



Slottet
i Milano

Marts
2012

|
Milanos hertugslot Castello
Sforzesco
Museerne
på slottet er åbne tirsdag til søndag fra 9.00 - 17.30
|
|
|

Link
Slottet i Milano
>> 
Den sidste hertuginde
på slottet var dansk >>
Loftet i festsalen Sala d´Asse blev malet af og efter Leonardo
da Vinci´s anvisninger

Klik
for store foto
(Mere om Leonardo
og Milano >>)
Slottet
set fra luften

Michelangelos ufuldente
"Pietá-statue"
(En "barmhjertigheds-statue" af Jomfru Maria og den korsfæstede
Jesus") udstilles i Sforzesco Slottet.
Michelangelo arbejdede på statuen indtil få dage før
sin død i 1564.
 |
Castello
Sforzesco's historie
Slottet i den nuværende form begyndte man på i 1368.
Byggeriet blev konstant udvidet,
indtil det blev en gigantisk stjerne med 12 spidser i 1600-tallet.
Slottet, da det var størst i 1600-tallet
De fleste mure i dag er
fra midten af 1400-tallet, hvor hertug Francesco Sforza bygger på ruinerne af
Visconti-hertugernes slot, hvis hertugtitel han har overtaget gennem et giftermål.
Sforza'ernes storhedstid er den sidste halvdel af 1400-tallet. Fra 1482
til hertugdømmets fald i 1499 arbejder
Leonardo da Vinci >> for Milanos hertug. Leonardo har
sin daglige gang på slottet, hvor han også er "eventmanager"
- det er ham, der organiserer de store fester.
Efter at Milano-hertugdømmet er faldet bliver slottet
siden til militært fort, og ender som kaserne.
Under Napoleon
fra 1796 til 1815 bliver der revet så mange bygninger og fæstningsværker ned,
at man ender med rektangulære slot, der kan ses i dag.
I 1893 bliver
slottet gennemrestaureret, og ført tilbage til den form Hertug Sforza gav
det i 1450'erne. Restaurering og genopbygning stod arkitekten Luca Beltrami
for, og mange kalder hans værk for en falsk 1800-talsbygning. Filarete-tårnet
i midten ved indgangen blev i sin tid konstrueret på ordre af Galeazzo Maria Sforzas
enke, fordi hun ville beskytte sig mod Ludovico il Moro.
Slottet er igen
blevet restaureret efter de allieredes bombninger af Milano i 1943, og har i dag
tre indre gårde, en stor og to mindre, hvor man i dag kan finde renæssance-arkader.
Milanos bymuseum
Slottet fungerer i dag som
by-museum, og udstiller sine skatte i 38 sale. Slottet er åbent
tirsdag til søndag fra 10 til 17. Der er våben-samlinger, en Egyptisk
samling, over 150.000 mønter, et museum for musik-instrumenter, imponerende gobeliner,
malerier, porcelæn samt en samling arkæologiske rester fra Milanos historie -
for blot at nævne nogle af de mange samlinger. Derudover er slottet
hjemsted for det sidste- ufuldendte - værk fra Michelangelos hænder - statuen
Pietà Rondanina, som han arbejdede på indtil få dage før sin død. På slottet
har cirka 15 institutter hjemsted - biblioteker, museer, skoler og offentlige
arkiver.
op
/\
|
I
2000 blev der sat lys på slottet i Milano - og det gik ikke
stille for sig...
Forfatteren
og semiologen Umberto Ecovar
blandt de hårdeste kritikkere af det nye lys, som hver dag fra klokken 17 tændes
på og inde i murene på renæssanceslottet Castello Sforzesco i Milano.
Sammen med Guido Rossi skrev Eco i december 2000 et brev til Milanos borgmester,
hvor han beklager, at den nye beslysning er koncentreret på de øverste murværker.
Også kunstneren Arnaldo Pomodoro har kaldt belysning for "kitsch".
Af det originale slot i Milano er det kun de nederste meter af murværket,
der er tilbage, mens store dele af resten af slottet er rekonstruktioner fra begyndelsen
af det nittende århundrede.
|
|

