|
Af Charlotte Sylvestersen Kommentar
Lagen Komiteen opløste sig selv i midten af 1990'erne,
da man arresterede Falcones mordere. For èn gangs skyld blev ét
ubehageligt mafiamord nemlig opklaret.
Marta Cimino i Lagen Komiteens kommandocentral - hendes dagligstue
Også fra Bologna ankom et lagen med posten Lagen Komiteen til demonstrationen
et år efter mordet på antimafia-dommerne
Der sprayes i Via Maqueda 110
Det kvarte lagen med fotoet af de myrdede dommere Falcone og Borsellino
Lagen på balkonen overfor Martas lejlighed: "Mafiaen er døden,
livet er en angen sag"
Palermo År 1 Gruppen af "Fastende kvinder" var blandt
de 51 foreninger, der sammen demonstrerede på et-årsdagen
for mordet på Falcone, hans kone og de tre livvagter |
Artiklen er en
del af en hovedopgave fra Danmarks Journalisthøjskole 1993 Offentliggjort
i Femina 21.10.1993
Kvinderne
i Palermo har valgt at gøre sig synlige i kampen mod den lyssky mafia.
Et af deres våben er at hænge lagner med slagord op på
balkonerne i stedet for vasketøj. I de seneste 10 måneder
har kvinderne i Palermo taget konsekvensen af, at krigen mod mafiaen kun kan vindes,
hvis hver enkelt borger også påtager sig et personligt ansvar.
De går forrest i det folkelige opgør mod
den passivitet, pessimisme og skam, der hidtil har formørket de fleste
ærlige sicilianernes ansigter, når talen faldt på mafiaen.
Det var også næsten kun kvinder, der skrev under på et krav
om, at indbyggerne i Palermo skulle være medanklagere, når eller hvis
man fandt de skyldige i to ad de værste bombe-attentater, mafiaen har stået
bag. Ved attentaterne omkom to jurister, der havde været med til
at sætte flere hundreder mafiafolk bag tremmer: Dommerne Giovanni Falcone
og Paolo Borsellino. Marta Cimino, 41 år og sociolog, var en
af dem, der ved juletid i fjor samlede underskrifter på gaden i Palermo,
og hun blev meget overrasket over optællingsresultatet. Mændene
enige, men de skrev ikke under "Mens jeg stod der, syntes jeg,
jeg talte med lige så mange mænd, der havde sympati for forslaget.
Men når det kom til stykket var det altså kvinderne, der havde mod
til at skrive under," fortæller Marta. Marta er ide-kvinden
bag Lagen Komiteen, der stod som afsender af kravet om at være medanklagere
i en kommende retssag. Lagen Komiteen er en af de nye protestbevægelser,
der fødtes i den bølge af vrede, der skyllede hen over Palermo efter
attentaterne i 1992. Dommer falcones død den 21. maj kom ellers
ikke som nogen overraskelse. I årevis havde man på barerne
i Palermo væddet om, hvornår han ville blive myrdet. Han
stod sammen med en gruppe jurister ved retten i Palermo bag maxi-processen i midten
af 1980'erne.
Ved kæmpe-retssagen blev 342 anklagede tilsammen idømt
2665 års fængsel for mafiakriminalitet. Og billederne af de anklagede,
der stod og ruskede i tremmerne i retssalen under fængslet i Palermo gik
verden rundt. Låget røg af gryden,
da dommerne belv myrdet Men toppen i Casa Nostra - Vores Sag
som en del af mafiaen på Sicilien bliver kaldt - tog fejl, når den
håbede på at Palermo faldt i søvn igen Det er ofte
sket før, når støvet efter de første vrede demonstrationer
over endnu et brutalt mord har lagt sig. Protesterne var stadig i gang,
da mafiaen slog til igen.
Dommer Borsellino, Falcones kollega, belv myrdet
knap to måneder senere, den 19. juli, ved et bombeattentat uden for ejendommen,
hvor hans mor boede. Så røg låget af gryden, som man
siger på italiensk. og den syder stadig. Ingredienserne er
frustrationerne over mafiaens påvrikning af dagligdagen. Flertallet
af forretninger i Palermo betaler beskyttelsespenge til mafiaen. De, der siger
nej, gør det med livet som indsats. Mafiaen styrer handelen med
narkotika. Arbejde og uddannelse er ofte forbeholdt dem, der har gode
forbindelser. Og Siciliens industri og landbrug lider under, at mafiaens
mænd gennem mange år har tappet de offentlige tilskudskasser - fra
kommunekasser til EU's pengetanke. De er sluppet af sted med det, fordi
langt de fleste ikke har troet på, at mafien kunne overvindes, og derfor
i stilhed har accepteret at leve efter dens spilleregler. Det
første lagen krævede retfærdighed Alle de foreninger
og organisationer, der gennem årene har haft
"Nej til mafien" på programmet udtrykte som sædvanlig deres
vrede over mordene i aviser og fjernsyn samt ved demonstrationer og konferencer.
Men for Marta Cimino var det ikke nok, for det var alt sammen gjort før.
"Hvad kan vi gøre?" tænkte hun, for det var næsten
ikke til at bære, at dagen efter Falcones begravelse blot skulle være
en helt almindelig dag som sociolog i Monte pellegrino-kvarteret. Her arbejder
hun med at hjælpe narkomaner. På hendes arbejdsplads diskuterede
de forskellige muligheder. "Hvad om vi hængte lagner med slagord
mod mafiaen op på vores balkoner?" lød Martas forslag. "Tjah,
det kunne man vel godt," svarede en af kollegerne skeptisk. Og om
aftenen den 26. maj 1992 ødelagde Marta sit første lagen. Med
tusch skrev hun "Palermo vil have retfærdighed" på det og
hængte det op på balkonen i Via Maqueda 110 - en af de hovedgader,
der deler Palermos historiske bymidte op i fire kvarterer. På balkonen
overfor stod to piger og smilede, og kort tid efter hang der også et lagen
på deres balkon. "Sammen kan vi gøre det," stod
der, og så var Lagen Komiteen født. Lagnerne på Martas
balkon er siden blevet hængt op fem dage hver måned, fra den 19. til
den 23. - så ingen får lov til at glemme datoerne for de to attentater.
"Et lagen mod mafiaen er et paradoks. Det svarer til at sluge en
karamel mod sulten i verden eller en albyl mod kræft. Men for os er
lagnerne et symbol på viljen til åbent at sige fra. At turde vise,
at her i dette hus holder vi ikke med mafiaen," forklarer hun.
Tantes hus er blevet et lagen-værksted
Huset i Via Maqueda er blevet til Lagen Komiteens kommandocentral, og op til
et-årsdagen for attentatet mod Falcone summer det af hektisk aktivitet på
alle etager.
Tre generationer af Cimini-familien udgør foreningens
hjerte. Det eneste mandlige familiemedlem, der bor i bygningen
- en onkel - vil ikke have noget med Lagen Komiteen at gøre.
Der er også mænd
med i Komiteen, men deres deltagelse er hovedsageligt symbolsk. Det er
Martas telefon, der ringer i det uendelige. Og det er kvinder, der med
en efterhånden øvet hånd styrer sprayflaskerne med maling i
tante Gabriellas stue. Det højloftede rum er lavet om til et lagenværksted,
og de antikke møbler er konstant dækket til af nymalede lagner, der
hænger til tørre. Bomberne kunne
også have ramt mig Det er Martas kusine Laura Zanca,
der råber nede fra gården, at nu er der
endne en sending trykte lagner på vej. Laura er grafiker, og hendes
historie er typisk for Lagen-kvinderne. Hun har en uddannelse og er aktiv
på arbejdsmarkedet - på Sicilien er mindre end en fjerdedel af kvinderne
udearbejdende. Efter at have været aktiv på venstrefløjen
og i kvindefrigørelsen i 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne "trak
hun sig tilbage". På grund af arbejdet, datteren og ikke mindst
en stigende lede ved de politiske partier. Men efter bombeattentaterne
kunne hun ikke længere forholde sig passiv. "Da de myrdede
dommerne var det et personligt angreb på Palermos indbyggere. Jeg kunne
have været død, hvis jeg tilfældigvis havde været på
motorvejen, eller hvis jeg havde boet i samme hus som Borsellinos mor. Den tanke
kunne jeg simpelthen ikke tolerere," var hendes og mange andres reaktion.
Bomberne sprængte ikke kun dommerne i luften, men også Falcones
kone, og otte livvagter, og dermed passerede mafiaen for alvor den grænse
der går mellem almindelig vold og terrorhandlinger. Kvinder
ringer og fortæller om deres ideer Det hænder, at Marta
Cimino får anonyme opringninger, og andre gange ligger der sjofle beskeder
på hendes telefonsvarer.
De bliver straks meldt til politiet.
Men mest kimer telefonen med spørgsmål: Hvor kan man købe
de kvarte lagner, Komiteen har fået trykt, og går det an at hænge
et blankt lagen ud på balkonen, hvis man ikke har spraymaling eller tusch?
Andre ringer for at fortælle om nye måder at vise modstand på.
"Når en kvinde spørger "hvad kan jeg gøre"
er hun mere kreativ end mænd. de er ofte fastlåste
i deres måde at udtrykke sig på," forklarer Marta mellem to samtaler.
Hun fortæller om en kvinde fra Palermos udkant, der havde fået
kopieret et stykke papir med en tale mod mafien, som hun stak i kvarteret postkasser.
Hun ville som så mange andre give ideen videre via lagen Komiteens
telefon. "Måske har kvinder en større følelse
af skyld over ikke have gjort noget før," siger Marta, og den traditionelle
kvinderolle på Sicilien kan være forklaringen på, at kvinderne
tidligere har vendt ansigtet bort, og forholdt sig passive Mafiabossens
kone omtales som en heltinde Den type kvindere hylder den lokale avise
i en artikel om den fængslede mafiaboss Nitto Santapaolos kone. Arbejdet
i lagen-værkstedet går i stå, mens Gabriella Saladino med en
meget ironisk tone læser op af avisen. "En boss og hans
kone. Tro, tåmodig, tavs og beskeden. En kvinde, der kan forstå
sin mand med et enkelt blik, et øjekast. Som er i stand til at dele
angsten ved et liv levet på æggen af et barberblad. Mange kvinder
har skabt historie ved at leve dette vanskelige, modige og risikable liv.
Mange har bestemt sig for at annulere deres eget liv for at følge et ideal
af flugt og terror og hele tiden i skjul. Også bag den sidste store
boss fra Cosa Nostra, Nitto Santapaolo, er der en tro kvinde...."
"Man skulle tro, det var beskrivelsen af en heltinde i en kærlighedsroman
og ikke en kvinde, der i 11 år har skjult sig for myndighederne sammen med
en morder.
Sådan en ros har avisen aldrig givet mødrene
og hustruerne til de døde, og heller ikke de kvinder fra mafiaen, der har
besluttet sig til at samarbejde med politiet," raser Gabriella, og de andre
kvinder i stuen giver hende nikkende ret. Men der er stadig mange kvinder,
der indtager den traditionelle husmoderrolle. For mange af dem ville
det være utænkeligt at sige til familien, at de går til antimafia-møde
mandag aften. De har ingen eller kun lidt uddannelse, så konferencer
og tykke bøger med analyser af mafiaen når ikke ud til dem. Hvis
de vil vise deres modstand har demonstrationerne hidtil været deres eneste
mulighed for aktion. Tomrummet mellem demonstrationerne har længe
ventet på at blive udfyldt, og Lagen Komiteens ide er derfor blevet et tilbud
til de kvinder, der kun har få ressourcer at bruge af. Tidsregningen
begynder med bomberne "Palermo - År et - fra vrede til
indsats" er navnet på et mindearrangement, som 51 organisationer står
bag. Lagen Komiteens bidrag - udover 2000
trykte lagner, hjemmemalede lagner og tilsendte lagner fra italienske eller udenlandske
sympatisører - er folderen "Ni ubehagelige råd". De
ni ubehaglige råd giver opskriften på, hvad hver enkelt person selv
kan gøre for at bleve en "antimafia-borger". "Vi
skal lære at kræve vores rettigheder, og ikke tigge om dem som tjenester.
Vi skal lære at betragte den offentlige ejendom, fra bybusser til grønne
områder som vores ejendom," lyder det første ubehagelige råd.
Det lyder banalt. Men i Italien betaler man folk for at stå
i kø for èn på de offentlige kontorer. Man bestikker
embedsmænd eller dyrker bekendtskaber med èn, der kan trykke på
de rigtige knapper, hvis man for eksempel skal have fornyet sit kørekort.
Der er brug for en mental kolbøtte for at få folk til at kræve,
at en fornyelse af et kørekort skal kunne klares med èt kort besøg
hos den rette myndighed. "Meld de fraværende lærere,
kræv regulære eksamener uden brug af anbefalinger og undervisning
til tiden," lyder rådet til de studerende. "Fravær"
er et specielt begreb i den offentlige administration i Italien. der foretages
jævnligt razziaer på sygehuse, skoler og rådhuse. Hver
gang viser det sig, at der er ansatte, der med sindsro hæver løn
fra det offentlige, og samtidig har et privat fuldtidsjob ved siden af. En
eksamen i Italien kan ofte nemt overståes, hvis man kender en god ven af
læreren, der kan anbefale èn eller hvis læreren lader sig bestikke
til at lade dig bestå. "Fortæl alt, hvad du har set,
hvis du overværer mord, overfald eller anden kriminalitet på gaden,"
lyder det råd, der skal gøre op med traditionen om ikke at blande
sig af frygt for at blive den næste, det går ud over. "Omertà"
- reglen om tavshed - virker ikke kun indenfor mafiaen. Den hører
med til den respekt, mange stadigvæk har for mafiaens magt til - via forbindelser,
afpresning og vold - at få tingene til at fungere. Angsten for
at vidne har også rod i mistilliden til, om myndighederne kan og vil beskytte
dem, der taler. I 1992 fik staten skylden for elendigheden
"Nu må staten erklære mafiens
krig," lød et af de vrede slagord efter attentaterne i 1992. Demonstranterne
krævede udskiftninger i politiets top, og de gav med rund hånd myndigheder
og politikere skylden for mafiens hærgen på Sicilien. Staten
har gjort noget siden da. Den har ikke hængt billeder op af de mest
eftersøgte mafiosi i alle offentlige bygninger, sådan som en kvindegruppe
krævede i et brev til Indenrigsministeren. Men mindre end et år
efter Falcones død er der sat tykke tusch-streger over tre arresterede
mænd på en plakat med billeder af de seks mest eftersøgte mafiabosser,
som en anden forening lod trykke i protest mod myndighedernes nej til forslaget.
Og der går ikke en uge, uden at tv og aviser beretter om nye arrestationer
af mafiafolk. En ny mentalitet er mafiaens største
fjende Plakaten med de eftersøgte hænger ved vagtskuret
ved "Falcone-træet". Et mangolietræ udenfor den
døde dommers hjem, der siden attentatet er blevet en lynafleder for italienernes
vrede over mafiaen. Træets stamme og rod er altid dækket
af blomster og sedler med digte og slagord.
Flere af sedlerne nævner
et Falcone-citat: "Hver og en må gøre sit". Sociologen
Pino Arlacchi har i årevis forsket i mafiaen, og han lægger stor vægt
på det oprør, der kommer fra bunden. "Mafiens største
problem i dag er ikke statens modstand, men afslutningen på den æsten
hundrede år lange accept, som den enkelte mafiosi har nydt hos Syditaliens
befolkning," konstaterede han få måneder efter dommernes død.
Der er lang vej endnu, inden den accept forsvinder, for mange vender stadig
ansigtet bort, når de ser en person, der går rundt med et mini-lagen
hæftet fast på tøjet. Men Marta Cimino tror på,
at det vil lykkedes. Hun er glad, da hun et døgn før demonstrationen
på årsdagen for Falcones død indtaler en ny besked på
telefonsvareren. De 2000 trykte lagner er alle delt ud eller solgt rundt
i byen for 22 kroner stykket. Hun er også tilfreds med resultatet,
da hun søndag morgen kører rundt i Palermo for at kontrollere lagen-situationen.
På byens balkoner svarer antallet af af antimafia-lagner godt til antallet
af lyserøde fodboldflag søndagen før, da Palermo rykkede
op i serie B. Og det var en vigtig sejr i sportens verden. Lagen
til formanden for antimafia-kommisionen Ved en mindekoncert søndag
aften får lagen Komiteen et uventet skulderklap. Tre sorte biler
bremser hvinende op på pladsen, hvor mindekoncerten skal afholdes, og ud
stiger Luciano Violante, formand for Parlamentets Antimafia Kommission. Til
alles overraskelse - for politikere i Italien er ikke kendt for at dyrke førstehåndskontakt
med vælgerne. På Violantes jakke sider et af de mini-lagner,
som kvinderne har klippet og malet tusindvis af i løbet af de seneste 12
måneder. "Jeg fik det af nogle piger, og jeg bærer det
som et tegn på respekt for dem, der har givet mig det," fortæller
Violante. "Det er en rigtig måde at arbejde på, for det
bryder med tradition af passivitet, der har hersket indtil nu."
-syl |