Den lokale gastronomi

"Græs-kagen" - Torta d´erbi - laves faktisk af en speciel græssort - og med spinat.



Den færdige "græskage"




"Testaroli" - ofte serveret med Pesto - er områdets lokale pastatype.

Testaroli med Pesto


Testaroli-produktion

Det traditionelle brød bliver bagt i træfyrede ovne - og nogle gange med kastanjemel, der ligeledes er en af områdets specialiteter.


Carscenta-brød

En kastanjekage mangler sjældent, og bladene fra kastanjetræet pynter ofte på det friske brød.

Naturligvis myldrer der hvert efterår enorme mængder svampe frem på markerne og ikke mindst i skovene på bakkesiderne, og harene og vilsvinene bliver til fyldige ragout´er, der serveres med bred Pappardelle-pasta.


Pappardelle med svampe >>

Honning >> og hasselnødder er også en del af den lokale gastronomi sammen med lokale salamispecialiteter.


Honning fra Lunigiana


Treschietto-løg er også
en lokal specialitet

22.8.2009:
Lotto-milliard gik til landsbyen Bagnone i Lunigiana >>

Artikel fra 2006
Et helt andet Toscana! Den allernordligste del af Toscana er en utrolig smuk og langstrakt dal, der skyder sig op mellem to rækker bjerge.


Pontremoli er hovedbyen i Lunigiana

Mod kysten grænser området op til Ligurien, tæt på de 5 små idylliske, gamle fiskerbyer Cinque Terre. Modsat grænser dalen op mod Emilia Romagna.

Det er Lunigiana - navngivet efter en gammel etruskisk by Luni.

I dag er der kun ruiner - bl.a. et gammelt amfieteater - tilbage af denne by.



Området kaldes også "Landet med de 100 slotte".


Borgo di Comano
- Ole Skjodstrup bor i Comano i Lunigiana >>

Allevegne, på de grønne skovklædte bakker og bjergsider, lyser de små borge og middelalderbyer, som perler i en halskæde, i deres karakteristiske grå-gule farver - mens de står vagt om de gamle veje, hvor engang pilgrimme og købmænd rejste - måske på vej til Lucca, Firenze eller Rom.


Bagnone


Lunigiana består af de 14 nordligste kommuner i Massa Carrara provinsen i Toscana.
Byerne hedder Aulla, Bagnone, Casola in Lunigiana, Comano, Filattiera, Fivizzano, Fosdinovo, Licciana Nardi, Mulazzo, Podenzana, Pontremoli, Tresana, Villafranca in Lunigiana og Zeri.
Lunigiana-dalen og bakkerne ligger omkring floden Magra.

Klik for stor kort over Lunigiana

Mange af middelalderborgene (slottene) blev bygget af de gamle rige familier, såsom Malaspina, Bosi og Estensi, som indbyrdes kæmpede om at få kontrol over dette magiske stykke land.


Malgrate

Og Lunigiana er magisk!

De smukke skovklædte bakker og bjerge er gennemskåret af kløfter, rislende vandløb og brusende floder.


Lunigiana i efterårs-dragt

Naturens eget "Bagtæppe" er majestætiske grå bjerge, hvor der nogen gange helt henne i juni kan falde sne på toppen.



Samtidig er der flade drag, hvor der dyrkes alverdens grøntsager - og naurligvis vin og oliven.

Mange af de store skove er kastanjeskove - den slags der med velbehag kan tilberedes og spises!

Du er i naturen i Lunigiana og der er rig mulighed for at vandre på de små bjergveje mellem landsbyerne, i bjergene eller i de smukke skove.



Også befolkningen er magisk i Lunigiana - der er kun et meget lille antal turister, der finder herop, så de lokale er meget venlige og imødekommende - og undrende over, at man da har fundet vej helt op til dem.


Villafranca

Det betyder så også, at der (med meget få undtagelser) kun tales italiensk.

Med glade, tindrende brune øjne kigger den gamle kone spørgende på dig, mens hun med højere og højere stemme prøver at få dig til at forstå italiensk. (Læs: Jo højere man taler, jo mere forstår modtageren vel!).

Men med tegn- og kropsprog og en imødekommende indstilling går det alligevel!

Tempoet i Lunigiana er langsomt - der snakkes og parlamenteres alle vegne - både i supermarkederne og over en espresso på de små, allestedsnærværende barer.

I de små landbyer følger de lokale skyggen rundt i byen, hvor de sidder på trappetrin og gamle køkkenstole og diskuterer verdenssituationen - kun midt på dagen, fra kl. 12.00 præcis bliver der helt stille ……..!


Middagsstundi Villafranca

Alt går ligesom i stå og der høres ingen snakken og ingen andre lyde til klokken bliver 14.00, hvor verden stille og roligt går i gang igen.

I de små butikker er det stadig gammelfar bag delikatessekøleren, gammelmor ved kassen og sønnen eller svigersønnen fylder op og slæber rundt på de tunge varer.

Der er ikke selvbetjening, nej man servicerer sine kunder, og pakker alt pænt ind og ønsker en god dag. Kommer du til Lunigiana går du selv hurtigt ned i tempo, og du finder ind til de basale instinkter:

God mad, lokal vin og samvær med familien. Skal der alligevel ske noget andet, så er der kun ½-times kørsel til Versiliakysten, hvor der er liv og mange mennesker - og ikke mindst det turkise Middelhav.

Nordpå er kysten klippefyldt med mulighed for at snorkle visse steder.

Sydpå er det sandstrande med masser at private strande, hvor man kan leje en parasol og et par liggestole.

Ind imellem de private strande er der også offentlige strande, hvor du selv kan medbringe parasollen.

Der er ½ times kørsel til La Spezia, en times kørsel til Pisa eller Lucca og lidt under 2 timer til Firenze, så hvis man vil, er der masser at muligheder for storby og shopping!

Lunigiana er meget italiensk stadigvæk - meget sig selv og en meget stor oplevelse på mange områder - så absolut et besøg værd!

Og garanteret et besøg du aldrig glemmer!

Susanne Brandi