerne, men det
var der ikke plads til i Romertidens Assisi, hvor byen var bygget på terasser.
Da
Umbrien blev kristen, blev templet til en kirke, og siden til en slags markedsplads
med boder, indtil den igen blev kirke.
Kirken hedder i dag Santa Maria
over Minerva, og er indvendig i barok-stil.
Rocca Maggiore, der knejser over Assisi på den højeste
bakketop, er et middelalderfort fra 1367. Man kommer dertil ved at følge
Via delle Rose fra Domkirken. I dag (2000, red.) er der cirka
35.000 franciskaner-munke. De er delt op i tre "familier":
- Minori - Conventuali - Capuccini De cirka 20.000 Frati Minori-Mindrebrødre
har brune munkekutter uden hæstte, og fortsætter ordenen i Frans'
fodspor ved at hjælpe fattige og udstødte. Conventuali
er der cirka 3.000 af. De blev skilt ud i 1517. De bor ofte i byer, i 675 "huse"
over hele verden og er i dag cirka 4.500. Deres kutte er sort i Italien, men grå
i USA og Nordeuropa. Cappuncinerne er i dag cirka 11.000 og de blev
skilt ud i 1525. De har hætten på munkekutten, og de fleste er også
udannet som præster.
Også Clarissa-søstrene
består i dag af tre forskellige ordner. I
Clarissa-klosteret ved Santa Chiara-kirken i Assisi lever de 45 nonner i klausul.
Fem ad gangen har de dog tilladelse til at komme udenfor klostret og passe
kirken i fem år, inden de bytter med andre søstre og vender tilbage
til klausulets stilhed indenfor klostermurene.
Læs
om Den Hellige Klara og hendes kirke i Assisi>>
Jordskælvet i september 1997
ødelagde delvist Giottos og Cimabues fresker
i basilikaen. Restaureringsarbejdet med at samle de 100.000'er stumper af
freskoerne er endnu ikke afsluttet, men det er lykkedes af rekonstruere mange
af de ødelagte fresker. Se resultat
fra 2002 >>
Arbejde med at rekonstruere taget på Basilikaen
Rekonstruktionen koster, og Assisi by har været meget - måske
for kreative med at samle penge ind til opgaven:
F.eks. besluttede man
at gen-åbne en cirka 3 km lang sti mellem basilikaen og Santa Maria degli
Angeli. Stien var i sin tid belagt med mursten, og smarte marketingfolk foreslog
at sælge nye mursten.
Prisen blev sat til 375 kr. pr. sten med køberens
navn indgraveret. I januar 2002 fandt man tusinder af disse sten til
salg hos en produkt-handler.
Her ligger stenene til 375 kr. pr. stk.
..og så smuk var tanken!
Man havde
i øvrigt også glemt, at folk nok gerne ville vide præcist,
hvor på vejen, deres private sten var placeret. Derfor mødte jeg
i januar 2002 en kommunalarbejder, der indtalte navnene på bånd, for
siden at skrive over 55.000 navne og byer ud for at lave et kort over stenene
på stien, som sikkert aldrig bliver helt færdig.
 Frans´
træ - en sten-eg
|
Frans af Assisi basilikaerne ligger
i Assisi's vestlige ende, beskyttet af det enorme kloster.
I Frans´
tid hed stedet "Helveds-bakken", fordi det var byens galgenbakke. I
dag kaldes bakken i stedet for "Paradis-bakken" Den nedre kirke
blev påbegyndt i 1228, kun to år efter Frans' død, og samme
år som han rekordhurtigt af den katolske kirke blev gjort til helgen.
Den nedre kirke bærer præg af romansk byggestil. Der er ikke
højt til loftet, og i et sarkofag under alteret befinder Frans' jordiske
rester sig.
Gravkapellet for Frans blev først bygget i begyndelsen
af 1800-tallet, da man omsider var sikre på, at nabobyen Perugia havde opgivet
at stjæle helgenens lig, fordi det var misundelige på Assisis status
som pilgrimsby! 
San Francesco Basilikaerne Den øvre
kirke er derimod primært i gotisk stil: Man siger, at rosetten på
facaden er et af de første eksempler på gotisk byggestil i Italien.
Den øvre kirke blev påbegyndt i slutningen af det 13. århundrede,
og er ganske anderledes umiddelbart imponerende med sine høje, slanke gotiske
former, som snart blev efterlignet af andre kirker i Italien. Freskoerne
Begge kirker, samt San Martino kapellet, er udsmykket med uvurderlige freskoer
af tidens dygtigste kunstnere. De kendeste freskoer er lavet af Giotto
mellem 1290 og 1295 i den øvre kirke.
I 28 billeder skildrer Giotto
Frans' livscyklus og hans ekstaser. Ovenover Giottos fresker findes andre
fresker af romerske kunstnerne, og af fiorentineren Cimabue - som også Giotti
arbejdede for - og som man siger grundlagde den "Fiorentinske" maler-retning,
som Giotti var en del af. Slut med "flade"
malerier Denne retning - skole - indenfor malerkunsten var epokegørende.
Det er hèr, man forlader det flade, stillestående to-dimensionelle
maleri, som var inspireret af den byzantinske skole.
Nu
begynder man i stedet at male i mere korrekte dimensioner, man anvender perspektiv
og giver figurerne krop og udtryk, og man holder op med at indramme maleriet i
en malet ramme af symboler. I San Martino kapellet mellem den øvre
og den nedre kirke findes en serie freskoer, der illustrerer helgenen San Martinos
liv.
De er malet af Simone Martini fra Siena i 1315. I den nedre
kirke er der fresker af Pietro Lorenzetto fra 1323 om Jesu liv og lidelseshistorie.
I
den øvre basilika er der ligeledes et fantastisk flot kor træ-mosaikker
- tarsier - med plads til 102 personer, lavet af kunstnere fra Venedig.
I
højre sidekapel går man ned til en af klostergårdene - til
højre findes kirkernes velforsynede souvenir-butik, mens døren efter
er indgang til basilikaernes skattekammer, med malerier og kunstgenstande (mod
betaling).
Den nedre basilika
Forstætter
man ned at trappen, kommer man ind i den nedre kirke, hvor relikviekapellet findes
til venstre, mens nedgangen til krypten, hvor Frans´ jordiske rester har
været opbevaret siden 1818 i et kapel, hvor der også er blevet gjort
plads til nogel af hans første følgesvende som f.eks Broder Leone.
Santa Maria degli Angeli
umiddelbart syd for Assisi er et imponerende kirkebyggeri, verdens 7. største
kristne kirke siger man, opført på det sted, hvor Frans døde
som 45-årig natten mellem den 3. og 4. oktober 1326.
Gulvet, hvor
Frans havde sit dødsleje findes i Transito kapellet. I Santa Maria
degli Angeli findes Porziuncola, det lille kapel, der var mødested for
Frans og hans første følgesvende.

Santa Maria degli Angeli |

Porziuncola |
Domkirken i Assisi ligger på
Piazza San Rufino, og blev påbegyndt i 1134. Den har en
typisk romansk facade, og i krypten kan man se arkæologiske rester. Også
under kirkegulvet kan man gennem glasplader se tidligere tiders gravsteder under
kirken.
Dem opdagede man, da man skulle ligge nyt gulv på efter
jordskælvet i 1997. Det siges, at både Frans og hans veninde
Clara, der grundlagde Clarissa-ordenen, blev døbt i San Rufino domkirken,
ligesom den germanske kejser Frederik den Anden skulle være døbt
i denn kirke, hvor man stadig kan se den antikke døbefont.
Domirken San Rufino. Til venstre
for kirken ligger det hus, hvor den hellige Klara blev født. -
Mere om Klara >>
Tidligere
var Domkirken så lang, at Klaras familie så lige ind i kirkemuren
fra deres vinduer, og man har et brev, hvor Klaras far takker for, at kirkens
facade er rykket tilbage, så familien fik udsigt til pladsen. Det er derfor
kirke-tårnet er så tæt ved facaden.
San Rufino var en
af de tidlige kristne martyrer. Han blev halshugget, og var Assisis skytshelgen
inden Frans.
Efter jordskælvet i 1997 opdagede man, at Rufino-kirken
er bygget ovenpå en tidligere hedensk helligdom. Under tårnet
var et kar, man indtil da havde troet, var en af områdets mange vand-beholdere
- cisterner - men karret var poleret og kunstfærdigt udført , og
i dag mener man, det har haft en religiøs funktion.
San Damiano kirken var den kirke, der for alvor satte gang i Frans' omvendelse.
Det var her, korset talte til ham, og Vorherre bad Frans om at gå ud
og bygge kirken op, fordi den var ved at falde sammen. Korset findes i dag i sidekapellet
i Santa Klara-kirken.
Frans tog opgaven meget bogstaveligt, og han "stjal"
dyre stoffer fra sin fars butik og solgte dem for at give præsten ved San
Damiano kirken penge til at restaurere kirken. San Damiano ligger 1,5
km syd for Assisi, og er stadig et fungerende kloster.
Det var det første
Klarissa-kloster og Klara døde her i 1260. I dag er kirken en lille
perle, som ligger i olivenlundene syd for Porta Nuova, men man kan stadig se,
at det ikke altid var professionelle håndværkere, der medvirkede ved
restaureringen. Her skrev Frans også sangen "Cantico delle
creature". Går man ud af Cappuncinerporten i byens
nordlige del, og begynder at stige op på Monte Subasio bjerget kommer man
efter næsten 4 kilomter til et kloster i en slugt. Klosteret er
bygget ved en af de grotter i området, hvor Frans trak sig tilbage for at
meditere og bede. Det hedder "Eremo delle Carceri" - Erimitternes
fængsler eller celler.
 Frans
beundrer stjernerne - fra en serie af statuer lavet i 1998 sat op på de
steder, Frans ofte kom ved omkring Assisi.
I klostergården
findes en brønd opkaldt efter Frans, hvorfra der mirakuløst
piblede vand op fra! Går man en tur på Subasio bjerget ved
klosteret kan man finde de grotter, som Frans og hans følge søgte
tilflugt i for at bede og meditere, ligesom der i området er stillet statuer
op af Frans og hans munke.
Eremo delle Carceri (Upps - nogle af dørene i
Eremo delle Carceri er så smalle at en korfed jydsk pige som mig skal klemme
sig igennem - hvad gør store amerikanere???)
-syl
|