| Venedig-tips
Husk, man kan ikke have travlt i Venedig.
Også bådene i kanalerne skal overholde skrappe
fartbegrænsninger. Man spiser
ofte bedre - og altid billigere! - på de mange barer i sidegaderne til
de store kanaler. Sandwich lavet af blødt brød med fyld - Tramezzini
- er et fint alternativ til de mange turist-fælde-restauranter, som
Venedig desværre har. www.doge.it
>> har mange gode restauranter i Venedig. Har man tid,
kan restauranterne på blonde-øen Burano eller glas-øen Murano
også anbefales. Gondoler er også
dyre, men man kan faktisk for 80 eurocent (2003) sejle med færge-gondolerne
flere steder over Canal Grande, så har man i hvert fald prøvet det!
| Artikel
fra juni 1999
I Venedig betaler turister
ekstra for at gå på toilet.
Det
seneste italienske påfund i kunsten at plukke turister, er en særlig wc-skat,
som bystyret i Venedig har udtænkt. En trængende
turist i Lagunen skal fremover betale fire kroner for et besøg på et offentligt
toilet, mens indbyggerne i Venedig kan slippe med at betale to kroner.
Eller endnu billigere: Venedigs indbyggere kan nemlig
købe et klippekort til 24 kroner, der giver fri adgang i hele tre år til de et
hundrede offentlige og nyistandsatte toiletter, som der ifølge byrådet
findes i byen. Deres udsendte har i løbet af
adskillige Venedig-besøg kun opdaget to offentlige, og bestemt ikke nyistandsatte
toiletter, men lover at vende tilbage med et oversigtskort, hvis det en dag bliver
offentliggjort, hvor de eftertragtede toiletter befinder sig. Nu
er de der faktisk, med et supermorderne billet-automatbesøg,
og skiltningen er fin. Hav dog 50 eurocent ved hånden, og vent ikke til
sidste øjeblik med et biologiske besøg. Mange har problemer med
at finde ud af automaterne, så køerne kan være en belastning
for en fyldt blære. (09-2001)
Fem millioner kroner
-
Vi regner med at indkassere fem millioner kroner hvert år, forklarer Vittorio
Salvagno, der er ansvarlig for toiletdriften. Han
påstår samtidig, at kommunen ikke tjener på turisternes tissetrang, men at forhøjelsen
blot får regnskabet til at stemme. Men toiletbesøg
er skam ikke den eneste service, som er dyrere for turister end for indbyggere
i Venedig. Indbyggerne betaler således ikke
for at komme ind i byens kirker, der for turisterne koster 12 kroner at besøge.
Og med et identitetskort med adresse i Venedig koster en tur med de flydende
"by-busser" kun 6 kroner mod de 24 kroner en turist skal slippe.
Og mens turister betaler 120 kroner for en dags parkering
af bilen, eller mere hvis de falder i hænderne på u-autoriserede parkeringsvagter,
kan indbyggerne nøjes med 600 kroner for en hel måneds parkering.
Forsvar mod turister
- Byen er invaderet af turister,
forklarer viceborgmester Bettin, og taler om, at Venedig på den måde "forsvarer"
sig mod turisternes pres på byen. Der bor knap 80.000 personer fast i byen, der
hvert år besøges af flere end 12 millioner turister. -
Venedig er mast og kvalt af denne turist-flod,
klager viceborgmesteren. Ligesom resten af
byrådet har han tilsyneladende glemt, at turisterne stort set er byens eneste
indtægtskilde. Som om toiletskatten ikke
er nok, overvejer Venedig i disse dage at indføre en ekstra skat på fire kroner
for hver måltid en turist spiser på byens restauranter, og yderligere fire kroner
for hver hotelovernatning. Og her har viceborgmesteren
tilsyneladende også glemt, at Venedig i forvejen presser sine turister til
det yderste med absurde hotel- og restaurantpriser.
Entrè til Venedig
Der
har også været tale om en særskat - en byentrè - for endagsturister, der
i følge byrådet slider særlig meget på byen, og ikke bruger penge på hoteller.
Til byrådets forargelse spiser mange af disse
nærmest forhadte endagsturister heller ikke på byens restauranter, men
medbringer en madpakke, som dog ikke må spises på Markuspladsen.
2003 - skatten rammer bus-turisterne. Busser skal nu omkring
et check poit ved Mestre og betale 180 euro for at måtte læsse folk
af og siden igen hente dem på parkeringsøen Tronchetto.
(2008 - prisen er nu 270 euro
pr. turistbus!) I det hele taget blomstrer
ideerne til at lette "turist-plukningen" i Venedig for tiden.
Forleden
åbnede der således et nyt spillekasino i havnebyen Mestre, som forventes
at indbringe 400 millioner kroner om året. Der
findes ellers allerede et spillekasino i Canal Grande, som byen tjener knap 700
millioner kroner på om året. Men Canal Grande
er Venedigs "hovedgade", og kasinoet er et fint sted, hvor der kræves slips for
at komme ind. Derfor har kommunen åbnet det nye spillekasino, der er mere
uformelt. I "Las Vegas-stil" kalder de det,
så også turister i jeans og t-shirt kan komme af med deres penge ved spilleborde-
og maskiner. 
Rotter
i kanalerne Benetton-fotografen
Oliviero Toscani kalder derimod Venedig for Italiens Disneyland. -
Blot er billetten ens for alle i Amerika, siger han. Toscani
afleverede før sommersæsonen en anderledes reklame-kampagne, der hed
"Mod Venedig - For Venedig", hvor hans fotografier viser en by invaderet ikke
blot af turister, men også af rotter i kanalerne, og forretningsfolk, der sælger
alt til dyre priser. Meget symbolsk forestillede
et af de fire fotografier, borgmester Cacciari censurerede før kampagnens
begyndelse, en rulle toiletpapir med billeder af byens symbol - San Markus-løven.
I
en anden stor italiensk turistattraktion - i Rom - er hoteller og restauranter
stadig til at betale sig fra. Men det kan hurtigt ændre sig, for Rom forbereder
sig i disse måneder til et rykind af plukkemodne "År 2000-turister".
Toilet-mangel
i Rom
Spørgsmålet
om, hvor de cirka 10 millioner "normale" turister, og de forventede mellem
16 og 48 millioner ekstra pilgrimsturister skal lade vandet i forbindelse
med Jubilæums-festlighederne i området ved og omkring Peterskirken er stadig uløst.
Men en eventuel løsning bliver helt sikkert
ikke gratis for hverken normale turister eller pilgrimme. Til gengæld
er det nok at deltage i en enkelt messe eller bede en enkelt bøn i en af de syv
pilgrimskirker i Rom i Jubilæumsåret for at få tilgivelse for begåede synder.
Det er da et tilbud der bestemt er værd at overveje, når
familien lanlægger hvilke lande og byer, der skal "plukke" næste årets feriepenge.
-syl |