Slottet i Milano

Marts 2012

Castello Sforzesco's historie
Slottet i den nuværende form begyndte man på i 1368.
Byggeriet blev konstant udvidet, indtil det blev en gigantisk stjerne med 12 spidser i 1600-tallet.

Slottet, da det var størst i 1600-tallet

De fleste mure i dag er fra midten af 1400-tallet, hvor hertug Francesco Sforza bygger på ruinerne af Visconti-hertugernes slot, hvis hertugtitel han har overtaget gennem et giftermål.

Sforza'ernes storhedstid er den sidste halvdel af 1400-tallet.
Fra 1482 til hertugdømmets fald i 1499 arbejder Leonardo da Vinci >>
for Milanos hertug.
Leonardo har sin daglige gang på slottet, hvor han også er "eventmanager" - det er ham, der organiserer de store fester.



Efter at Milano-hertugdømmet er faldet bliver slottet siden til militært fort, og ender som kaserne.

Under Napoleon fra 1796 til 1815 bliver der revet så mange bygninger og fæstningsværker ned, at man ender med rektangulære slot, der kan ses i dag.

I 1893 bliver slottet gennemrestaureret, og ført tilbage til den form Hertug Sforza gav det i 1450'erne.
Restaurering og genopbygning stod arkitekten Luca Beltrami for, og mange kalder hans værk for en falsk 1800-talsbygning.

Filarete-tårnet i midten ved indgangen blev i sin tid konstrueret på ordre af Galeazzo Maria Sforzas enke, fordi hun ville beskytte sig mod Ludovico il Moro.

Slottet er igen blevet restaureret efter de allieredes bombninger af Milano i 1943, og har i dag tre indre gårde, en stor og to mindre, hvor man i dag kan finde renæssance-arkader.

Milanos bymuseum

Slottet fungerer i dag som by-museum, og udstiller sine skatte i 38 sale.
Slottet er åbent tirsdag til søndag fra 10 til 17.

Der er våben-samlinger, en Egyptisk samling, over 150.000 mønter, et museum for musik-instrumenter, imponerende gobeliner, malerier, porcelæn samt en samling arkæologiske rester fra Milanos historie - for blot at nævne nogle af de mange samlinger.

Derudover er slottet hjemsted for det sidste- ufuldendte - værk fra Michelangelos hænder - statuen Pietà Rondanina, som han arbejdede på indtil få dage før sin død.
På slottet har cirka 15 institutter hjemsted - biblioteker, museer, skoler og offentlige arkiver.

op /\

Den sidste hertuginde af Milano var dansk

Castello Sforzesco var hertugslot under renæssancen.
Herfra herskede hertugerne fra Sforza familien, der har givet navn til slottet.

Ludovico Il Moro Sforza ansatte i sin hertug-tid multikunstneren og geniet Leonardo Da Vinci. Leonardo virkede i en årerække som hof-kunstner, men også som byplanlægger, ingeniør og ikke mindst som arrangør af de utallige storslåede fester, der blev holdt i slottets sale fra 1480 og indtil hertugdømmet faldt i 1499.

I 1530'erne håbede Milano at blive et selvstændigt hertugdømme igen gennem et politisk ægteskab mellem Hertugen af Milano og danske Christian den Andens datter Christine.

Cristina blev gift med den svagelige hertug i 1533, da hun var 12 år gammel, og det siges, at hun stadig var jomfru, da han døde to et halvt år efter i november 1535.

Christina blev således den sidste hertuginde af Milano, og efter et spændende liv døde hun i slutningen af 1500-tallet på sit enke-hertug-sæde i byen Tortona syd for Milano.

Christine blev født i 1521, og efter, at Kristian den Anden var belvet afsat som konge af Danmark, voksede hun op hos sin afdøde mors slægtning i Nederlandene.

Christines morbror var kejseren Karl den Femte, der regerede store dele af Europa, og derfor blev hun en del af hans politiske spil om magten i Europa.
Christine døde i den 10 december 1590.

Du kan læse mere om den danske prisesse i Helle Stangerups bog "Christine" fra 1985.



I antikvarboghandler kan du måske finde Børge Janssens bog "Christine af Milano" skrevet i 1909. Sproget er gammelt, men eventyret om den danske prinsesse er intakt og romantisk.

Parken mellem slottet og Fredsbuen er 42 hektar stor.

Fredsbuen blev oprindeligt bestilt af Napoleon som en sejrsbue, men stod først færdig i 1838, da han for længst havde haft sit Waterloo.

Derfor beluttede milaneserne at kalde den en fredsbue i stedet for.

Danske Bertel Thorvaldsen >> var blevet bedt om at lave en frise til buen.

Thorvaldsens værk forestillede Alexander den Stores indtog i Babylon, men milaneserne ville ikke mindes Napoleons indtog i byen.

Derfor sidder Thorvaldsens frise i dag i Villa Carlotta ved Como Søen >>