Praktiske oplysninger




Klik for stort bykort med seværdigheder >>

Turistinformation og offentlige toiletter (0,50 €, bykort 0,40 €, 2010-priser, red.) er i hjørnet af pladsen foran Domkirken.
Man kommer derned med en rulletrappe og betaler toiletbilletten inde i turistbutikken.
Kommer man i sin egen bil til Arezzo kan man parkere udenfor murene bag Domkirken og tage endnu en rulletrappe op til det historiske centrum.

Bag Domkirken findes en skøn park med et monument for endnu en af Arezzos kendte sønner, nemlig forfatteren Francesco Petrarca (1304-1374), der sammen med lige så toscanske Dante og Boccaccio var de tre forfattere, der fra 1300-tallet foretrak italiensk fremfor latin og dermed var med til at skabe det sprog, der stadig er det officielle italienske.



For enden af parken er der en skøn panoramaudsigt over det sydtoscanske landskab.


Vilde kapersplanter på byens mure.

Parken ved Domkirken slottes af med resterne af Medici-familiens borg i Arezzo.

Arezzo byder også på resterne af et mindre romersk amfiteater, der ligger tæt ved stationen sammen med byens arkæologiske museum.


Typiske vaser fra Arezzo - Vasi Aretini - fra Kejser Augustus´ tid. Den koral-farvede maling var en opfindelse fra Arezzo, der bredte sig i hele Romerriget.

Uhellig kilde


Halvanden kilometer syd for Arezzo ligger "Santuario Santa Maria della Grazie" samme sted, hvor etruskerne havde opdaget en kilde, der for dem havde religiøs betydning.

Klosteret er bygget i sengotisk stil omkring midten af 1400-tallet. Det flotte højalter i marmor og terracotta er udført af Andrea della Robbia mellem 1428 og 1431.
Kirken har også et kapel med relikvier af helegnen San Bernardino fra Siena >>.

Bernardino var flere gange i Arezzo for at jage folk væk fra den hedenske kilde, som borgerne tillagde helbredende egenskaber.

Hans anstrengelser lykkedes i 1428, hvor han og andre troende simpelthen ødelagde kilden, og byggede et gudshus i stedet for den "vantro kilde".


Panoramatur i 974 meters højde

13 km øst for Arezzo liggger Alpe di Poti, hvorfra man har en fantasitk udsigt over Arezzo by og tydeligt kan se de fire dale, som mødes ved Arezzo - Arno Dalen, Valdichiana, Tiber Dalen og Casentino Dalen.

..og power-shopping

Valdichiana - Chiana Dalen - har givet navn til en moderne "outlet-landsby", hvor mærkervarer kan erhverves til tilbudspris - selv om mænd har utrolig svært ved at forstå, at man kan have sparet 800-900 kroner, når man har købt to par sko for 1000 kroner....


Outlets i Toscana >>

Arezzo er en levende provinshovedstad med knap 100.000 indbyggere i den østlige del af Toscana.

Byen har naturligvis også et historisk centrum, der netop i Arezzo blandt meget andet byder på tre skønne kirker, der trods deres forskellighed alle har rødder 800 til 1.000 år tilbage og derfor byder på synlige spor af både romansk og gotisk arkitektur.
(Eksempler på romansk-, gotisk- og renæssancearkitektur i Firenze >>)



"Nede" i det moderne Arezzo - byen ligger cirka 300 meter over havet - hilses man velkommen af én af byens "store sønner" - munken Guido Monaco (ca. 995 til 1050).
Guido "opfandt" det moderne node-system, mens han var munk i Pomposa-klosteret i Po-Deltaet.



Guido Monaco står på pladsen af samme navn og kigger ned mod stationen, der i øvrigt har fine forbindelser til resten af Toscana - én time og man er i Firenze >>...
Går man op ad Monaco-vejen bag Guido ender man efter få hundrede meter midt i byens historiske centrum.
(Læs mere om "Guido fra Arezzo", som han også kaldes, midt på siden her >>)

Den første kirke, der absolut bør besøges i Arezzo ligger på pladsen til højre hvor Moncao-vejen ender.
Udefra ser San Francesco-kirken, der oprindeligt blev bygget i gotisk stil i 1200-tallet, både beskeden og ufærdig ud med sin nøgne murede facade.



Indvendig kan man på væggene se rester af de freskoer, der siden Middelalderen har prydet kirken, og som jo også tjente til både at fordrive tiden under de lange messer på latin, men så sandelig også som bibelhistorie for det store flertal, der dengang var analfabeter.

Mesterværket er freskoerne i absis bag alteret, hvor en anden af Arezzos berømte bysbørn har malet fresko-serien "Legende om det ægte kors".

Maleren er Piero della Francesca (ca. 1415 til 1492), og de 15 freskoer er malet mellem 1453 og 1464.
Serien regnes for at være et mesterværk fra renæssancen specielt på grund af malerens dybe forståelse af perspektiv samt for anvendelsen af utroligt klare og stærke farver.



Nederst til venstre kan du skimte "Dannebrog" på en af Piero della Francescas freskoer.


(Foto: Collage from PD-Art paintings)

Det røde kors på hvid baggrund er nu også brugt som byfarver mange steder i Italien, og blev for eksempel også anvendt af korsridderne.


(Foto: Collage from PD-Art paintings)


Gastronomi, barer og antikviteter

Går man til videre langs facaden af Francesco-kirken kommer man til "hovedgaden" Corso Italia, hvor det myldrer med butikker og barer.

Udover butikker med gastronomiske specialiteter byder Arezzo på et kæmpe udvalg af antikvitetsbutikker (også med "moderniat" - altså "antikviteter" fra det 20. århundrede!).

Arezzo er kendt for sit store antikvitets-marked, der afholdes den første weekend i hver måned.
(Antikvitetsmarkeder i Italien >>)



I toppen af Corso Italia ligger den smukke kirke Pieve di Santa Maria, der regnes for et af det flotteste eksempler på den romanske arkitektur (ca. 1000 til 1200) i Toscana.



Kirken, som vi ser den i dag, stammer fra midten af 1100-tallet, og de gotiske spor stammer fra begyndelsen af 1300-tallet.
Kirken blev også restaureret af den kendte toscanske arkitekt, maler og kunsthistoriker Giorgio Vasari - mere om ham senere! - i 1500-tallet, og er senest restaureret i slutningen af 1800-tallet.

Den romanske facade har nederst fem arkader, og ovenover tre "loggia´er" (buegange) smukket med 68 forskellige søjler.
Alteret er udsmykket med historier om Madonna´en udført af den kendte kunstner Pietro Lorenzetti i perioden 1320 til 1324.

Arezzo er også kendt for sine dygtige juvelerer, og relikviet med byens helgen er dag også en flot guldmaske af San Donato fra 1346 udført af lokale guldsmede. San Donata fejres hvert år på Arezzos helgendag den 7. august.



Bagsiden af Pieve di Santa Maria er om muligt lige så fascinerende som facaden.



Også søjlerne på kirkens bagside er forskellige og en af dem - den femte fra venstre - har "pukkelrygget".
Denne "fejl" er lavet med vilje og alle kirker har en "fejl".
"Fejlen" er nærmest obligatorisk, og udføres for at understrege, at det jo kun er Vorherre, der er ufejlbarlig!

Bagsiden er Pive di Santa Maria ligger ud til Piazza Grande - der er en af Italiens berømte "Piazza´er".



Piazza Grande kaldes også Piazza Vasari efter arkitekten, der i 1500-tallet rettede den til - om end han dog ikke rettede pladsen op!

Piazza Grande skråner stejlt.
Når byens historiske ridderturnering og moderne byfest "Giostra del Saracino" foregår hvert år midt i juni og i begyndelsen af september forvandles pladsen til en kamplads mellem byens fire oprindelige kvarterer, der kæmper om at vinde en slags ringridder-turnering.



