Slottet i Milano

Marts 2012


Milanos hertugslot Castello Sforzesco

Museerne på slottet er åbne tirsdag til søndag fra 9.00 - 17.30

Link Slottet i Milano >>

Den sidste hertuginde
på slottet var dansk
>>


Loftet i festsalen Sala d´Asse blev malet af og efter Leonardo da Vinci´s anvisninger


Klik for store foto
(Mere om Leonardo og Milano >>)

Slottet set fra luften




Michelangelos ufuldente "Pietá-statue"
(En "barmhjertigheds-statue" af Jomfru Maria og den korsfæstede Jesus") udstilles i Sforzesco Slottet.
Michelangelo arbejdede på statuen indtil få dage før sin død i 1564.


Castello Sforzesco's historie
Slottet i den nuværende form begyndte man på i 1368.
Byggeriet blev konstant udvidet, indtil det blev en gigantisk stjerne med 12 spidser i 1600-tallet.

Slottet, da det var størst i 1600-tallet

De fleste mure i dag er fra midten af 1400-tallet, hvor hertug Francesco Sforza bygger på ruinerne af Visconti-hertugernes slot, hvis hertugtitel han har overtaget gennem et giftermål.

Sforza'ernes storhedstid er den sidste halvdel af 1400-tallet.
Fra 1482 til hertugdømmets fald i 1499 arbejder Leonardo da Vinci >>
for Milanos hertug.
Leonardo har sin daglige gang på slottet, hvor han også er "eventmanager" - det er ham, der organiserer de store fester.



Efter at Milano-hertugdømmet er faldet bliver slottet siden til militært fort, og ender som kaserne.

Under Napoleon fra 1796 til 1815 bliver der revet så mange bygninger og fæstningsværker ned, at man ender med rektangulære slot, der kan ses i dag.

I 1893 bliver slottet gennemrestaureret, og ført tilbage til den form Hertug Sforza gav det i 1450'erne.
Restaurering og genopbygning stod arkitekten Luca Beltrami for, og mange kalder hans værk for en falsk 1800-talsbygning.

Filarete-tårnet
i midten ved indgangen blev i sin tid konstrueret på ordre af Galeazzo Maria Sforzas enke, fordi hun ville beskytte sig mod Ludovico il Moro.

Slottet er igen blevet restaureret efter de allieredes bombninger af Milano i 1943, og har i dag tre indre gårde, en stor og to mindre, hvor man i dag kan finde renæssance-arkader.

Milanos bymuseum

Slottet fungerer i dag som by-museum, og udstiller sine skatte i 38 sale.
Slottet
er åbent tirsdag til søndag fra 10 til 17.

Der er våben-samlinger, en Egyptisk samling, over 150.000 mønter, et museum for musik-instrumenter, imponerende gobeliner, malerier, porcelæn samt en samling arkæologiske rester fra Milanos historie - for blot at nævne nogle af de mange samlinger.

Derudover er slottet hjemsted for det sidste- ufuldendte - værk fra Michelangelos hænder - statuen Pietà Rondanina, som han arbejdede på indtil få dage før sin død.
På slottet har cirka 15 institutter hjemsted - biblioteker, museer, skoler og offentlige arkiver.

op /\

I 2000 blev der sat lys på slottet i Milano - og det gik ikke stille for sig...

Forfatteren og semiologen Umberto Eco
var blandt de hårdeste kritikkere af det nye lys, som hver dag fra klokken 17 tændes på og inde i murene på renæssanceslottet Castello Sforzesco i Milano.
Sammen med Guido Rossi skrev Eco i december 2000 et brev til Milanos borgmester, hvor han beklager, at den nye beslysning er koncentreret på de øverste murværker.
Også kunstneren Arnaldo Pomodoro har kaldt belysning for "kitsch".
Af det originale slot i Milano er det kun de nederste meter af murværket, der er tilbage, mens store dele af resten af slottet er rekonstruktioner fra begyndelsen af det nittende århundrede.





 

Levende lys
Belysningen af slottet er skabt af den venezuelanske kunstner Duilio Passariello, og der er tale om skiftende lys i forskellige farver, der hele tiden giver slottet et nyt udseende.
- Poesien i mine lys på slottet er med til at menneskeliggøre byen, siger han om kritikken.
Fra kommunen i Milano siger man, at man er blevet oversvømmet af fax og telefonopringninger, der har rost belysningen.
Maleren Laura Matei er en af dem, der roser initiativet:
- Lyset er morsomt og glad, og man kan ikke undgå at bemærke det, siger hun.
Foreløbig fungerer lys-showet i en prøveperiode, og først derefter vil kommunen tage endelig stilling til projektet.


Den sidste hertuginde af Milano var dansk

Castello Sforzesco var hertugslot under renæssancen.
Herfra herskede hertugerne fra Sforza familien, der har givet navn til slottet.

Ludovico Il Moro Sforza ansatte i sin hertug-tid multikunstneren og geniet Leonardo Da Vinci. Leonardo virkede i en årerække som hof-kunstner, men også som byplanlægger, ingeniør og ikke mindst som arrangør af de utallige storslåede fester, der blev holdt i slottets sale fra 1480 og indtil hertugdømmet faldt i 1499.

I 1530'erne håbede Milano at blive et selvstændigt hertugdømme igen gennem et politisk ægteskab mellem Hertugen af Milano og danske Christian den Andens datter Christine.

Cristina blev gift med den svagelige hertug i 1533, da hun var 12 år gammel, og det siges, at hun stadig var jomfru, da han døde to et halvt år efter i november 1535.

Christina blev således den sidste hertuginde af Milano, og efter et spændende liv døde hun i slutningen af 1500-tallet på sit enke-hertug-sæde i byen Tortona syd for Milano.

Christine blev født i 1521, og efter, at Kristian den Anden var belvet afsat som konge af Danmark, voksede hun op hos sin afdøde mors slægtning i Nederlandene.

Christines morbror var kejseren Karl den Femte, der regerede store dele af Europa
, og derfor blev hun en del af hans politiske spil om magten i Europa.
Christine døde i den 10 december 1590.


Du kan læse mere om den danske prisesse i Helle Stangerups bog "Christine" fra 1985.



I antikvarboghandler kan du måske finde Børge Janssens bog "Christine af Milano" skrevet i 1909. Sproget er gammelt, men eventyret om den danske prinsesse er intakt og romantisk.


Christina af Danmark -
Den sidste herutginde i Milano

op /\



Fredsbuen - Arco della Pace

Parken mellem slottet og Fredsbuen er 42 hektar stor.

Fredsbuen
blev oprindeligt bestilt af Napoleon som en sejrsbue, men stod først færdig i 1838, da han for længst havde haft sit Waterloo.

Derfor beluttede milaneserne at kalde den en fredsbue i stedet for.

Danske Bertel Thorvaldsen >> var blevet bedt om at lave en frise til buen.

Thorvaldsens værk forestillede Alexander den Stores indtog i Babylon, men milaneserne ville ikke mindes Napoleons indtog i byen.

Derfor sidder Thorvaldsens frise i dag i Villa Carlotta ved Como Søen >>

Sforza-hertugernes våbenskjold kan ses mange steder på slottet.

Det er et rødt kors på hvis baggrund og en tegning af en slange, der sluger en mand.

En af legenderne siger, at symbolet stammer tilbage til korstogene.

En ung mand fra Visconti familien var med i et korstog, hvor han måtte kæmpe mod en frygtindgydende saracener-araberer, og han fortalte ved sin hjemkomst, at en slange kom ham til hjælp og spiste fjenden.

Symbolet går igen mange steder den dag i dag, prøv f.eks. at kigge på Alfa Romeo´s logo:



I Milano kan du også besøge (OBS! Pt. lukket, 2012, red.)
Alfa Romeos museum med biller fra 1908 og til i dag >>


Copyright © 2001-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano