Artikel fra juli 2003

På den skandinaviske hjemmeside for de efterladte fra fly-ulykken i Linate den 8. oktober 2001 er det kun de skandinaviske ofre, der er nævnt ved navn.
På den italienske forenings hjemmeside er alle 118 ofre nævnt.

- Vi sad fire timer udenfor en mødesal på et hotel i Sverige, mens de skandinaviske pårørende grundlagde deres forening, forklarer Paolo Pettinaroli, der er præsident for komiteen "8 Ottobre - per non dimenticare", om et af hans første møder med det, han under hele vores samtale høfligt insisterer på at kalde "skandinavisk reserverethed/generthed".

Pettinaroli og sekretæren fra den italienske Komite, der blev grundalgt for at hjælpe de efterladte få uger efter ulykken, var officielt inviterede til Sverige, men altså ikke fundet værdige til at overvære mødet, og den ydmygelse kan man mærke stadig svier.

Vi sidder en dejlig maj-dag på terassen ved Paolo Pettinarolis villa i Romagnano Sesia i Piemonte i Norditalien, og vi er naturligvis "De's", som man er i Italien, når man ikke har et personligt venskab. Allerede her afslører kulturforskellene sig måske. Pettinaroli er ikke ude på at skabe splid mellem en gruppe mennesker, der allerede har oplevet tragiske tab i forbindelse med fly-ulykken i Milano-lufthavnen Linate en tåget oktober-dag for halvandet år siden. Men man kan mærke, at han har brug for at få luft for sin frustration og bitterhed over vanskelighederne i forholdet til de skandinaviske pårørende.

Dannede deres egen forening

Måske skyldes det kølige og komplicerede forhold til de skandinaviske pårørende ikke en form for skandinavisk generthed, men den kendsgerning, at de skandinaviske pårørende meget hurtigt efter ulykken viste deres manglende tillid til italienerne og Italien.



Skandinaverne valgte i februar 2002 at danne deres egen forening for pårørende, og ignorerede, at der allerede den 19. november 2001 i Italien var blevet dannet en forening for alle ofre og pårørende. Den italienske forening har i dag over 7.000 medlemmer, og arbejder også aktivt for større sikkerhed i luften.

Højere erstatninger
Den italienske forening har i følge Pettinaroli gjort et kæmpearbejde i de forløbne 19 måneder - til gode for alle de efterladte.
- Inden 20 dage (fra 28.05.2003) håber vi at løse de resterende forsikringsproblemer omkring de italienske erstatningssager, forklarer Pettinaroli.
- Det er lykkedes for Komiteen at få erstatninger fra f.eks. kommunen Milano, der er mellem 30 og 40 procent højere end normalt. Og det er samtidig lykkedes os at få myndighederne i Italien til at betale for udgifterne til advokater.
- Men det har været svært at få den nødvendige dokumentation for de skandinaviske ofre for flyulykken i Linate, - de har nok også deres bureaukrati, forklarer han dagen før han endnu engang tager rejsen fra til Rom for at sætte skub i tingene.

Hurtigere retssag
Pettinaroli forstår heller ikke, at de skandinaviske pårørende stadig er så tilbageholdende med at gøre sig aktivt gældende i Italien.
- I denne sag har det italienske retssystem været usædvanligt hurtigt. Også i europæisk sammenhæng. De indledende retshandlinger var overstået et år efter ulykken, og der er allerede nu fastsat over 20 retsmøder i 2003. Det signalerer, at denne sag er højt prioriteret, og vil blive afsluttet hurtigt.
- Jeg håber, at de skandinaviske pårørende i dag synes, de har fået de vidnesbyrd (om italiensk effektivitet, chsyl.), der giver dem mulighed for at revurdure det italienske system.

Skandinaver skal selv betale advokater

Rent praktisk betyder splittelsen mellem de pårørende for flyulykken, at de skandinaviske pårørende selv skal betale deres advokater med 27 % af eventuelle erstatningssummer, og også, at de skandinaviske pårørende ligeledes har besluttet at køre deres egen retssag mod Cessna-flyfabrikken i USA uden at vente på resultatet af retssagen i Milano.

De skandinaviske pårørende dannede i øvrigt deres egen forening efter i januar 2002 at have modtaget henvendelser fra amerikanske advokater, der tilbøde at føre sag for dem mod Cessna-fabrikkerne.

Cessna-fabrikken er ikke anklaget i retssagen mod Milano. De amerikanske advokater derimod mener, at det var en overivrig Cessna-sælger, som i iver efter at sikre en storordre på 50 mill DKK tvang piloten på flyet i luften, selv om han burde være stoppet, da han blev i tvivl om sin position.

Retfærdighed - eller erstatninger

Hverken Pettinaroli eller andre italienske pårørende ønsker at sige det lige ud, men det skinner igennem i samtaler med dem, at de synes, det er lidt for "grådigt" at interessere sig mere for og involvere sig mere i en erstatningsag end i retssagen om anasvaret for ulykken og straf af de skyldige.

Mistillid til det italienske retssystem

Pettinaroli er enig i, at det private Cessna-fly har en del af ansvaret for fly-ulykken, men ser også skandinavernes solo-initiativ som endnu et udtryk for mistillid til Italien og det italienske retssystem.

Italienerne har valgt at vente med at anlægge en eventuel sag mod fly-fabrikken, indtil retssagen i Milano er afsluttet.
- Måske er det et spørgsmål om sprogproblemer, foreslår Pettinaroli, men hans stemme er ironisk.
Med en fortid som manager i kendte italienske modefirmaer bag sig, og fem talte sprog ved Pettinaroli godt, at det ikke er der, kommunikationen er bristet.

- Vi har oplevet en stor mistillid mod italienere og mod Italien. Som om de opfatter os som dumme, uduelige og ligeglade, siger han hårdt presset, for han har det tydeligt ikke godt med at blive behandlet på den måde.

Skandinaviske fordomme

Han svarer ikke, men nikker blot, da han bliver spurgt direkte, om nutidens skandinaver stadig lider under tidligere tiders fordomme om dovne og ineffektive italienere.

- Men jeg og komiteen fortsætter vores arbejde, også for de skandinaviske pårørende, understreger Pettinaroli igen, som om det nærmest er blevet en principsag for ham at gøre de klassiske nord-europæiske fordomme om Italien og italienerne til skamme.

Kontakt - men kølig luft

Der er stadig kontakt mellem de italienske og de skandinaviske pårørende, trods opdelingen med to foreninger og selvstændige retssager.

- Formanden for den skandinaviske forening Anette Forsman ringede til mig forleden aften....., for at få at vide, hvornår de første erstatninger vil blive sendt afsted nordpå. Jeg tror, det sker indenfor et par uger i de simpleste sager.

Men i andre sager mangler vi stadig dokumentation, forklarer Pettinaroli. Det gør ikke erstatningssagerne nemmere, at der i Nordeuropa er flere end i Italien, der vælger at leve papirløst.
Også her er en kulturforskel med til at komplicere sagsforløbet.

Slider på helbredet

Udover smerten ved at have misten den ene af sine to sønner, Lorenzo, i flyulykken, slider engagementet i Komiteen for de pårørende synligt på Pettinaroli.

Inden de pårørende i den 14. maj i år var samlede i Rom for at navngive en gade for ulykken ved lufthavnen i Rom, og for at mødes med pave Johannes Paul II, gennemgik Pettinaroli to operationer for ondartet kræft på stemmebåndet. Hverken han eller hustruen Giovanna er i tvivl om, at flyulykken og alt det, der er sket derefter, har en stor del af ansvaret for den sygdom.

Den første maj kollapsede Pettinaroli simpelthen i 5 timer efter at have været med familien i Milano for at se en Pinocchio-forestilling.

Efter vores samtale venter der Pettinaroli endnu et møde med advokater, og derefter går turen til Rom, hvor han igen skal møde advokater, og derefter tale ved en juridisk kongres. Komiteen i Italien er nemlig også særdeles aktiv i arbejdet med at forbedre fly-sikkerheden generelt, og med sikre ofre for ulykker hurtigere erstatninger ved fremtidige ulykker.

Da jeg spørger Giovanna om det enorme arbejde, manden ligger i foreningen, formørkes hendes ansigt et øjeblik, inden hun kommer med en lakonisk kommentar.
- Paolo gør det jo for Lorenzo, og det er i orden, siger hun, men det er tydeligt, at hun faktisk frygter for sin mands helbred.

Et simpelt Goddag...

Paolo Pettinaroli derimod har ingen planer om at drosle ned, trods operationer og kollaps.
Men han vil blive glad, hvis de skandinaviske pårørende i det mindste ville hilse på ham, næste gang foreningen i Italien laver et arrangement for alle de pårørende.

- Da vi skulle mødes med paven i Rom i maj, var der kun to af de skandinaviske par, der kom hen for at hilse på mig udover den skandinaviske formand Anette Forsman.

- Jeg forventer ikke af nogen overhovedet, at de takker mig, og jeg håber, deres opførsel kun er udtryk for deres reserverethed og respekt for andre, fortæller Pettinaroli, og Giovanna nikker.

Sur over manglende middag

Giovanna nikker endnu mere energisk, da Pettinaroli fortæller om en episode på hotellet i Rom.
Det er tydeligt, at den episode for ægteparret er er lavpunktet i forholdet til de skandinaviske pårørende, der ikke er blevet de allierede mod de ansvarlige for den tragiske flyulykke, som Pettinaroli og de andre italienerne havde håbet på.

Pettinaroli fortæller, at en af de skandinaviske pårørende kom hen til ham for at spørge om, hvor aftenens middag skulle finde sted.
Da Pettinaroli fortalte, at der ikke denne dag var et fælles arrangement, og at middagen var for egen regning, blev damen fornærmet.

Pettinaroli havde nærmest fornemmelsen af, at hun ville klage over dårlig service.
- Jeg er egentligt ikke blevet overrasket over den afstand, skandinaverne har holdt til os. Men det har gjort mig ked af det. Jeg har lidt under det, men jeg vil stadig være disponibel i et hvilket som helst øjeblik for at hjælpe.

-syl