Heste og ryttere styrter med fare for liv og lemmer hen over pladsen for at ramme den historiske fjende - en saracener, altså en araber.
Turneringen i Arezzo er omtalt i Dantes "Gudommelige komedie" fra 1300-tallet.


Flagene for byens fire kvarterer - contrada/e -
var oppe, da jeg i september besøgte Arezzo.

I moderne tid er Arezzo og Piazza Grande også kendt som kulisser i Roberto Benignis præmierede film "Livet er smukt" >>.
En del af filmen blev optaget i Arezzo, og hovedpersonen spillet af Benigni himself møder netop sin elskede på Piazza Grande.
Link: Giostra del Saracino di Arezzo >>



Scene fra "Livet er smukt"


Det gule palads på pladsen var i sin tid byens retsbygning og den kirkelignende bygning, der fortsætter paladset, hedder "Lægbrødrenes Palads" og er fra midten af 1400-tallet, mens det astronomiske ur og tårnet er fra midten af 1500-tallet.

Øverst sluttes pladsen af med Vasaris buegang.

Giorgio Vasari (1511-1574) er også kendt for den næsten en kilometer lange Vasari-Korridor mellem Palazzo Vecchio og Palazzo Pitti i Firenze >>.

Vasari er også kendt som forfatteren af bogen "Le vite dé piú eccellenti pittori, scultori e architettori" fra 1550, der stadig anses for et hovedværk indenfor kunsthistorien i bred forstand.

160 kunstnere og arkitekter fra Cimabue og til Vasaris egen tid beskrives indgående i bogen om "De bedste malere, billedhuggere og arkitekter".


Vasaris buegang forvandler sig ved frokosttid til et stort udvalg af restauranter og barer.

...og her et udvalg af Arezzo-specialiteter.
Blandt andet fåreost, toscansk skinke, prochetta-svinekød og en klassisk salat med tomat, selleri og brødrester.
Det toscanske køkken har en stor tradition for ikke at smide det usaltede brød ud, når det bliver tørt - det bliver anvendt i supper og andre retter.



Den gotisk inspirerede domkirke i Arezzo blev påbegyndt i 1278 og var først færdig i begyndelsen af 1500-tallet.
Facaden blev i begyndelsen af 1900-tallet restaureret i nygotisk stil, og det nygotiske klokketårn er fra midten af 1800-tallet.

Døren midt på kirken er en 1300-tals indgang i florentisk stil udsmykket med en karakteristisk terracotta-statue.

Indvendigt er de blyindfattede ruder fra begyndelsen af 1500-tallet.
I sakrestiet til venstre for alteret er endnu en fresko af Piero della Francesca, men mest interessant og anderledes er nok det første store kapel - Capella della madonna del Conforto - til venstre, hvor store malede terracotta "billeder" i blå, grønne og hvide farver pryder endevæggene.



Nedenfor Domkirken ligger Rådhuset fra 1333 med en smuk indre gård med "loggiaer" - smukke buegange.

Går man til højre før rådhuset kommer man til den gotiske San Domenico-kirken fra 1275, der over højalteret huser et krusifiks som regnes for et ungdomsværk af Cimabue fra perioden 1260 til 1265.



I XX Settembre Gaden ligger Giorgio Vasaris hus, der i midten af 1500-tallet blev opført og udsmykket efter Vasaris anvisninger - udsmykninger, som Vasari også personligt stod for.

(Gadenavne i Italien >> - den 20. september 1870 blev Rom en del af det moderne Italien >>)

Specielt er salen "Trionfo della Virtú" kendt for sin udsmykning og sine smukke trælofter.
I dag huser paladset et museum og arkiv over Vasaris liv og levned, samt hans personlige malerisamling med værker af blandt andre Raffaellino del Colle, Santi di Tito og Carlo Portelli).

-syl