| Biler
i Europa
Antal
biler per 1.000 indbyggere (1999): Italien
571 Luxemborg 559 Tyskland 501 Frankrig
477 Østrig 458 Belgien 424 Sverige 415 Finland 379 Spanien
376 Storbritanien 369 Holland 363 Danmark 329 Portugal
277 Irland 272 Grækenland 222
April
2003
5,7 millioner personer flytter sig i alt 15 millioner gange
fra et sted til et andet hver dag i regionen Lombardiet. 22% af "flytningerne"
foregår mellem 7 og 9 om morgenen. 70% bruger "maskinen",
mens kun 9,8 bruger offentlig transport, og 3,6 scooter eller motorcykel.
|
Artikel
fra 2000 Trafikprop:
Over én million biler oser hver
dag rundt i sneglefart i storbyen Milano. For nylig var der
bilfri søndag i byen, fordi alle forureningsgrænser var overskredet.
De
nyeste tal for Milano viser, at trafikken snegler sig frem med knap 21 kiliometer
i timer.
De 1,3 million indbyggere i Italiens
anden største by har over 1,5 millioner biler, og trods nogle af Europas højeste
benzinpriser står bilerne ikke stille ret længe af gangen. I
gennemsnit er en indbygger i Milano på farten fire gange om dagen, og halvdelen
bevæger sig rundt i bil. Samtidig begiver over
en halv million bilister fra oplandet sig hver dag ind i byens kaos.
Der er simpelthen ikke plads til trafikken på byens
gader, der i forvejen er optagede af parkerede biler i en, to eller tre rækker,
og byrådet forudser, at gennemsnitsfarten om fem år er faldet til 14 kilometer
i timen. Der
er nemlig ikke udsigt til at hverken milaneserne eller de 2,5 millioner indbyggere
i oplandet i fremtiden vil bruge bilerne mindre. Tværtimod er antallet af brugere
af offetlig transport faldet med 15 % i de seneste seks år. Luften
kradsede i ganen
Trods
biler, der bruger blyfri benzin, og en årlig kontrol af hver enkelt bils
udstødninggasser lider luften over Milano voldsomt under trafikken.
Den anden uge af januar gik det galt med grænseværdierne
for kvælstof, ozon, benzen og specielt for luftens indhold af mikroskobiske
støvpartikler. Luften begyndte rent faktisk af kradse i ganen, også
for en inkarneret ryger som undertegnede.
Luften
flimrede i vinterkulden som en regnbue af blyfarver og støv. Ældre
mennesker og børn blev opfordret til at holde sig indendøre, og byrådet besluttede
at forbyde kørsel med biler, der ikke bruger blyfri benzin.
Efter
fem dage, uden af dette forbud så ud til at begrænse trafikken særlig meget, var
luften ikke blevet renere. Regnvejr eller blæst, der kunne få problemet til
at forsvinde, var der heller ikke udsigt til.
Forureningsfri søndag
Derfor
forbød byrådet al bilkørsel søndag den 16. januar, og så kunne indbyggerne
omsider ånde lettet op.
Men kun
for en kort bemærkning. Forureningen faldt
drastisk, helt op til 75 procent, i løbet af den bilfrie søndag.
Men allerede ugen efter steg værdierne igen, og højst sandsynligt
overskrides grænserne igen, inden foråret i marts plejer at blæse en smule vind
hen over den flade Po-slette. Opvarmning
af boliger og industri har en del af skylden for forureningen, men verdensundhedsoprganisationen
WHO skønner, at bilerne alene har skylden for mere end 50 % af forureningen.
Det
er ikke kun i Milano, at trafikken ødelægger luften. Også byerne Torino, Bergamo
og Como har haft dage med begrænsninger i trafikken i januar.
Den
italienske miljøminister har bestemt, at en række forurenede byer i dette forår
skal indføre en bilfri søndag hver måned, men mere gennemtænkte og langtidsholdbare
løsninger er der desværre ikke udsigt til.
-syl |