Af Klavs Larsen - Skagen Pædagog/kok

De fire danske par:

Bettina og Erik


Hanne og Finn


Josephine og Casper


Mette og Michael

Anmeldelse fra marts 2009

Jeg har nu med stor glæde set de første afsnit af "Min italienske drøm".

Min fokus er måske mest på omgivelserne - byen - landskabet - de lokale indbyggere- men jeg har selvfølgelig også valgt mit favoritpar til den endelige sejr.

Da jeg selv er i den modne alder (59), glædede det mig i første øjeblik, at man havde medtaget et ægtepar oppe i årene, som i indledningen lød til at have en masse erfaring at give af til de yngre par.

Denne glæde forsvandt dog rimeligt hurtigt da manden, Finn, for mig udtrykte en stor egenrådighed og ikke var meget for at modtage råd fra den lokale arkitekt ("Det er vores projekt!!").
Ligeledes hans kones udtryk af "foragt" overfor den kvindelige kok, da der blev uddelt kritik efter første undervisning i italiensk mad.

Her ville lidt ydmyghed være en god ting, de er jo på fremmed jord.

Bettina og Erik havde min store sympati fra starten, men de er ikke konkurrencemennesker.
De var heller ikke begejstrede for stedets beliggenhed efter min opfattelse.
De skulle hellere bruge "krudtet" på eget projekt, altså hvis det er deres store drøm: så køb et sted og efter egen ide bygge det op.

Det par jeg håber vinder, er det yngste - Josephine og Casper - hun skal bare vænne sig af med at være kræsen:
GLÆD DIG JOSEPHINE!!! - over alt det nye du kan vente fremover i et dejligt land, men der vil også komme modgang og savn.
Casper ser ud til at være en god håndværker og er modtagelig for ny lærdom.
Meget sympatiske unge mennesker.

Og så til parret som jeg tror vinder - Mette og Michael.
Mette har alt det som gør en "bella figura", sød - venlig - vil lære - har lært at begå sig på sproget m.m.
Nu skal manden bare indse, at italiensk mad ikke bare er noget man bikser sammen og serverer for vennerne derhjemme: køb "Sølvskeen", start på side 1 og arbejd dig fremad...

Når jeg sidder og kigger det skrevne igennem er jeg nok lidt misundelig på parrene over, at de har fået den oplevelse i 2 måneder på den skønne plet.

Ligeledes skinner det igennem, at her har vi en flok danskere i udlandet, som ved bedst, og for mig at se er ved at skabe et lille stykke Danmark, hvilket jeg ikke håber det ender med!

Vis lidt ydmyghed, lær af de lokale såvel håndværkere som den almindelige bybo og den for mig sympatiske arkitekt - han har det svært...

Klavs Larsen

www.italy.dk har modtaget mange mails om tv-serien - her et par uddrag om, hvordan andre en Klavs har oplevet de første afsnit af tv-serien:

"Skik følge eller land fly"
Alt hvad der ikke er som derhjemme i "paradiset nord for Dannevirke" er pr. definition mistænkeligt og mærkværdigt (bidet? uha uha!!), og dårligere end dansk gennemsnitlig bondestandard.
De krav, man altid stiller til fremmede herhjemme om "skik følge eller land fly", har man på ingen måde tænkt sig selv at leve op til på udebane.
Og da Finn underholdt arkitekten om at:
- In Denmark web do all by ourselves - så sprang jeg op og klappede i mine store jublende hænder, da arkitekten svarede:
- Si si, in Italy we use an expert!
PK

Har nu set de to første afsnit af "Min italienske Drøm".
Det er faktisk godt, - men de har meget at lære.....
"TÆNK at skulle vente på en arkitekt i en time, - og så taler han i mobiltelefon...." :-)
De skulle lige vide...
Og mon ikke de bliver klogere: man kan IKKE lave om på italienerne.
Bortset fra det, så synes jeg, det er fantastisk reklame for Italien. De næste afsnit bliver spændende, en eller anden MÅ miste "besindelsen", tror jeg.....
LK