Palermo

1993


Af Charlotte Sylvestersen

Kommentar
Lagen Komiteen opløste sig selv i midten af 1990'erne, da man arresterede Falcones mordere.
For èn gangs skyld blev ét ubehageligt mafiamord nemlig opklaret.



Marta Cimino i Lagen Komiteens
kommandocentral - hendes dagligstue




Også fra Bologna ankom et lagen med posten Lagen Komiteen til demonstrationen et år efter mordet på antimafia-dommerne


Der sprayes i Via Maqueda 110


Det kvarte lagen med fotoet af de
myrdede dommere Falcone og Borsellino


Lagen på balkonen
overfor Martas lejlighed:
"Mafiaen er døden, livet er
en angen sag"


Palermo År 1
Gruppen af
"Fastende kvinder" var blandt
de 51 foreninger, der sammen
demonstrerede på et-årsdagen
for mordet på Falcone, hans
kone og de tre livvagter

Artiklen er en del af en hovedopgave fra Danmarks Journalisthøjskole 1993
Offentliggjort i Femina 21.10.1993


Kvinderne i Palermo har valgt at gøre sig synlige i kampen mod den lyssky mafia.

Et af deres våben er at hænge lagner med slagord op på balkonerne i stedet for vasketøj.


I de seneste 10 måneder har kvinderne i Palermo taget konsekvensen af, at krigen mod mafiaen kun kan vindes, hvis hver enkelt borger også påtager sig et personligt ansvar.




De går forrest i det folkelige opgør mod den passivitet, pessimisme og skam
, der hidtil har formørket de fleste ærlige sicilianernes ansigter, når talen faldt på mafiaen.

Det var også næsten kun kvinder, der skrev under på et krav om, at indbyggerne i Palermo skulle være medanklagere, når eller hvis man fandt de skyldige i to ad de værste bombe-attentater, mafiaen har stået bag.

Ved attentaterne omkom to jurister, der havde været med til at sætte flere hundreder mafiafolk bag tremmer: Dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino.

Marta Cimino, 41 år og sociolog, var en af dem, der ved juletid i fjor samlede underskrifter på gaden i Palermo, og hun blev meget overrasket over optællingsresultatet.

Mændene enige, men de skrev ikke under

"Mens jeg stod der, syntes jeg, jeg talte med lige så mange mænd, der havde sympati for forslaget. Men når det kom til stykket var det altså kvinderne, der havde mod til at skrive under," fortæller Marta.

Marta er ide-kvinden bag Lagen Komiteen, der stod som afsender af kravet om at være medanklagere i en kommende retssag.

Lagen Komiteen er en af de nye protestbevægelser, der fødtes i den bølge af vrede, der skyllede hen over Palermo efter attentaterne i 1992.

Dommer falcones død den 21. maj kom ellers ikke som nogen overraskelse.

I årevis havde man på barerne i Palermo væddet om, hvornår han ville blive myrdet.


Han stod sammen med en gruppe jurister ved retten i Palermo bag maxi-processen i midten af 1980'erne.

Ved kæmpe-retssagen blev 342 anklagede tilsammen idømt 2665 års fængsel for mafiakriminalitet.
Og billederne af de anklagede, der stod og ruskede i tremmerne i retssalen under fængslet i Palermo gik verden rundt.

Låget røg af gryden, da dommerne belv myrdet


Men toppen i Casa Nostra - Vores Sag som en del af mafiaen på Sicilien bliver kaldt - tog fejl, når den håbede på at Palermo faldt i søvn igen

Det er ofte sket før, når støvet efter de første vrede demonstrationer over endnu et brutalt mord har lagt sig.

Protesterne var stadig i gang, da mafiaen slog til igen.

Dommer Borsellino, Falcones kollega, belv myrdet knap to måneder senere, den 19. juli, ved et bombeattentat uden for ejendommen, hvor hans mor boede.

Så røg låget af gryden, som man siger på italiensk.
og den syder stadig.

Ingredienserne er frustrationerne over mafiaens påvrikning af dagligdagen.

Flertallet af forretninger i Palermo betaler beskyttelsespenge til mafiaen.
De, der siger nej, gør det med livet som indsats.

Mafiaen styrer handelen med narkotika.

Arbejde og uddannelse er ofte forbeholdt dem, der har gode forbindelser.

Og Siciliens industri og landbrug lider under, at mafiaens mænd gennem mange år har tappet de offentlige tilskudskasser - fra kommunekasser til EU's pengetanke.

De er sluppet af sted med det, fordi langt de fleste ikke har troet på, at mafien kunne overvindes, og derfor i stilhed har accepteret at leve efter dens spilleregler.

Det første lagen krævede retfærdighed

Alle de foreninger og organisationer, der gennem å
rene har haft "Nej til mafien" på programmet udtrykte som sædvanlig deres vrede over mordene i aviser og fjernsyn samt ved demonstrationer og konferencer.

Men for Marta Cimino var det ikke nok, for det var alt sammen gjort før.

"Hvad kan vi gøre?" tænkte hun, for det var næsten ikke til at bære, at dagen efter Falcones begravelse blot skulle være en helt almindelig dag som sociolog i Monte pellegrino-kvarteret. Her arbejder hun med at hjælpe narkomaner.

På hendes arbejdsplads diskuterede de forskellige muligheder.
"Hvad om vi hængte lagner med slagord mod mafiaen op på vores balkoner?" lød Martas forslag.

"Tjah, det kunne man vel godt," svarede en af kollegerne skeptisk.

Og om aftenen den 26. maj 1992 ødelagde Marta sit første lagen. Med tusch skrev hun "Palermo vil have retfærdighed" på det og hængte det op på balkonen i Via Maqueda 110 - en af de hovedgader, der deler Palermos historiske bymidte op i fire kvarterer.

På balkonen overfor stod to piger og smilede, og kort tid efter hang der også et lagen på deres balkon.

"Sammen kan vi gøre det," stod der, og så var Lagen Komiteen født.

Lagnerne på Martas balkon er siden blevet hængt op fem dage hver måned, fra den 19. til den 23. - så ingen får lov til at glemme datoerne for de to attentater.

"Et lagen mod mafiaen er et paradoks.
Det svarer til at sluge en karamel mod sulten i verden eller en albyl mod kræft.
Men for os er lagnerne et symbol på viljen til åbent at sige fra. At turde vise, at her i dette hus holder vi ikke med mafiaen," forklarer hun.

Tantes hus er blevet et lagen-værksted


Huset i Via Maqueda er blevet til Lagen Komiteens kommandocentral, og op til et-årsdagen for attentatet mod Falcone summer det af hektisk aktivitet på alle etager.

Tre generationer af Cimini-familien udgør foreningens hjerte. Det eneste mandlige familiemedlem, der bor i bygningen - en onkel - vil ikke have noget med Lagen Komiteen at gøre.

Der er også mænd med i Komiteen, men deres deltagelse er hovedsageligt symbolsk.

Det er Martas telefon, der ringer i det uendelige.

Og det er kvinder, der med en efterhånden øvet hånd styrer sprayflaskerne med maling i tante Gabriellas stue.

Det højloftede rum er lavet om til et lagenværksted, og de antikke møbler er konstant dækket til af nymalede lagner, der hænger til tørre.

Bomberne kunne også have ramt mig


Det er Martas kusine Laura Zanca, der råber nede fra gå
rden, at nu er der endne en sending trykte lagner på vej.

Laura er grafiker, og hendes historie er typisk for Lagen-kvinderne.

Hun har en uddannelse og er aktiv på arbejdsmarkedet - på Sicilien er mindre end en fjerdedel af kvinderne udearbejdende.

Efter at have været aktiv på venstrefløjen og i kvindefrigørelsen i 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne "trak hun sig tilbage".

På grund af arbejdet, datteren og ikke mindst en stigende lede ved de politiske partier.

Men efter bombeattentaterne kunne hun ikke længere forholde sig passiv.

"Da de myrdede dommerne var det et personligt angreb på Palermos indbyggere. Jeg kunne have været død, hvis jeg tilfældigvis havde været på motorvejen, eller hvis jeg havde boet i samme hus som Borsellinos mor. Den tanke kunne jeg simpelthen ikke tolerere," var hendes og mange andres reaktion.

Bomberne sprængte ikke kun dommerne i luften, men også Falcones kone, og otte livvagter, og dermed passerede mafiaen for alvor den grænse der går mellem almindelig vold og terrorhandlinger.

Kvinder ringer og fortæller om deres ideer

Det hænder, at Marta Cimino får anonyme opringninger, og andre gange ligger der sjofle beskeder på hendes telefonsvarer.

De bliver straks meldt til politiet.

Men mest kimer telefonen med spørgsmål: Hvor kan man købe de kvarte lagner, Komiteen har fået trykt, og går det an at hænge et blankt lagen ud på balkonen, hvis man ikke har spraymaling eller tusch?

Andre ringer for at fortælle om nye måder at vise modstand på.

"Når en kvinde spørger "hvad kan jeg gøre" er hun mere kreativ end mænd. de er ofte fastlå
ste i deres måde at udtrykke sig på," forklarer Marta mellem to samtaler.

Hun fortæller om en kvinde fra Palermos udkant, der havde få
et kopieret et stykke papir med en tale mod mafien, som hun stak i kvarteret postkasser.

Hun ville som så mange andre give ideen videre via lagen Komiteens telefon.

"Måske har kvinder en større følelse af skyld over ikke have gjort noget før," siger Marta, og den traditionelle kvinderolle på Sicilien kan være forklaringen på, at kvinderne tidligere har vendt ansigtet bort, og forholdt sig passive

Mafiabossens kone omtales som en heltinde

Den type kvindere hylder den lokale avise i en artikel om den fængslede mafiaboss Nitto Santapaolos kone.

Arbejdet i lagen-værkstedet går i stå, mens Gabriella Saladino med en meget ironisk tone læser op af avisen.

"En boss og hans kone.
Tro, tåmodig, tavs og beskeden.
En kvinde, der kan forstå sin mand med et enkelt blik, et øjekast.
Som er i stand til at dele angsten ved et liv levet på æggen af et barberblad.
Mange kvinder har skabt historie ved at leve dette vanskelige, modige og risikable liv.
Mange har bestemt sig for at annulere deres eget liv for at følge et ideal af flugt og terror og hele tiden i skjul.
Også bag den sidste store boss fra Cosa Nostra, Nitto Santapaolo, er der en tro kvinde...."


"Man skulle tro, det var beskrivelsen af en heltinde i en kærlighedsroman og ikke en kvinde, der i 11 år har skjult sig for myndighederne sammen med en morder.


Sådan en ros har avisen aldrig givet mødrene og hustruerne til de døde, og heller ikke de kvinder fra mafiaen, der har besluttet sig til at samarbejde med politiet," raser Gabriella, og de andre kvinder i stuen giver hende nikkende ret.

Men der er stadig mange kvinder, der indtager den traditionelle husmoderrolle.

For mange af dem ville det være utænkeligt at sige til familien, at de går til antimafia-møde mandag aften.

De har ingen eller kun lidt uddannelse, så konferencer og tykke bøger med analyser af mafiaen når ikke ud til dem. Hvis de vil vise deres modstand har demonstrationerne hidtil været deres eneste mulighed for aktion.

Tomrummet mellem demonstrationerne har længe ventet på at blive udfyldt, og Lagen Komiteens ide er derfor blevet et tilbud til de kvinder, der kun har få ressourcer at bruge af.

Tidsregningen begynder med bomberne

"Palermo - År et - fra vrede til indsats" er navnet på et mindearrangement, som 51 organisationer står bag.


Lagen Komiteens bidrag - udover 2000 trykte lagner, hjemmemalede lagner og tilsendte lagner fra italienske eller udenlandske sympatisører - er folderen "Ni ubehagelige råd".

De ni ubehaglige råd giver opskriften på, hvad hver enkelt person selv kan gøre for at bleve en "antimafia-borger".

"Vi skal lære at kræve vores rettigheder, og ikke tigge om dem som tjenester. Vi skal lære at betragte den offentlige ejendom, fra bybusser til grønne områder som vores ejendom," lyder det første ubehagelige råd.

Det lyder banalt.

Men i Italien betaler man folk for at stå i kø for èn på de offentlige kontorer.

Man bestikker embedsmænd eller dyrker bekendtskaber med èn, der kan trykke på de rigtige knapper, hvis man for eksempel skal have fornyet sit kørekort.

Der er brug for en mental kolbøtte for at få folk til at kræve, at en fornyelse af et kørekort skal kunne klares med èt kort besøg hos den rette myndighed.

"Meld de fraværende lærere, kræv regulære eksamener uden brug af anbefalinger og undervisning til tiden," lyder rådet til de studerende.

"Fravær" er et specielt begreb i den offentlige administration i Italien. der foretages jævnligt razziaer på sygehuse, skoler og rådhuse.

Hver gang viser det sig, at der er ansatte, der med sindsro hæver løn fra det offentlige, og samtidig har et privat fuldtidsjob ved siden af.

En eksamen i Italien kan ofte nemt overståes, hvis man kender en god ven af læreren, der kan anbefale èn eller hvis læreren lader sig bestikke til at lade dig bestå.

"Fortæl alt, hvad du har set, hvis du overværer mord, overfald eller anden kriminalitet på gaden," lyder det råd, der skal gøre op med traditionen om ikke at blande sig af frygt for at blive den næste, det går ud over.

"Omertà" - reglen om tavshed - virker ikke kun indenfor mafiaen.

Den hører med til den respekt, mange stadigvæk har for mafiaens magt til - via forbindelser, afpresning og vold - at få tingene til at fungere.

Angsten for at vidne har også rod i mistilliden til, om myndighederne kan og vil beskytte dem, der taler.

I 1992 fik staten skylden for elendigheden

"Nu må staten erklæ
re mafiens krig," lød et af de vrede slagord efter attentaterne i 1992.

Demonstranterne krævede udskiftninger i politiets top, og de gav med rund hånd myndigheder og politikere skylden for mafiens hærgen på Sicilien.

Staten har gjort noget siden da.

Den har ikke hængt billeder op af de mest eftersøgte mafiosi i alle offentlige bygninger, sådan som en kvindegruppe krævede i et brev til Indenrigsministeren.

Men mindre end et år efter Falcones død er der sat tykke tusch-streger over tre arresterede mænd på en plakat med billeder af de seks mest eftersøgte mafiabosser, som en anden forening lod trykke i protest mod myndighedernes nej til forslaget.

Og der går ikke en uge, uden at tv og aviser beretter om nye arrestationer af mafiafolk.

En ny mentalitet er mafiaens største fjende

Plakaten med de eftersøgte hænger ved vagtskuret ved "Falcone-træet".

Et mangolietræ udenfor den døde dommers hjem, der siden attentatet er blevet en lynafleder for italienernes vrede over mafiaen.

Træets stamme og rod er altid dækket af blomster og sedler med digte og slagord.

Flere af sedlerne nævner et Falcone-citat: "Hver og en må gøre sit".

Sociologen Pino Arlacchi har i årevis forsket i mafiaen, og han lægger stor vægt på det oprør, der kommer fra bunden.

"Mafiens største problem i dag er ikke statens modstand, men afslutningen på den æsten hundrede år lange accept, som den enkelte mafiosi har nydt hos Syditaliens befolkning," konstaterede han få måneder efter dommernes død.

Der er lang vej endnu, inden den accept forsvinder, for mange vender stadig ansigtet bort, når de ser en person, der går rundt med et mini-lagen hæftet fast på tøjet.

Men Marta Cimino tror på, at det vil lykkedes.

Hun er glad, da hun et døgn før demonstrationen på årsdagen for Falcones død indtaler en ny besked på telefonsvareren.

De 2000 trykte lagner er alle delt ud eller solgt rundt i byen for 22 kroner stykket.

Hun er også tilfreds med resultatet, da hun søndag morgen kører rundt i Palermo for at kontrollere lagen-situationen.

På byens balkoner svarer antallet af af antimafia-lagner godt til antallet af lyserøde fodboldflag søndagen før, da Palermo rykkede op i serie B.

Og det var en vigtig sejr i sportens verden.

Lagen til formanden for antimafia-kommisionen

Ved en mindekoncert søndag aften får lagen Komiteen et uventet skulderklap.

Tre sorte biler bremser hvinende op på pladsen, hvor mindekoncerten skal afholdes, og ud stiger Luciano Violante, formand for Parlamentets Antimafia Kommission.

Til alles overraskelse - for politikere i Italien er ikke kendt for at dyrke førstehåndskontakt med vælgerne.

På Violantes jakke sider et af de mini-lagner, som kvinderne har klippet og malet tusindvis af i løbet af de seneste 12 måneder.

"Jeg fik det af nogle piger, og jeg bærer det som et tegn på respekt for dem, der har givet mig det," fortæller Violante.

"Det er en rigtig måde at arbejde på, for det bryder med tradition af passivitet, der har hersket indtil nu."

-syl

Retur til
Sicilien <<

Retur til
Mafia <<



Artikler

10 år efter mordet
på Falcone <<


Mordet på
dommer Borsellino 19.7.1992 >>

Mafiabosser
løslades >>


Mafia og
citron-mousse >>


Danske brylluper i Corleone >>

Forbrydelse A/S
Italiens Statistik
prøvede i
begyndelsen af
1990'erne at
beskrive mafiaen
som et forretnings-imperium.
ISTAT nåede frem
til, at "firmaet" Forbrydelse A/S -
mafiaen på
Sicilien
, camorra'en
omkring Napoli, og n'drangheta'en i
Calabrien - havde
omkring 135.000
ansatte, omsatte
for 110 mia. dk.kr. og dermed var
landets
femtestørste
"virksomhed"

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 


Copyright © 1993-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano