| 
Palazzo Reale Klik for større
billede >>
Spejlsalen 
Den imponerende trappe op til den "noble" 1. sal
Restaureringen af Cariatide-salonen
|
Palazzo Reale er uløseligt forbundet med centrum af
Milano.
Allerede i den tidlige Middelalder lå byens magtcentrum
dèr, hvor paladset befinder sig i dag, umiddelbart ved siden af den imponerende
Domkirke.
Da først Torriani-familie og siden Visconti'erne blev
herrer i Milano, befæstede området sin position som byens centrum.
Senere blev paladset mange gange udbygget, og under det østrigske
herredøme i Norditalien i 1700-tallet er paladset hjemsted for hoffet,
og dets fantastiske fester. I slutningen af 1700-tallet renoverer
og udbygger arkitekten Piermarini, der også tegnede Scala
Operaen >>, paladset, hvis facade nu får ny-klassiske former.
Efter den østrigske kejserinde Maria Theresa er paladset bolig for
blandt andet Napoleon og de italienske konger fra Savoia-familien.
Bombarderet
I 1920 bliver paladset statens ejendom,
og under krigen bliver Palazzo Reale bombet voldsomt af de allierede i august
1943. Hele sale bliver totalt ødelagt, uvurderlige freskoer
og stukarbejder er tabt, og mange møbler, der var flyttet i sikkerhed
kommer aldrig mere tilbage til paladset. Under stadig
restaurering
Genopbygning og restaurering har - i modsætning
til den næsten totalskadede Scala Opera, der genåbnede et år
efter krigen - taget årtier.
Til Picasso-udstillingen i 1953
var den store Cariatide-Salon, hvor maleriet "Guernica" blev udstillet,
faktisk stadig i samme stand som umiddelbart efter bombardamenterne.
Også
i disse år er Palazzo Reale under renovering, og hvert år genåbner
"nye" gamle sale, som alle er en del af det udstillings-kompleks bygningen
er ved at forvandle sig til. 2 millioner gæster
I år 2000 besøgte over 2 millioner personer de skiftende udstillinger
i Palazzo Reale. I 2001 har den store Verdi-udstilling i foråret,
og "Guldet fra stepperne" trukket 100.000'er af gæster,
og med Picasso-udstillingen indtil 27. januar 2002 kommer rekorden nok til at
blive slået. Udstillings-centrum
Ambitonerne fejler heller ikke noget. Projekt "Palazzo Reale"
taler om at indrettte et "Museo della Reggia", over paladsets historie
i de 14 nyrestaurerede sale på den "noble" 1. sal, hvor man vil
genskabe de originale udsmykninger og møbleringer fra paladsets historie.
Moderne kunst
I de to "fascistiske"
tårne "Arengario", der er bygget sammen med paladset under fascismen,
og i en del af paladset vil man skabe et 5000 kvm2 stort museum for moderne
kunst, der er planlagt færdigt i 2010, og samtidig vil man forstætte
med de succesrige skiftende udstillinger.
-syl |