I 1970´erne og 1980´ernes ekstemt politiske Milano gik man enten i byen i Brera (højrefløjen) eller i kanal-kvarteret Navigli (venstrefløjen).
I dag kan man heldigvis more sig hvor man vil - og dog...



Når man begynder sit Milano-liv i Brera, så vil man nok altid placere Navigli-kvarteret på andenpladsen - og omvendt naturligvis.

Dette blot for at forklare, at fordi min første aften og nat i Milano foregik i Brera, så føler jeg mig naturligvis stadig mest som en "brerina" - politisk tilhørsforhold eller ej.

Mine aftener i Brera begynder næsten rituelt med en aperitif på "Montmartre" i centrum af de gågader med toppede brosten, der er kvarterets hjerte.


Cave Montmatre udendørs -
og i kælderen, hvor Manueles kæreste synger efter midnat...


Toscansk spiser man i Brera-kvarteret efter min mening bedst på Ristorante Rigolo >> på Largo Treves, men det gode Piemonte-køkken kan nydes på Alla Cucina delle Langhe i Corso Como 6.


Patuscino i Brera: Mariucca begyndte pludselig at lave
Tequila Bom Bom den aften - og så måtte vi jo drikke det...!!!

I Brera praktiserede man "pub-crawl" længe inden italienerne forstod det ord, så i løbet af aftenen flytter jeg måske over på det andet hjørne hos "Sans Egal", der ligesom "Montmatre" har servering udendørs.

At betragte folkelivet i Brera er en forlystelse i sig selv.
Tit når jeg faktisk aldrig videre end til at okkupere et bord
udenfor Montmatre...

Der kommer altid nogen forbi, man kender - om ikke andre,
så maleren Martino, der trofaste vandrer kvarteret igennem flere gange hver nat, og hiver sine tegninger med tilhørende digte frem, selv om jeg ikke har købt noget af ham siden 1990....

Som aftenen skrider frem fyldes kvarteret både af folk for sjov, men så sandelige også et farvestrålende udvalg af menneskeheden:
Her er ibenholdtsorte negre, der sælger "mærkevare"-tasker, slips, tørklæder, punge, sko, solbriller og meget mere, og løber utroligt stærkt, når politiet en sjælden gang tager en runde.

Ved ti-elleve tiden dukker de første "cartomanter" op for at fortælle dig din fremtid ved at læse i tarok-kortene, og de er et broget folkefærd at betragte.

Men der er faktisk også mange milanesere, der jævnlig får læst deres kort af deres faste "cartomante".

Overfor "Sans Egal" har min ven Alfredo sit mobile galleri hvor han hver aften sælger sine smilende malerier.
Han var gymnasielærer, men blev så træt at fysikken, at han i dag lever af at sælge sine malerier i Brera.

Vi får som regel en drink på trappestenen sammen med de vagabonder, der også bor på hjørnet, inden jeg går videre.

Når jeg får lyst til musik går turen indendøre hos "Il Due" overfor Montmatre, eller hen til Mariuccia, der i umindelige tider har mikset drinks bag den meget lille bardisk på "Patuscino".


Både Mariuccia og Antonia var ustyrlige den
aften i april 2004 - det blev vi så også...
(Nu er de to gået på pension - ærgerligt!)

Her er hver aften levende musik, og en utrolig god stemning.

Patuscino er også et udpræget sted for par, der måske nok er gifte, men sjældent med hinanden.
Nedenfor baren er lokalet temmeligt mørkt, så man skal være meget uheldig for at blive genkendt...

Omkring midnat åbner kælderen i Montmatre og her synger Manueles kæreste så længe, der er gæster i piano-baren.

Og så er det vist efterhånden tid til at tage hjem, og håbe,
al Gin-Tonic´en forsvinder under søvnen...

Faktisk er det eneste irriterende ved Brera problemet med at finde en taxi - men - syv, ni, 13 - det er endnu altid lykkedes...
- altså at finde en taxi - ikke at sove gin´en væk...

-syl

Copyright © 2005-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano