Artikel fra januar 2002

Hvis man ikke kommer med fly til Sicilien, men i stedet har valgt den flotte tur ned igennem Italien i bil, kan man komme over Messina-strædet ved Villa San Giovanni på Calabriens sydkyst.

Her sejler adskillige færgeselskaber én over det stærkt befærdede og strømfyldte farvand.
Turen tager ca. 30 min. og foran sig har man det solfyldte Sicilien med Messina i forgrunden.

Den trehornede ø i Middelhavet


Messina, indgangsporten til Sicilien, som i dag har over 300.000 indbyggere, er blevet ødelagt ved adskillige jordskælv.



Den velhavende storby faldt sammen som et korthus ved et skælv i 1783.

I 1787, da den tyske digter, Johann Wolfgang von Goethe besøgte byen, beskrev han den som en skrækkelig ruinhob.

Senest blev over 90 % af husene ødelagt ved et kæmpe jordskælv 4. juledag 1908, hvor langt over 100.000 mennesker mistede livet.

I 1943 gik det atter ud over byen.

Store dele blev ødelagt under de allieredes bombardement for at få bugt med de fascistiske styrker.

Messina er i dag en moderne storby, hvor det indtil for få år siden var forbudt at bygge i mere end 3 etager, men hvor man nu kan se højhuse i både 8 og 10 etager.

Hvad skal man så, når man er kommet i land?

Skal man tage højre eller venstre om øen?
Vi valgte at køre venstre om, og for at komme hurtigt frem, valgte vi motorvejen til Catania.

Snart kom afkørslen til Taormina, som jo er kendt af mange danske charterrejsende.

Byen ligger fantastisk flot og er absolut en messe værd, men vi var ude efter noget andet.

Hele vejen mod syd, kunne vi se Siciliens sneklædte dronning på højre hånd.

Majestætisk, og tilsyneladende Siciliens dronning uden sne på toppen fredfyldt, ligger den over 3300 m høje keglevulkan Etna, med masser af landsbyer og store områder med glimrende vinmarker.

Senest i efteråret 2001 var der adskillige udbrud fra Etna.

Siciliens dronning uden sne på toppen


Kommer man forbi om aftenen, kan man være heldig at se, at keglevulkanen spyer lava ud.

At det ikke er ufarligt, kan man forvisse sig om, når man når Siciliens
næststørste by, Catania.

Her er lavaen løbet helt frem til motorvejen, og havde man ikke gjort noget, ville lavaen have løbet videre mod Catanias centrum.

Herfra går turen videre mod Agrigento.

Kornhøsten er overstået, og det er fantastisk at opleve, at køre igennem dette landskab.

Hvis man tror at Sicilien er gold og øde, og at der ikke findes afgrøder på markerne, må man tro om igen.

De sprøde solgule hvedestubbe stod endnu på markerne i slutningen af juni måned Ind i mellem de afhøstede hvedemarker, var der grønne islæt af citrusplantager og olivenlunde.

Op igennem historien har Sicilien været brugt som et sandt spisekammer; bl.a. hentede romerne her utrolige mængder korn, som man i krisetider delte ud til almuen.

Afhøstet landskab ved Corleone >>


Turen mod Agrigento fører os bl.a. igennem byen Gela.
Det er en utrolig deprimerende oplevelse.

Byen er kendt for at huse et stort olieraffinaderi, hvilket giver en særdeles grim lugt i området.

At det også flød med alskens ting og sager, og at byen var beskidt og grim, gjorde det ikke bedre.

Det gjaldt bare om, hurtigst muligt, at komme videre.

At komme kørende ad kystvejen fra Gela mod Agrigento er ensbetydende med, at der ligger en kæmpe oplevelse og venter på én.

Foran den moderne by, Agrigento, som ligger i 230 m. højde, befinder Valle dei Templi sig,- Templernes Dal >>.

"De dødeliges prægtigste bosted," kaldte den græske lyriker Pindaros, allerede byen ca. 500 f.v.t. Concordia-templet Her ligger resterne af en lang række græske templer.

Nogle har kun bevaret ganske få søjler, mens andre er mere velbevarede.

Byen blev grundlagt i det 6. årh, f.v.t. af græske udflyttere fra Gela, og blev kaldt Akragas.

Den blev hurtig en vigtig faktor i Magna Grecia, hvilket templerne vidner om. I 406 f.v.t. blev byen ødelagt af styrker fra Karthago.
Omkring 200 f.v.t., blev byen, sammen med resten af øen, romersk, og fik navnet Agrigentum.

