Fly-ulykke

2005



Fly-ulykken i Linate
Den første appelsag begynder den 24. oktober 2005
Fakta
8.10.2001

118 personer omkommer,
da et SAS-fly af typen MD 87 styrter kort efter start fra Linate lufthavnen i Milano, Italien.

Årsagen til flystyrtet var, at et lille tysk privatfly i tyk tåge
kører ind i SAS-flyet, netop
som dette var begyndt på opstigningen.

Piloten på SAS-flyet forsøgte at undvige, men flyet røg ind i en bagage hangarbygning.

Alle ombord på de to fly og fire personer i bagage-hangarbygningen omkom.

Det var den værste ulykke i SAS’ historie.
19 af de omkomne var danskere.

Retssagen mod 4 af de i alt 11
anklagede begyndte i Milano den 4. juni 2003
og sluttede den 16. april 2004


Citater:

Flyvelederen Paolo Zacchetti dagen efter dommen:
- De skyldige er andre. Jeg har ikke myrdet disse personer.
Paolo Pettinaroli fra foreningen af itlaienske pårørende
- Han var den flyveleder, der ingenting så den morgen. Og nu er min søn ikke længere.

September 2005

Den 24. oktober 2005 begynder appelsagen
om fly-ulykken i Linate.


Det er den regulære retssag om placeringen af ansvaret, som nu igen skal for retten.




Ved den første retsinstans blev fire af de 11 tiltalte idømt mellem seks et halvt og otte års fængsel.

Det andre syv blev henholdsvist idømt mildere straffe og frikendte ved en "hurtig" retssag, der blev afsluttet i marts 2005.
(En "hurtig" retssag kan gennemføres, når de tiltalte erkender sig skyldige, og det medfører automatisk en strafnedsættelse.)



Juni 2004

Domme i retssagen om fly-ulykken i Linate

- Jeg tror, de skyldige bliver dømt, men aldrig kommer til at sidde en dag i fængsel, sagde formanden for den italienske forening af pårørende for Linate-ulykken Paolo Pettinaroli til mig, da jeg interviewede ham for knapt et år siden.

11 anklagede i alt

Da var retssagen mod de anklagede for fly-ulykken i Linate-lufthavnen i Milano netop begyndt.
Retssagen gik - som spået af Pettinaroli - efter italienske forhold hurtigt, og den 16. april i år blev de første fire af de i alt 11 anklagede dømt ved retten i Milano.

Juridisk fejl


Ingen af de dømte sidder i dag i fængsel,
og den 5. maj meddelte retten i Milano, at italiensk lovgivning desværre tillader, at de dømte må fortsætte i deres job som om ingenting var sket, selv om de er dømt for forsømmelse og uagtsomt manddrab.

I dommene fra retsagen i Milano står der skrevet, at de dømte ikke længere må have offentlige embeder, men det giver en anden italiensk lov ikke retten lov til at bestemme.

Det har fået en af de anklagedes forsvarere til at bede om en revision af retssagen for at få hele retssagen kendt ugyldig. (Hvilket ikke er sket - 2005)

Dommene afsagt den 16. april 2004
8 års fængsel til flyvelederen Paolo Zacchetti og lufthavnsdirektøren Vincenzo Fusco.

Fusco fortsatte i sit direktørjob også efter dommen, men er nu forflyttet, mens Zacchetti stadig er ansat samme sted, men ikke længere arbejder i kontroltårnet.

Seks et halvt års fængsel lød dommen på til de to andre anklagede i denne første retssag - Sandro Gualano, eks-chef for ENAV (Organisationen for civil luftfart i Italien), og den tidligere ansvarlige for lufthavnene i Milano Francesco Federico.

Dommene er apellerede.
-syl

Fly-ulykke artikler

Kulturkløft skaber frustrationer
bland de efterladte >>


Mindpark for ofrene
for fly-ulykken i Milano >>

Reportage fra fly-ulykken >>

Links
Foreningen af italienske
pårørende >>


Foreningen af skandinaviske
pårørende >>


Dommene i Linate-sagerne
20. marts 2005
(Den "hurtige" retssag)
Fabio Mazzocca
- fire år og fire måneder

Raffaele Perrone
og Nazareno Patrizi
- tre år og ti måneder

Santino Ciarniello -
- tre år og fire måneder

Frikendte
Sandro Gasparrini
Antonio Cavanna
Lorenzo Grecchi

16. april 2004
(Den regulære retssag)
Sandro Gualano
og Francesco Federico
- seks år og seks måneder

Paolo Zacchetti
og Vincenzo Fusco
- otte år




Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano