Maj 2012










Video fra Firenze >>


Juni 2010 Ny Firenze-bog
"Små historier om Firenze"
af Ivan Z. Sørensen >>



Renæssancen

Perioden mellem
ca. 1400 - 1580

Ordet betyder "genfødsel", og perioden er i Europa præget af en kunsterisk, politisk, filosofisk og arkitektonisk opblomstring.
Individet og mennesket kommer i centrum.




Foto-sightseeing
Klik for store foto >>

Santa Maria del Fiore
Gratis adgang:
Ma-ti-on-fr 10,00 - 17,00
To 10,00 - 15,30
Lør 10,00 - 16,45
Søn- og helligdg. 13,30 - 16,45 (2008 red.)



Santa Maria del Fiore


Santa Maria del Fiore - facade



Santa Maria del Fiore
Giottis klokketårn



Dåbskapellet - Battistero


Den ene Paradis-dør


Loftet i dåbskapellet


Piazza Signoria



Palazzo Vecchio


Michelangelos
David-statue



Cellinis
Perseo-statue



Ratto di Sabine


Ponte Vecchio


Santa Croce Kirken


Galileo Galilei >>

(1578-1630)

Læs mere om Galilei >>



Nicolo Macchiavelli


San Lorenzo Kirken


Sagrestia Nuova
i San Lorenzo



Santa Maria Novella


Santa Maria Novella

Firenze har fået copyright på byens lilje >>

Firenze bør opleves til fods, og heldigvis er bymidten af renæssancebyen ikke større, end at det er en både overkommelig og behagelig opgave.

Listen over det, du bør se i Firenze er lang, men smuk....

De vigtigste monumenter (Klik links for foto)
I byens centrum finder du den flotte domkirke >> - Santa Maria del Fiore - Giottis >> imponerende klokketårn >> og Brunelleschi´s endnu mere imponerende kuppel fra 1436, som ingen endnu har gennemskuet mekanikken bag.



Vil du have motion, så tag de 463 trappetrin derop...
pust ud længe og nyd derefter akustikken i kuplen og den fantastiske udsigt.
(Entré € 6 (2008, red.) - åbningstider >> - Klokketårnet har kun 414 trapper, men koster det samme!)


Det ottekantede dåbskapel >> ligger udenfor kirken, og husk at beundre "Dørene til Paradis" >> - de fantastisk flot udsmykkede bronzedøre af Ghiberti >> fra første halvdel af 1400-tallet. (Åben 12,00 - 19,00 - entré € 3 (2008, red.))

Dørene blev bestilt i 1401 for at fejre, at en pestepidemi var overstået.
Dørene regnes for nogle af de første renæssance-værker i det hele taget.

Du kan tjekke din bibelhistorie - østdøren begynder for eksempel med, at Adam og Eva bliver bortvist fra Paradis...

Og indvendig er der et imponerende loft >>.

På hjørnet overfor dåbskapellet ligger en åben loge - La Loggia del Bigallo:
Her blev blev efterladte børn udstillet i tre dage i 1400-tallet.
Kom ingen og hentede dem, blev de sendt til byens børnehjem.

Domkirke-pladsen er byens religiøse centrum
, og går man derfra ned af byens indkøbsgader (Firenze er Italiens modeby nummer 2) - Via dei Calzaiuoli (Skomagergader!) - kommer man forbi det gamle marked - der kaldes Mercato Nuovo -, inden man kommer ud på Piazza delle Signoria >>, der var byens politiske centrum i Middelalderen.

Her var Palazzo Vecchio >> i middelalderen byens rådhus, og senere hovedkvarter for hertugfamilien, inden de i 1500-tallet flytter over på den anden side af Arno-floden til det enorme Palazzo Pitti >>.

Palazzo Vecchio var i øvrigt også Italiens parlament, da Firenze var landets hovedstad fra 1865 til 1871!

Paladset er i dag også museum (med specielt interaktivt museum for børn >>) , og huser samlinger af statuer og malerier, samt flotte freskoer >> af Ghirlandaio.

Foran Palazzo Vecchio står en kopi af Michelangelos David- statue >> fra 1501.

Overfor paladset ligger Loggia dei Lanzi, hvor lejesoldaterne "I Lanzichenecchi" i sin tid samlede sig.

I dag er den åbne "Loggia" anvendt til at udstille nogle af Firenzes utallige kunsskatte - deriblandt Cellinis berømte Perseo statue fra 1554 >> - hvor Perseo står med det afhuggede Medusa-hovede - og "Ratto di Sabine" >> - plyndringen af byen Sabine.

På Piazza della Signoria er der også et Neptun-springvand >> fra 1575, og en statue af Storhertug Cosimo den første fra 1595.

Verdens første museum
Verdens første museum - Uffizi Galleriet >> - ligger i forlængelse af Palazzo Vecchio ned mod Arno-floden.

En næsten én kilomter lang gang - Vasari Korridoren >> - tillod hertugfamlien og dens følge at færdes mellem deres to paladser uden af de skulle blande sig med pøblen på gaderne.

Vasaris gang blev også bygget udenpå Ponte Vecchio >>, der sammen med domirkens kuppel, David-statuen >> , Botticellis Forår >> og byens lilje er blandt de mange symboler, som Firenze er kendt for.

De andre kirker

Fransiskaner-munkenes kirke Santa Croce >> i gotisk stil fra 1294 ligger på den dejlige plads af samme navn.
Inde i Santa Croce findes de flotte gravkapeller for berømtheder som Galileo >>, som den katolske kirke ellers først i 1992 tilgav påstandene om, at jorden ikke var verdens navle, men derimod bevægede sig.....

Også Michelangelo er begravet i Santa Croce, og det samme er Macchiavelli >>, der skrev sin bog om statsledelse - "Fyrsten" - med renæssancefyrsten Lorenzo Il Magnifico fra Medici-familien som forbillede.

San Lorenzo >>
kirken ved markedet skal også ses, selv om den beskedne og ufærdige facade snyder en til at tro, den er uinteressant.
Indvendig er San Lorenzo kirken designet af Brunelleschi mellem 1425 og 1446.

Gå en tur ud i Brunelleschis klosterhave og nyd stilheden, og husk at slå et smut forbi Michelangelos trappe op til biblioteket.
"Sagrestia Nuova" >> (1520-34) er et andet af Michelangelos bidrag til kirken.

Den danske videnskabsmand Niels Stensen (Nicolaus Steno på italienske), der døde i 1686 og i 1988 blev saligkåret af Pave Johannes Paul II, ligger i en sarkofag San Lorenzo i Firenze. Man kommer ind til Steno ad en sidedør - det er gratis - og kan blandt andet se, at der ligger papirlapper med ønsker skrevet af troende ved sarkofagen.
Helgener på italy.dk >>

Bag San Lorenzo ligger Medici-prinsernes overdådige grav-kapel.

Orsanmichele er endnu gotisk kirke i en renæssanceby - den ligger i Via dei Calzaiuoli - og ligner udefra ikke en kirke - kig op for at se skulpturene, der repræsenterer byens håndværkere....

San Marco på pladsen af samme navn er kirke og kloster.

Domenikanermunkenes Santa Maria Novella kirke >> og kloster fra 1279 er også et museum over Firenzes kunstskatte.

Bemærk at munkene på nogle freskoer er malet som hunde - domenicane (cane = hund på italienske), og slå et smut omkring både Strozzi´ernes familiekapel og Filippo Strozzis kapel, hvor Boccaccio lader sine Decameron-fortællinger begynde under pesten i 1300-tallet.

Overfor Santa Maria Novella ligger byens togstation >>, som i modsætning til resten af centrum er bygget i en rationel firkantet stil >> under fascismen i 1935.


Shopping
Foregår mest i gaderne mellem Domkirken og Arno-floden.
Via Tornabuoni er den mest eksklusive gade - men også på det store San Lorenzo marked, der altid er åbent, mens madvare-markedet Mercato Centrale i San Lorenzo-kvarteret kun er åbent indtil kl. 14.

Men der findes også utroligt mange små special-butikker på den anden side af Arno-floden - "Oltrarno" - blandt andet læder-, papir-, papmaché og andre kunsthåndværkerbutikker og værksteder.


Museerne

Et besøg i Uffizi >> er næsten obligatorisk (det samme er reservation af dét besøg, ellers venter en timelang kø) - men Firenze har mange andre museer - f.eks. Nationalmuseet Il Bargello, der blandt meget andet har nogle flotte statuer af billedhuggeren Cellini (1500-1571), Michelangelos Bacco og Donatellos David.

Bargello-paladset var byens rådhus fra 1255, og blev siden hovedkvarter for politiet, fængsel og det sted, man henrettede forbrydere.

"Akademiet"
i Firenze var verdens første skole for kunstnere, og blev grundlagt i 1563.
Samlingerne blev fra 1784 stillet til elevernes disposition, og udgør i dag grundstammen i "Galleria dell´Accademia" i Via Ricasoli 60.

Fra 1873 har galleriet også en stor samling af værker af Michelangelo. Her er "fangerne" - skulpturer, der stadig er "fangede" inde i deres marmorblokke, og som var bestemt som statuer til pave Giulio 2.

Og på Accademia står også den originale "David" statue >>, der er forholdsvist nyrestaureret.

Michelangelo var kun 29 år gammel, da han for bystyret i Firenze skabte den imponerende statue.

Udover David-kopien foran Palazzo Vecchio står der også en kopi af David på Piazza Michelangelo >> , der er byens udsigtstpunkt på bakkerne på "den anden side" af Arno-floden.

Palazzo Pitti >> er også museum i dag - her findes "Sølv Museum", der udover sølvgenstande og smykker også udstiller andre smykker og glaskunst. "Galleria del Costume" viser moden hos storhertugernes hof i 1700 og 1800-tallet

"Galleriet for moderne kunst" viser værker fra perioden 1784 til 1924 - og så må en af Italiens flotteste haver - "Giardino di Boboli" >> bag paladset heller ikke glemmes.


Haver og parker

Renæssance-haven åbnede for publikum i 1766.
Cypres-allén >> i Boboli-haven, der fører ned til sø-anlægget >>, blev plantet i 1637.

Her er hække i geometriske former, "hemmelige" grotter - én skabt af Michelangelo - og tæt ved den en sjov statue af drikke-guden Bacco, der rider på en skildpadde.
Modellen til "Bacco" >> var hof-dværgen ved Cosimo den Førstes hof.

Udover de mange statuer overalt mellem hække, cypresser og stenbøge, og også ude i vandet i sø-anlægget, så er der også et Neptun-springvand og et amfiteater i den store have, - Og et "Kaffeehaus" fra 1776, der er åbent om sommeren.

Boboli-haven er afgjort et must, men gør dig selv den tjeneste at tage 3-4 timer ud af kalenderen, og tag på spadserertur overdådige villaer og ligeså overdådig toscansk natur mellem byporten Porta Romana >> for enden af Via Romana langs Palazzo Pitti >>.

Gå ad viale Niccolo Macchiavelli og Viale Galileo op til Piazza Micheangelo >> med den smukkeste udsigt over hele Firenzes centrum. - Og tag så trappen ned til Arno-floden og centrum efter turen.

Le Cascine
er byens store park - dejlig om dagen - lidt skummel efter mørkets frembrud.

Giardini dei Simplici
i Via Micheli 3 er ikke en simpel have. Ordet "simpel" henviser til at man dere dyrkede planter og urter til byens apotekere.

Haven blev grundlagt af Cosimo den Første i 1545, og har stadig sin originale struktur, selv om der i dag også er planter fra resten af verden.
Omkring haven ligger flere museer - geologisk - botanisk og mineral-museeer.

Udstillinger


Hold også øje med de skiftende udstillinger i det imponerende Palazzo Strozzi >>, der blev påbegyndt af en rig bankmand slutningen af 1400-tallet.

-syl

Retur til
Toscana <<


Firenze artikler
Fotoblog: Birgitte Brøndsteds guide til det lokale Firenze:
My Sweet Florence >


På markederne
i
Firenze >>


Firenze Lufthavn >>





Uffizi Galleriet >>


Vasari Korridoren >>

Kannibalen Hannibal
og Capponi-paladset >>



Lorenzo Il Magnifico >>


Kirstens hotel i Firenze >>


Toscansk Tomatsuppe >>

Brushetta eller Crostino >>


Firenze-bøf >>

Crespelle fra Firenze >>

Outlets ved Firenze >>


2005
"Hemmeligt" Leonardomaleri
fundet i Palazzo Vecchi >>

Blandede noter
om Firenze >>


Links
Firenze.Net >>
Firenze´s museer >>
Palazzo Strozzi >>

Ponte Vecchio >>

blev konstrueret i 1345 og var den eneste af Broerne over Arno, der ikke blev bombet under 2. Verdenskrig.
Oprindeligt var der slagterbutikker på broen, og de brugte floden som affaldsspand.
Lugten generede hertug Ferdinando den første så meget, at han i 1593 besluttede, at der fremover skulle være smykke-butikker på broen. Og det er der så den dag i dag.
Husk i øvrigt, at italiensk guld er 18 karat, så der kan faktisk spares penge på smykker stadigvæk i Italien.
Busten på broens midte er af Benvenuto Cellini - den mest berømte guldsmed fra Firenze.

Mercato Nuovo
Rører man grisens
snude
(Det er faktisk et vildsvin!)
ved Mercato Nuovo
siges det, man kommer
tilbage til Firenze.



Oversvømmelsen
4.11.1966

Den fjerde november 1966 går Arno-floden over sine bredder. Vandstanden er 6 meter højere end normalt.
På hjørnet af Piazza Santa Croce og Via dé Benci kan du på husmuren se, hvor højt op vandt kom dér.
35 personer omkom, 1.500 kunstværker, og 1,3 mill. bøger på det Nationale Bibliotek blev beskadiget.
Se foto >>

Fotosightseeing fortsat

Firenze Station


Udsigten fra
Piazza Michelangelo


Palazzo Pitti


Boboli Haven


Boboli Haven


Boboli Haven


Bacco i Boboli Haven


Byporten Porta Romana


Palazzo Strozzi

Copyright © 2005-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano