Tekst og foto
Bertil Nyenstad -
Hundested

Artiklen er fra maj 2002

Som dansk charterturist på Sardinien er der en vis sandsynlighed for, at man stifter bekendtskab med den gamle spanske by Alghero, som ligger på øens vestkyst.
Alghero er en spændende by, med mange levn fra den spanske tid.

Byen virker som en magnet på mange mennesker, på grund af de gode strande, de smalle intime gader og stræder og den hyggelige stemning. Om aftenen, når solen er gået ned, er der gang i den.



Alle forretninger har åbent og turister og "indfødte" promenerer op og ned ad gaderne og kigger på udstillingsvinduerne med smart italiensk design inden for tøj og sko.


Den gamle spanske fæstning i Alghero

Bosa ligger 40 km syd for Alghero

Hvis man vil opleve en lidt anderledes by på Sardinien, så ligger der en lille perle, kun ca. 40 km syd for Alghero, nemlig Bosa.



Bratte skrænter mellem Alghero og Bosa

Turen fra Alghero til Bosa skal foretages ad den flotte kystvej, hvor man kører i øde landskaber og nogle gange er vældig tæt på en dyb afgrund, som fører lige lukt ud i Middelhavet.

Bosa er den eneste by på Sardinien, som gennemstrømmes af en flod - en flod, som oven i købet er sejlbar de første kilometer fra udmundingen.


Den gamle romerske bro over Temo-floden

Erobret af mange folkeslag

At komme kørende på landevejen fra Macomer mod Bosa, og så pludselig se landskabet omkring Bosa med den dovne Temo-flod og den maleriske by er en fantastiske oplevelse.

De arabiske plyndringer og flodens gradvise tilsanding medførte, at byen omkring år 1000 mistede sin betydning og stille og roligt faldt hen.

Omkring 100 år senere overgik byen til familien Malaspina, som satte gang i landbruget, handelen og søfarten, byggede borgen og flyttede byen til dens nuværende placering hvor klimaet var sundere og hvor byen var lettere at forsvare.

Efter araberne kom aragonerne til området.

I 1323 bøjede Malaspina-familien sig for det spanske overherredømme og i 1355 blev Bosa gjort til en "kongelig by" og dermed fri.

I 1500-tallet var det franskmændene der var interesserede i området. I 1528 spærrede man Temo-flodens udmunding af frygt for at franskmændene skulle gå i land.
Dette medførte store oversvømmelser og øget malariaplage.
Senere igen fik fyrsterne af Savoien øje på området, hvilket igen betød opgangsperiode for området bl.a. p.g.a. koralfiskeriet og koralforarbejdningen.

Fra 1807 til 21 var Bosa provinshovedstad, og her fik byen sit virkelig store løft.
De middelalderlige ringmure blev revet ned, så byen kunne vokse ned mod havet. I samme periode blev et nyt kloaknet indviet, og vandledninger, jernbanen til Macomer, præsteseminatiet, et gymnasium og det nye rådhus blev bygget.

Er man på Sardinien, skal man unde sig et besøg i Bosa.

Gå en tur op ad de stejle gader til borgen og nyde det flotte skue.
Derfra ned mod Temo-floden, som man kan spadsere langs.

På venstre side i flodens løbsretning ligger de karakteristiske garverier "Sas Conzas".
Her garvede man tidligere skind men nu bruges bygningerne mest til små værksteder.


Garverierne

De gamle garverier "Sas Conzas" Bosa er i dag en by med omkring 10.000 fastboende indbyggere.

I italienernes ferieperiode fra juli til september bliver indbyggertallet imidlertid mangedoblet.

Kommer man tidligt om morgenen, kan man se fiskerne komme i havn med båden fyldt med mange forskellige fremmedartede fisk. Fiskerbådene er alle i karakteristiske blå farver - et flot syn på Temofloden.

Med udgangspunkt i den gamle bro af rød trakit kan man gå ind i 1700-1800-tals byen, som er domineret af piemontesisk barokstil blandet med resterne af den spanske arkitektur.
Lige når man kommer over broen møder man Il Duomo, domkirken. Den ligger praktisk taget for enden af den brostensbelagte Corso Vittorio Emanuele.


Corso Vittorio Emanuele

På begge sider af vejen ses huse i barokstil - alle forsynet med en lille altan. Husene er i gule og gyldne farver.

Midt i byen ligger Piazza Costituzione med den store Fontanone, fontæne, i midten.
Går man ind i de små gyder, kan man møde ældre damer, som sidder og broderer på kæmpemæssige rammer.

De sidder i skyggen, men selv om man broderer og skal være koncentreret hele tiden, så kan der godt blive tid til en sludder med naboer og forbipasserende.

De fleste broderidamer har passeret de 70, men både fingre og mundtøj fejler tilsyneladende ikke noget.

Håndarbejdet er særdeles raffineret og elegant, og er vidt berømt ikke kun på Sardinien, men også i resten af Italien.

I Via Nazionale 12, på venstre flodbred ligger der et ualmindeligt godt spisested, Ristorante pizzeria "Al Gamberorosso" >> .

Her fik vi en dejlig portion velduftende-og smagende Cozze a la marinara serveret med nybagt sardinsk brød til.

Til at skylle ned med fik vi en halv liter af husets hvidvin.

Derefter fik vi "Spaghetti dello chef: Mare e Terra," med flere muslinger, rejer, fiskestykker og svampe. En god smagsoplevelse.
Hertil en liter af husets rødvin. Det hele blev sluttet af med cafè og en mirto, en typisk sardinsk myrtelikør.

Pris for hele herligheden?
Små kr. 200.
Fantastisk!!

-bertil