Turisme - Sardinien

December 2010
Bookmark and Share
Karsten og hans tre drenge var
en uge på camping ved Alghero


Til frokost i det grønne med sardiske fårehyrder >>

Karsten og hans tre drenge var i sommeren 2008 en uge på camping ved Alghero på Sardinien.



Rejsen blev bestilt via Sun Tours >> og foregik med fly. Der stod et telt parat til familien på campingpladsen Mariposa >> .

En lejet bil bragte familien rundt på øen i tre dage - resten af tiden gik på campingpladsen og stranden.

Næsten hver morgen startede med te og juice i campens "Café og pizzaria", hvor bartenderen havde givet drengene en minivandpistol.



Så der var drøn på! Og jeg synes, det var sjovt at de kunne opleve, hvor uhøjtidelige & legesyge italienerne tit og ofte er.




Det skønne hav og et par dykkere

De var alle utrolig søde og de serverede udsøgte pizzaer bagt i træovn (på en campingplads!).



En af vores udflugter i udlejningsbilen var til byen Fertilia nordvest for Alghero.
Byen blev "konstrueret" under fascismen.
Vi så først Fertilia i aftenlyset, og byens arkitektur greb virkelig Sixten.



Den aften tog jeg drengene med på den finere restaurant "Da Bruno".

Efter at have set Fertilia krydsede vi hovedvejen i retning mod lufthavnen, og efter 1,5 km fandt vi spisestedet, hvor vi ankom til rigtig italiensk tid kl.22:30.
(Ristorante da Bruno - Alghero - Localitá Fighera - Frazione Fertilia - tel. 079 373104 )

Drengene var helt med på den, for der var sgu´ ingen af dem som kravlede rundt under bordene eller gjorde forsøg på at lave den største cola-bøvs!

"Det kunne vores børn så sandelig heller aldrig finde på", er der sikkert en del forældre som vil sige.
Nej.. og godt for dem, men det er bare heller ikke deres børn som får udleveret gratis vandpistoler på det lokale pizzaria(!).

Vi fik laks til Sixten, en meget frisk muslingeanretning til Gustav og jeg, mens Ingmar gik løs på spaghetti med kødsovs. Ingmar & Sixten smagte dog også muslingerne og nød dem rigtig meget

Alle delte ud og smagte hinandens retter, hvilket var ret sjovt.

Herefter et stort fad friske krebs, som ungerne og jeg dog mente at Bruno havde krydderet lidt voldsomt, men der var så rigeligt og kvaliteten var i top.



Jeg fik salat som var meget velsmagende og pomme fritterne var sprøde.
Derefter fik vi en stor tallerken vildsvin til deling, men den var desværre så fedtbelagt som jeg aldrig før har smagt vildsvinekød.
Vildsvine sæsonen starter først i januar, så måske derfor har man et afkølet varelager af forårets vildsvinekød konserveret i fedt, og derfor skal man måske hellere prøve vildsvin på Sardinien i jagtsæsonen?

- Alt i alt dog en temmelig god restaurant, der især udmærker sig ved sine friske fiskeretter og priser som ligger en del under fiskerestauranterne, i første række ved Fertilias havnefront.
Betjeningen var også i top hos Bruno.

Gustav og Ingmar faldt om på stolene i restauranten kl. cirka 23.45, og de fik så lov til at strække sig over 2-3 stole hver, mens jeg bestilte en dessert til Sixten (Panna Cotta lavet på den rigtig fede måde!) og en kaffe + grappa til farmand.

Så vi hyggede os lidt sammen som de to store i selskabet, der kunne klare at være oppe til midnat, få de små proppet ind i udlejningsbilen og så rulle hjem til campen.

Besøg i Neptuns grotter - 1.308 trappetrin!

Jeg har ikke gjort soldatertjeneste, men de her 654 trin med en 25 kilo tung Ingmar på ryggen, i fuld sol med mindst 35 grader - det er vel sådan noget man må tage med hvis man vil lege "hard core far" der "kan/eller vil det hele".

Hvad man ikke kan se er, at jeg de sidste 300 trin, finder lidt skygge og sætter mig ned for hver 30-40 trin


Trapperne ved Neptuns grotter >>



En kirke inde i en klippevæg blev også besøgt.


Vandpistolerne blev flittigt brugt på campingpladsen.

Leg i parken




Copyright © 2001-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano