Dyr
Juli 2003

"Crilli" kommer fra "Isola dei Baroni" - og bider kun i os! >>

Bookmark and Share

Derfor bider nogle hunde sig i halen

- de er ikke skøre
, men har måske
blot en knoglespids for meget!



Knoglen, der generer hunden,
og gr dens liv til et helvede.
"Osteofite" hedder kogleudvoksningen.


Skelettet, der var rsag til
Gabriele Pettinarolis opdagelse



Siden har Pettinaroli også

"konstrueret" en boxer

Artikel fra 2003

Utallige hunde er blevet aflivet p grund af, at de i mnedsvis har rendt sig rent ud sagt tossede i det, der indtil Gabriele Pettinarolis opdagelse s ud til at være en sygelig fiksering p hundes egen hale.


- Jeg har lange nsket mig et skelet af en schferhund, s jeg bedre kunne illustrere undervisningen for kommende dommere ved hundeudstillinger, fortller Gabrile Pettinaroli om det tilflde, der frte til, at han opdagede, hvorfor nogle hunde bider sig i halen.

Opdrætter og dommer

Pettinaroli, der er opdrtter af schferhunde i Grignasco i Piemonte-regionen i Norditalien, og international dommer, fik i vinteren 2003 fat i kadaveret af en hund, han kunne bruge til at konstruere et skelet til undervisningsbrug.

Hunden var en ganske ung og ellers perfekt schfer, der var blevet aflivet, netop fordi den var en "halebider".
Pettinaroli, der af profession er textil-fabrikant, har mttet lre sig selv hele processen med at f rengjort knoglerne.

Det lyder ret barbarisk, nr han beretter, hvordan en slagter flede den dde hund for ham, og hvordan han ved hjlp af et kraftigt kemisk præparat købt på internettet rensede og kogte knoglerne.



Men det er ogs tydeligt, at det er vaskegte lidenskab for hunde, og tanken om at kunne hjlpe nogle af slagsen, der fr Pettinaroli til at fortstte sit makabre arbejde som selv-udlrt "skelet-samler".
Efter regnringen af knoglerne fra schferhunden tilbragte Pettinaroli timer og svnlse ntter med at samle skelettet.

Skeletter eksisterer ikke

Ingen har kunne give ham gode rd.
I de anotomiske handbger, han har skaffet sig, er der kun tegninger af hundeskeletter. Og det er ikke altid nemt af genkende de ofte bittesmå knogler i virkeligheden.

Heller ikke p universiteternes fakulteter for fremtidens dyrlger har man haft eksempler af hundeskeletter til rdighed.

Han indrmmer, at han nok er blevet lidt besat af ideen. Også fordi ingen andre synes at have tænkt p, at kommende dyrlger og andre, som dommerne ved udstillingerne, kunne have glde af at se, hvordan hundens skelet i virkeligheden er indrettet.

- Jeg kunne st op om natten, fordi jeg var kommet i tanke om, hvor en bestemt knogle mtte hre til, eller fordi jeg var kommet i tanke om, hvordan jeg kunne fastgre den p det halvfrdige skelet, fortæller Pettinaroli.

Han har også selv opfundet udstyret og metoderne til at samle skelettet.

En knogle for meget

Da Pettinaroli nede til skelettets haleknogler gjorde han den opdagelse, der i fremtiden kan skne mange hunde for ulidelige smerter - og mangen en hundejer for smerten ved at skulle aflive en ellers dejlig hund.

P den femte af halens knogler fandt Pettinaroli et ekstra stykke knogle, der groede nedad.
Det er trekantent og har ligesom en pilespids for neden.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig smerterne ved at have en ekstra knogle til at genere p undersiden af halen.

Fjernes i lokalbedvelse


Pettinarolis opdagelse skal nu undersges og dokumenteres videnskabeligt. Men allerede i dag kan opdagelsen hjlpe de uheldige "halebidere", som ved hjalp af et rntgenfoto og en lille operation i lokalbedvelse kan slippe af med en irritation, der ellers ofte frte til aflivning.

"Halebider-syndromet" opstr som regel nr hvalpen er omkring fem mneder gammel.

-syl

Med hunden
på ferie >>

Links
Pettinarolis kennel -
"Isola dei Baroni" >>



Netdyredoktor.dk
omtaler halebidning
som en tvangsadfrd >>

En lidenskab
Pettinaroli er blevet "bidt"
af at samle hundeskeletter,
og er i dag i fuld gang
med to nye modeller


Den levende "Ursus" kigger med, mens Pettinaroli under stor koncentration borer bittesm huller til at samle knoglerne


Copyright 2000-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano