| Piazza Danimarca
i Corleone 
Klik
for store foto

|
Artiklen er fra noveber 2004
Den 5 juni 1998 blev det første danske par gift i Corleone
på Sicilien.
Det
vakte stort røre i de italienske aviser, da rygtet om det forestående bryllup
kom ud og der kom nogle beske artikler om et "makabert bryllup", et "pulp bryllup"
etc.
Hvorfor Corleone?
Jeg, der siden 1985 er dansk konsul
på Sicilien og siden 1965 fast bosat i Palermo, blev meget ærgerlig og besluttede
derfor at undersøge grunden til de unge menneskers valg af bryllupsby og en helt
anden historie kom frem.
Gæstfrihed i stedet for mafia
Det
viste sig, de havde fået ideen ved at tale med en af deres venner, journalisten
Mario Riewerts, som netop havde været i Corleone. Han havde ikke fundet plads
på byens eneste hotel og da han forhørte om et andet sovested på den lokale bar,
erklærede barmanden:
"Du kan sove hjemme hos mig", og det gjorde
han så de næste tre dage -med fuld kost og logi og omvisning på stedet. Han
blev så overvældet af denne uventede, overstrømmende gæstfrihed, at han fortalte
det til alle sine venner. Deraf beslutningen.
Presse-bryllup
Jeg
bad om de unge menneskers tilladelse til at invitere pressen til deres bryllup
og udover de italienske medier kom 20 danske journalister til Corleone til dagen.
Dagen blev herlig og alle fik lejlighed til at se Corleone fra en anden
side, som også eksisterer, men sjældent bliver omtalt. Som forventet kom
der flere artikler frem i den danske presse og det resulterede i endnu 7 par,
der valgte Corleone til deres bryllup.
 Et
af de danske brudepar
Et oliventræ for hvert brudepar
Hvert
par plantede, som det første par gjorde det, et oliventræ på en plads i Corleone,
som dog ellers lå brak hen.
Da de første tre træer stod på pladsen, besluttede
byens administration at kalde pladsen Piazza Danimarca og i år 2000 var den danske
pubblicistklub på ferie på Sicilien og satte navneplade på pladsen.
Tulip
skænkede en flagstang, pubblicistklubben flaget, det danske konsulat en vimpel
og Ceres bænke til pladsen. Det næste år kom Søren Koefoed, den danske billedhugger,
til byen og skænkede pladsen en flot marmorstatue "Den nye Dag", hugget på stedet.
Ellers lå pladsen lidt forsømt hen - indtil i dag. Nu står
den flot beplantet med oliventræer og blomster og den 26 november kommer den
danske ambassadør, Poul Skytte Christoffersen, til Corleone for at indvie pladsen.
Danske plakater og legeredskaber
I den anledning
huser byen en plakatudstilling af danske kunstnere: Per Kirkeby, Finn Hjernøe,
Bo Bonfils, Per Arnoldi, Gitte Kath og Finn Nygård. Jeg er ved at samle penge
til legeredskaber til pladsen, som ligger op til to børnehaver og et ungdomscenter
og håber at kunne sætte den første vippe til dagen med de penge de danske par
har skænket. Brudeparrene er blevet inviteret (to par har allerede givet deres
tilsagn) og ligeledes repræsentanter af den danske presse. Også repræsentanter
af den danske koloni på Sicilien vil være til stede.
Æresborgere
Ved
samme anledning vil undertegnede og journalisten Mario Riewerts blive udnævnt
til æresborgere i Corleone, og barmanden Ruggirello vil få overrakt et benemeritus
certificat.
Venlig hilsen Hanne Carstensen |