Af flere grunde sank byen hen i glemsel, men blev i 829 e.v.t. erobret af araberne, som kaldte den Gergent. de følgende herskere, normannerne, omformede dette til Girgenti, hvilket byen hed lige frem til 1927, da Musollini, som aldrig forsømte en chance for at slå på tromme for Italiens storhedstid i oldtiden, gav den navnet Agrigento.

Det bedst bevarede tempel, er det over 2400 år gamle doriske Concordia tempel.

Concordia Templet


Det måler 42x20 m og er omgivet af 34 kannelerede søjler, der bærer på gavltrekanterne samt overliggere i begge sider.

Årsagen til, at det er så godt bevaret er, at templet i kristendommens barndom faktisk fungerede som kirke.

Om aftenen er hele området illumineret.
Det bløde lys, sammen med de lækre gule farver på templerne, giver hele området en speciel stemning, som skal opleves, hvis man er i området.

Agrigento kan bruges som udgangspunkt for ture i området.

Ikke langt herfra ligger byen Menfi, som blev totalt ødelagt ved jordskælvet i 1968.

Her finder vi et af de største vinkooperativer på Sicilien, - Settesoli, De Syv Sole.

Vinene fra området er kvalitetsvine og særdeles konkurrencedygtige på prisen, også i Danmark.

De hvide vine bliver bl.a. fremstillet af druerne Trebbiano (krydret og spændstig), Inzolia (aromatiske strejf ), Greciano og den velkendte Chardonnay.

Rødvinene som bl.a. Torre Solada er fremstillet af druerne Nero d'Avola og Cabernet Sauvignon.

En anden tur kan gå til Piazza Armerina.

Her findes resterne af en romersk kejservilla, stammende fra ca. 300 e.v.t. - Villa Romana del Casale.

Ingen, ud over de lokale, havde hørt om Piazza Armerina, men for et par hundrede år siden, fandt man resterne af den 3500m2 store villa, og byen blev med ét berømt.

I dag kan man i dalen syd for byen opleve kejserpaladset. Formentlig er der tale om kejser Diocletians medkejser, Maximian Hercules' retrætepalads.

Diocletian fik indført en ny arvefølge, som bl.a. betød, at han delte det store romerske verdensimperium med Maximian Hercules, og at de begge efter 20 år skulle overlade kejserværdigheden til to tronprætendenter.

Efter de 20 år gik begge kejsere af; Diocletian blev kålavler i Split i det nuværende Kroatien.

Da kejser Maximian Hercules byggede paladset lå det øde, hvilket også er tilfældet i dag.

I gamle dage var området kendt som et godt jagtområde, og det var naturligvis en meget passende beskæftigelse for en afgået kejser, at drive jagt.

2000 år gamle bikini-piger


Først i dette århundrede blev et mosaikgulv blotlagt.
Midt i 1950'erne gravede man systematisk, og hver dag bragte nye enestående fund for dagen.

Snart havde man udgravet omkring 3500 m2 med 40 rum med intakte mosaikker.

Det kan tilrådes at komme så tidligt som muligt på dagen, idet alt i dag er afskærmet af vægge og tag i klart plastic.

Hen på formiddagen, og resten af dagen, er det som at gå rundt i en sauna.

Gangbroer sørger for at man kan bevæge sig over gulvene.
Her finder man flotte mosaikker, både på væggene og på gulvet.

Mytologi og jagt spiller hovedrollen, men mest berømt er nok scenen med pigerne iført datidens badedragt, - nemlig bikinien.

Farverne er noget falmede, men man får et glimrende indtryk af, hvordan hele kejservillaen har taget sig ud, mens ekskejser Maximian Hercules har gået rundt her.

Efter nogle herlige dage ved Agrigento går turen videre mod Castellammare del Golfo på Siciliens nordkyst.

Castellammare del Golfo


Det er en lille fiskerby, og med den som udgangspunkt, er der mulighed for at komme til flere interessante lokaliteter i området.



Et stykke fra Castellammare, mod San Vito lo Capo, ligger det lille charmerende, nu nedlagte, tunfangersamfund, Lo Scopello. Ude i vandet står nogle klippeskær, tæt bevokset med kaktus.

Vandet er dybt helt ind til kysten, således at skibene kunne sejle helt ind med deres tunge last af tun.
I dag ligger det hele stille hen.

Det fungerer ikke mere,- det er blevet en slags museum.

Den gamle tunfangerstation Lo Scopello Castellammare er en ældgammel by.

Lo Scopello Castellammare


Syd for byen ligger det imponerende Segesta-tempel.
Det blev opført af en af de oprindelige 3 sicilianske folkestammer, Elymerne.

Templet, som består af 36 doriske søjler, uden kannelering og er uden tag, ligge fantastisk idet frodige, netop afhøstede sicilianske landskab. Hvordan det er lykkedes folkene dengang at opføre dette utrolige bygningsværk er en gåde.

Læs mere om Segesta Templet >>


I nærheden ligger et amfiteater, med en fantastisk udsigt helt frem til Castellammare.

Begge bygningsværker er imponerende, og bliver stadig brugt ved særlige lejligheder, som f.eks. koncerter og teaterforestillinger. Segesta-templet ved Castellammare del Golfo Castellammare er en hyggelig by at færdes i.

På havnen summer det af liv, og her ligger en del gode spisesteder.

Vi faldt for "La Cambusa" og kom her adskillige gange.

Udenfor er der en overdækket terrasse, så man ikke bliver stegt i den værste middagshede, eller man kan vælge at gå ind i restauranten og indtage sit måltid under airkonditionerede forhold.

Vi bestilte bruschette rosso (hvidløgsbrød med tomater), farfalle al salmone og couscous med fisk.

Hertil vand og hvidvin fra Alcamo, som ligger i Castellammares bagland.

Vi sluttede af med to kopper caffé. Alt var veltillavet og smagte fantastisk godt; - og så skulle vi kun af med hvad der svarer til 140 kr (1999-priser - red.).

Castellemmare del Golfo


Efter frokost kan man gå en tur op i den gamle bydel.

Her er små krogede gader, hvor mænd og koner sidder og får sig en snak i skyggen og hvor vasketøjet bliver luftet.

Heroppe ligger også den gamle borg, som i dag er indrettet til museum, og kirken, som imidlertid kunne trænge til en endog særdeles kærlig hånd, både ind-og udvendig.

En af dagene ville vi have fisk, - sværdfisk.

Det viste sig imidlertid svært at finde en fiskehandler.

Men langt om længe fandt vi en lille butik på hovedgaden, for bare at opleve, at han lige havde lukket; - vi skulle komme igen næste dag.

Som sagt så gjort.

Næste formiddag fandt vi igen butikken, som nu havde fået et stort sort sværdfiskehoved med kæmpeøjne, opstillet udenfor forretningen.
Vi forklarede fiskehandleren, at vi skulle bruge nogle store rejer, gamberoni, og to pæne skiver pesce spada, sværdfisk.

Der var mange forskellige slags rejer, og da vi ikke kunne bestemme os, rev han resolut hovedet og skallen af et par stykker og sagde, at vi jo kunne smage os frem.

Vi fik bestemt os, og fik også at vide, hvordan han selv tilberedte rejerne og sværdfisken, nemlig ved at overhælde dem med en lage bestående af olivenolie, hvidløg og citron.

Vi fik pakket varerne ind, så de i hvert fald kunne holde til vi kom tilbage til vores campingplads.

Her blev lagen hurtigt fremstillet og rejer og sværdfisk kom ned i hver sin skål, hvorefter det fik lov til at stå og trække i nogle timer i køleskabet.

Campingpladsen i Castellammare, Nausica, ligger i retningen mod Alcamo-Marina.

Det er en lille hyggelig plads hvor opsynsmanden, Nino, altid har tid til en sludder, uanset at man ikke kan så meget italiensk.

Pladsen ligger kun et stenkast fra en bragende god strand, hvor der også er rig mulighed for at tage svømmefødder, snorkel og briller på, for at udforske fiskelivet langs klippekysten ind mod Castellammare.

Efter dagens strabadser på stranden venter vi på, at temperaturen skal falde så meget, at vi kan komme i gang med at grille gamberoni og pesce spada.
Grillen skal være godt varm før man komme rejerne på, og de er så færdige efter 2-3 min.

Hoveder og skallen tages af, rejerne dryppes med siciliansk citronsaft og der spises hvidt brød til.
Derefter kommes sværdfisken på grillen.
Den skal have 3 min på hver side, hvorefter den spises med f.eks. stegte kartofler og salat til.

Til dette drikkes vand og en kold hvidvin, Corvo Colomba Platino (platindue), en god, behagelig sommervin.

Imens dette lukulliske måltid nydes, går solen stille og roligt ned som en stor rund rød kugle.

Ind mod Castellammare og videre op ad kysten til San Vito lo Capo har man en fabelagtig udsigt, mens himlen antager de mest utrolige farver.

Fra Castellammare tøffer de små blå-og hvidmalede fiskerbåde ud til fangstpladserne for at skaffe forsyninger til næste dag.

En times kørsel fra Castellammare mod Palermo ligger en trestjernet seværdighed.

Er man på Sicilien må man simpelthen se domkirken i Monreale, umiddelbart syd for Palermo.

Klostergården i Monreale


Domkirken med klostergården er fra det 12. årh. og bygget i romansk stil.
Set fra torvet i Monreale, ser kirken med de to tårne, hvoraf det ene ikke er helt afsluttet, ikke ud af så meget.

Men når man går ind gennem de over 700 år gamle bronzedøre, møder der én et syn, som man ikke ser ret mange steder.

Hele kirkens indre er nemlig dækket af over 6000m2 mosaikker i alle farver, dog dominerer de gyldne farver.

I hovedskibet ar der scener fra 1. Mosebog og i sideskibene er der scener fra Jesu liv.

Alle er særdeles livagtige.

Den mest fantastiske fremstilling af en bibelscene er nok den man kan se i koret.

Her fremstår Kristus, i et fantastisk flot mosaikarbejde, som Verdens hersker.

I domkirken i Cefalu samt i Normannerslottets palatinske kapel i Palermo kan man også se fremragende mosaikarbejder af Kristus som Verdens hersker, men den i Monreale, fremstår som den mest overbevisende.

I kapellet til højre for koret ser man en mosaik der forestiller Sct. Peter, og i dette kapel hviler kirkens bygmester Vilhelm den 2. sammen med sin far, Vilhelm den 1.

Det kan stærkt anbefales at tage en rundtur i kirken, - alene køligheden herinde kan få én til at bruge en del tid.

Fra kirkens terrasse er der en flot udsigt, dels over klostergården og dels over Siciliens hovedstad Palermo.

Buerne i klostergårdens korsgange støttes af 114 dobbeltsøjler, næsten alle med mosaikker indlagt; alle kapitæler er forskellige.

I det ene hjørne af klostergården ligger en vaskebrønd, hvis øverste del består af ganske små løvehoveder, hvorfra vandet strømmer ned i bassinet.

Mættet af indtryk fra det unikke indre fra domkirken i Monreale, kan man godt trænge til at få en god frokost.

Man kan sikkert finde udmærkede spisesteder i Monreale, men vi valgte at køre mod den lille by Montelepre.

Byen er blevet udødeliggjort af forfatteren Mario Puzo med den delvis autentiske roman "Sicilianeren".

Hovedpersonen, Salvatore Guiliano, kæmpede for de fattige bønder og landarbejderes rettigheder på Sicilien, forfulgt af både myndighederne og den allestedsnærværende mafia.
Guiliano blev på et tidspunkt lokket i en fælde og blev skudt i 1951, kun 29 år gammel.

Som eftersøgt boede Salvatore Guiliano tit i en grotte på bjerget Monte d'Oro.

Grotten var gammel; den var blevet hugget ud af Spartacus' hær, der havde skjult sig her for de romerske legioner.

Tæt på bjerget Monte d'Oro ligger der i dag en aldeles fortræffelig restaurant, med samme navn som bjerget.

Der er udsigt over Montelepre og man kan se milevidt ud over sletten mod Castellammare.

Vi bestilte en af husets specialiteter, nemlig antipasta rustica.

Derefter fik vi makaroni Trapanese, bestående af tun og tomater.
Hertil en flaske Regaleali Bianco fra et af de ypperste vinhuse på Sicilien, Sclafani Bagni i Caltanisetta-provinsen.

Et let måltid med en pikant smag, skyllet ned med den lette sprøde afkølede hvidvin.

Igennem tiderne har Sicilien, eller som grækerne kaldte den, Trinacria - Den Trehornede Ø - været underlagt adskillige folk.

Nogle er kommet som fredelige handelsrejsende, mens andre er kommet for at erobre den strategisk vigtige ø.

Grækere, romere, arabere, spaniere, normanner har været her.
Alle har de sat sig spor.

- Giv mig to uger af dit liv, så skal jeg fortælle dig om 3000 års historie på Sicilien, siger sicilianerne.

Lige meget hvor man befinder sig, så findes der spændende historiske levn.

Mange steder møder man bygningsværker fra fjerne tider.

Tider hvor religionsfriheden fandtes, og hvor arabere, byzantinere og normannere levede og arbejdede sammen i fred og fordragelighed.

De forskellige folkeslag har alle været med til at skabe det Sicilien vi kender i dag, med eller uden mafiaen.

På vej hjem over Messinastrædet talte vi om, at det nok ville vare nogle år, før vi igen ville begive os de knap 3000 km mod syd.

Men næppe var vi kommet hjem til Danmark, før vi begyndte at tale om næste års ferie.

Det bliver igen Sicilien.

-bertil