Køkkenet i Cremona
Udover strengeinstrumenter
er Cremona kendt for den søde specialitet Torrone, som hører
til de uundværlige julegodter i Italien.
Torrone er lavet af sukker
og mandler, og eventuelt honning og findes i både hårde og bløde
- mere tandvenlige - variationer.
Torrone - læs
opskriften her >>
Legenden siger, at "Torrone" - nougat som vi siger - blev opfundet til
brylluppet den 25. oktober 1441 mellem Bianca Maria Visconti og Francesco Sforza´s
bryllup.
Mostarda er en anden Cremona-specialitet, der også
hører julen til.
Mostarda er æber, pærer, græskar,
figner og appelsinskaller kogt i sukkervand, der tilsættes sennep, og koges
ind.
Mostarda serveres til kogt kød -"Gran Bollito" - eller
til den friske Crescenza-ost
Opskriften på de sennepsyltede frugter siges at stamme tilbage fra Romertiden. | Cremona
var i 600-tallet den yderste bastion af det Øst-romerske rige, og var forbundet
med dette riges hovedstad Ravenna via Po-floden, som Cremona ligger umiddelbart
nord for.
I slutningen af 1000-tallet var Cremona som mange andre byer
i det nuværende Italien en "fri-kommune" - en slags lille by-stat.
Allerede i 1107 begynder man at konstruere byens flotte Domkirke,
og mellem 1167 og 1187 lukker man byen inde bag en fuldstændig bymur.
Cremona holdt i konflikten mellem storbyen Milano og den germanske Kejser
Federico kaldet "Rødskæg", og med Milanos sejr over ham
lider byen nederlag.
I 1254 er det slut med den frie kommune, da en af byens vigstigste
personer tiltager sig magten.
Han hedder Buoso da Dovara, og var den første
af "Herrerne" i Cremona.
Friheden slutter dog i 1334, hvor Cremona
kommer under Milanos Visconti-hertuger.
Byen ligger i et frugtbart landbrugsområde,
og var under renæssancen et rigt kulturcentrum.
Der er stadig mange
bygninger fra renæssancen tilbage i byens gamle centrum.
I
malerkunsten taler man ligefrem om en "Cremona-skole", med malere
som Bembo og Boccacio Boccacino.
Den moderne form for opera er født
i Cremona i 1567.
Nyskabelsen blev "opfundet" af Claudio
Monteverdi >> (Begravet i Venedig), og passer ind i byens allerede da
verdensberømte produktion af strengeinstrumenter. Violinen, som den kendes
i dag, er også en opfindelse fra Cremona.
1787 blev de gamle bymure
i byen renoveret i nyklassisk stil med promenader og nye byporte, og i 1856 åbner
Viale Po byen mod vest.
I 1892 konstruerer man en jernbro over Po-floden,
der erstatter den gamle vippende bro af sammenbundne både.
I dag
er der desværre ikke mange rester tilbage af de gamle bymure.
Som
i andre italienske byer, får en af de mange emsige by-arkitekter, der fik
lov til at hærge i tiden efter Italiens samling, også i Cremona lov til at fjerne
store dele af bymurene, ligesom bybilledet i centrum omkring Domkirken og det
gamle rådhus ændres.
Cremona har i dag omkring 75.00 indbyggere.
-syl | |
