|
Pisa har i dag omkring 100.000 indbyggere, og 30.000 af dem er studerende.
Byen er hovedstad i provinsen af samme navn.
Her gik Sankt Peter
i land?
Man kommer til Marina di Pisa ad viale D’Annunzio, der har floden
Arno ved sin side.
Midtvejs
kan man besøge San Piero in Gradi, hvor en gammel kirke, der helt ekstraordinært
har hele fire absis´er, er rejst på det sted, hvor Sankt Peter efter
sigende gik i land under en af sine rejser til Rom.
San
Piero in Grado er et eksempel på Pisas udgave af den romanske arkitektur
(Ca. 900-1200-tallet)
Marina
di Pisa har mange huse i "Liberty-stil" fra perioden omkring århundredeskiftet
1800-1900.
| I
dag ligger Pisa omkring 11 km fra Tyrrenerhavet, men byen var oprindeligt en havneby.
Siden er området sandet til, og Marina di Pisa er i dag byens aflægger
ved havet.
I Bronzealderen skabte Arno-flodens udløb nærmest
en lagune, der gjorde området til et oplagt sted at slå sig ned.
Etruskerne boede i området, og dette folk var først
allieret med Rom under den anden puniske krig, og opnåede som tak for hjælpen
status som "romer-borgere" i 89 før vor tidsregning. I år
27 f.v.t. blev Pisa en romersk koloni. Man mener, det romerske Pisa befinder sig
nordvest for byens centrum i dag.
Efter Romerrigets opløsning
udvikler Pisa sig fortsat som en stærk sømagt under de skiftende
regimer - longobarderne er blandt mane andre omkring området.
Hovedfjenden
er "saracenerne" - arabiske muslimer - og da pisanerne med held
har bekæmpet disse sidder marine-republikken i 1000-tallet solidt til havs
og til lands i hele Tyrrenerhavet - Calabrien, Sicilien, Sardinien - men Pisa
har også noget at skulle have sat på Nordafrikas kyster og så
lant væk som Mallorca.
Pisa deltager i korstogene - også for
at få magt i den østlige del af Middelhavet, og i 1100 og 1200-tallet
er Pisa stærkere end de konkurrerende sømagter - Amalfi
>> og Genova >>.
Byggeriet
af domkirken fra 1063 begrundes og financieres med en stor sejr over muslimerne.
I
1155 begynder byggeriet af bymuren, der stadig står intakt omkring "Mirakelpladsen"
med Domkirken og de andre religiøse bygninger - Pisas
sevrdigheder >>.
På den tid vælger Pisa side: Man holder
med kejsermagten, og er derfor i opposition til de toscanske "Guelfier".
I
1100-tallet har Pisa omkring 15.000 indbyggere, og i 1228 er tallet steget til
omkring 30.000.
De fleste af byens kirker stammer fra denne tid, og den
romanske byggestil i en speciel "pisansk" udgave præger byggeriet.
Pisas
nedtur begynder med nederlaget til Genova i slaget ved Meloria i 1284.
10.000
af byens da 40.000 indbyggere dør eller tages til fange, og efter andre
nederlag i 1323 og 1326 mister Pisa yderligere sin indflydelse på Sardinien.
Krisen
udløser også kaos i styret af sø-republikken, der oplever
fejder mellem byens indflydelsesrige handelsfamilier, og Pisa skifter flere gange
status mellem at være en "bystat" og forskellige familiers herredømme.
Eneste
positive begivenhed i disse år er erobringen af Lucca, der dog kun varer
mellem 1341 og 1368.
Efter at have været under Milano-hertugen Visconti
en kort periode melle 1399 pg 1405 ender Pisa med at høre under det fremadbrusende
Firenze fra 1406.
Firenze har ingen interesse i at styrke Pisas position
og byen marginaliseres - på et tidspunkt har Pisa kun omkring 3000 indbyggere.
Krisen får hele 47 af byens 67 vigtigste familier til at emigrere - mange
slår sig ned på Sicilien.
Lorenzo
Il Magnifico >> tilstår dog Pisa en rettighed: Han grundlægger
byens universitet - La Scuola Normale Superiore - der stadig har en speciel status
i det italienske universitets-system.
Siden bliver områdets havneby
Livorno og Pisa lever en hensygnende tilværelse indtil jernbanen kommer
til byen.
Byen oplever voldsomme bombardementer i august 1944 og genopbygningen
efter 2.WW gik efter nogens mening for hurtigt, hvad der ikke gør den moderne
del af byens særligt spændende i arkitektonisk forstand.
Turisme,
uddannelse og forskning (univeristetet har 11 fakulteter, og der er også
fem nationale forskningscentre i byen) er i dag blandt byens vigtigste indtægtskilder,
mens industrien omkring Pisa overvejende er mindre metalindustri, glasindustri,
medicinalindustri og kosmetikproduktion.
-syl
|
|
