| TORINO:
EN BY MELLEM GUD OG SATAN? "Det
Hellige Lagen" er med til at gøre Torino til en knudepunkt i den katolske religion.
Byen
er er også hjemby for Salesianer-ordenen, der driver religiøse skoler i hele verden.
Nogle mener endda, at "Den Hellige Graal"
befinder sig et ukendt sted i Torino. Også
"satanister" og andre okkulte sekter betragter Torino som et helligt
sted.
For
dem udgør Torino sammen med Prag og Lyon en magisk trekant for den gode "hvide"
magi, og sammen med London og San Francisco en magisk trekant for ond "sort"
magi.
Man
opdager jævnligt, at der har været afholdt okkulte messer på "San Pietro in
Vincoli"-kirkegården. Byens
boghandlerne bugner også af bøger om magi og mystik, og de italienske magikere
holder deres års-kongres i byen.
Det
var også i Torino, at Friedrich Nietzsche skrev værket "Antikrist", og
påstod at have bevist, at en enkelt mand var i stand til at udrydde Kristendommen.
|
Artikel
fra 1998 1998:
Millioner i kø for at se "Jesù ligklæde"
Indtil
den 14. juni 1998 betragtede over 30.000 pilgrimme hver dag ærbødigt et lagen
i Torinos Domkirke.
For dem blev stoffet i sin tid svøbt omkring Jesus,
mens andre
mener, ligeklædet er en dygtig forfalskning produceret af ingen mindre end
Leonardo da Vinci.
Jesus
havde blodtype AB, og lignede i forbløffende grad den geniale italienske kunstner
Leonardo da Vinci, der døde i år 1519.
Sådan lyder konklusionen, hvis det 4,36 cm lange lagen,
virkelig blev svøbt omkring Jesus en forårsdag i Jerusalem for næsten 2000 år
siden.
Den katolske kirke siger ikke direkte,
at de bemærkelsesværdige aftryk på lagnet af en høj, robust, skægget og langhåret
mand tilhører Jesus Kristus.
Officielt
taler kirken om lagnet som et symbol på Jesu' lidelseshistorie, der maner
til andagt og bøn.
Men det ligger i luften, at lagnet er ægte, og
der er ikke tvivl om, at det er tanken om at se et atutentisk guddommeligt ligklæde,
der i 1998 fik over 800.000 personer til at at reservere plads til et besøg. 100
års forskning
Udstillingen
af lagnet faldt sammen med 100-året for de fotografier, der afslørede de tredimensionelle
aftryk af forsiden og bagsiden af en korsfæstet mandekrop. Siden
da har både kirkens folk og uafhængige forskere forsøgt at forklare "La Sindone",
som ligklædet kaldes af den katolske kirke.
Som
bevis for ægtheden fremføres, at der i lagnet er rester af pollen, der stammer
fra Mellemøsten, og at den korsfæstede på aftrykket bærer en slags "torne-kalot"
og ligeledes har sår efter søm i håndledene. Moderne
forskning har afsløret, at korsfæstede ikke som hidtil troet blev udstyret med
en torne-krone, men med en kalot, og at de blev sømmet fast ved håndleddet, og
ikke i håndfladen, hvor knogler og væv er for løst til at bære personens vægt.
I modsætning dertil har tre kulstof 14-prøver
vist, at klædet stammer fra perioden omkring 1260 - 1390.
Er
det tilfældet, bliver historien virkelig makaber.
Det betyder nemlig,
at lagnet er blevet fabrikeret for at blive solgt i dyre domme som et autentisk
religiøst relikvie til den katolske kirke. Og hvem er så den stakkels torturerede
mand, der har lagt krop til lagenet? Ingen
har forklaret aftrykkene Hverken
kirkens folk eller videnskabsmændene har kunnet give en forklaring på, hvordan
det tredimensionelle aftryk på lagnet er opstået, for lig efterlader ikke den
slags aftryk normalt. Det er her, Leonardo
da Vinci kommer ind i billedet, hvis man ikke tager religiøse mirakler for
gode varer. Leonardo eksperimenterede med alt,
og brugte også olier, blod og andre menneskevæsker til at male med.
Han var også i stand til at skrive og male spejlvendt.
Og på lagnet er der spejlvendte fingeraftryk. Journalisten
Vittoria Haziel har skrevet en bog om Leonardo og lagnet.
Hun påstår,
at han fik ordren på lagnet fra en tyrkisk sultan, der solgte relikvier til
kirken.
Og hun minder om, at den respektløse Leonardo, der ofte var
på kant med kirken, omvendte sig på sit dødsleje, og talte om en stor skade, han
havde tilføjet kirken. Pudsigt nok er det
selvportræt af Leonardo, der ligner ansigtet på lagnet, endt i Torino på "Det
Kongelige Bibliotek". Leonardo-teorien kunne
bekræftes eller afkræftes, hvis man sammenlignede fingeraftrykkene på lagnet
med Leonardos.
Men
det sker ikke foreløbig.
Den
katolske kirke har meddelt, at der ikke er planer om at lade lagnet blive undersøgt
igen lige med det samme.
-syl |