|
Levende lys
Belysningen
af slottet er skabt af den venezuelanske kunstner Duilio Passariello, og
der er tale om skiftende lys i forskellige farver, der hele tiden giver slottet
et nyt udseende. - Poesien i mine lys på slottet er med til at menneskeliggøre
byen, siger han om kritikken. Fra kommunen i Milano siger man, at man
er blevet oversvømmet af fax og telefonopringninger, der har rost belysningen.
Maleren Laura Matei er en af dem, der roser initiativet: - Lyset er morsomt
og glad, og man kan ikke undgå at bemærke det, siger hun. Foreløbig fungerer
lys-showet i en prøveperiode, og først derefter vil kommunen tage endelig stilling
til projektet. 
|

Den
sidste hertuginde af Milano var dansk
Castello Sforzesco var hertugslot under renæssancen. Herfra
herskede hertugerne fra Sforza familien, der har givet navn til slottet.
Ludovico Il Moro Sforza ansatte i sin hertug-tid multikunstneren og geniet
Leonardo Da Vinci. Leonardo virkede i en årerække som hof-kunstner, men
også som byplanlægger, ingeniør og ikke mindst som arrangør af de utallige
storslåede fester, der blev holdt i slottets sale fra 1480 og indtil hertugdømmet
faldt i 1499. I 1530'erne håbede Milano at blive et selvstændigt hertugdømme
igen gennem et politisk ægteskab mellem Hertugen af Milano og danske Christian
den Andens datter Christine. Cristina blev gift med den svagelige
hertug i 1533, da hun var 12 år gammel, og det siges, at hun stadig var jomfru,
da han døde to et halvt år efter i november 1535.
Christina blev
således den sidste hertuginde af Milano, og efter et spændende liv døde hun i
slutningen af 1500-tallet på sit enke-hertug-sæde i byen Tortona syd for
Milano.
Christine
blev født i 1521, og efter, at Kristian den Anden var belvet afsat som
konge af Danmark, voksede hun op hos sin afdøde mors slægtning i
Nederlandene. Christines morbror var kejseren Karl den Femte, der
regerede store dele af Europa, og derfor blev hun en del af hans politiske
spil om magten i Europa. Christine døde i den 10 december 1590.
Du kan læse mere om den danske prisesse i Helle Stangerups
bog "Christine" fra 1985.

I antikvarboghandler kan du måske finde Børge Janssens bog "Christine af
Milano" skrevet i 1909. Sproget er gammelt, men eventyret om den danske prinsesse
er intakt og romantisk.
|

Christina
af Danmark -
Den sidste herutginde i Milano
op /\
| 
Fredsbuen
- Arco della Pace | Parken
mellem slottet og Fredsbuen er 42 hektar stor. Fredsbuen blev
oprindeligt bestilt af Napoleon som en sejrsbue, men stod først færdig i 1838,
da han for længst havde haft sit Waterloo. Derfor beluttede milaneserne
at kalde den en fredsbue i stedet for. Danske
Bertel Thorvaldsen
>> var blevet bedt om at lave en frise til buen.
Thorvaldsens
værk forestillede Alexander den Stores indtog i Babylon, men milaneserne
ville ikke mindes Napoleons indtog i byen.
Derfor sidder Thorvaldsens
frise i dag i Villa Carlotta ved Como Søen
>>
|
Sforza-hertugernes våbenskjold kan
ses mange steder på slottet.
Det er et rødt kors på hvis baggrund og en
tegning af en slange, der sluger en mand.
En af legenderne siger, at
symbolet stammer tilbage til korstogene.
En ung mand fra Visconti familien
var med i et korstog, hvor han måtte kæmpe mod en frygtindgydende saracener-araberer,
og han fortalte ved sin hjemkomst, at en slange kom ham til hjælp og spiste
fjenden.
Symbolet går igen mange steder den dag i dag, prøv f.eks. at
kigge på Alfa Romeo´s logo:

I Milano kan du også besøge (OBS! Pt. lukket,
2012, red.)
Alfa
Romeos museum med biller fra 1908 og til i dag >>
|
|

|