| Silke-Shopping
Butikkerne i Como centrum kender deres værdi, men man kan stadig købe
smukke silkeslips, tørklæder og andet silketøj og stoffer
til favorable priser i byen. Flere fabrikker har også frabriksudsalg,
- som for eksempel Binda, som du kan finde til højre under "link".
Silkestoffer
fra Como  

| Como
er Italiens silkeby. Byen var i Middelalderen berømt for sine uldstoffer,
og da silkelarverne bliver importeret - mere eller mindre med Østens
billigelse - til Italien i 1400-tallet og frem, er det helt naturligt, at
Como bliver centrum for silke-produktionen. Silkelarverne blev opdrættet
i Como indtil 2. verdenskrig. I dag importerer man pupperne, der bliver
spundet og farvet i Como, som stadig er kendt for at producere verdens bedste
silke. Prinsesse - nu grevinde - Alexandra af Danmark blev gift
i en kjole af Como-silke.
Silke-produktionen blev en industri i midten af 1800-tallet,
og i dag er der stadig mange silkefabrikker i og udenfor Como by.
En af
de kendeste er "Ratti", og der er næsten altid udstillinger
om silke i "Ratti Fondens" bygning overfor byparken langs søen
i Comos centrum. Historien om Como
og silken kan ses på byens silkemuseum >> Udstilling
om 140 års silkeindustri - 2002
Indtil den 30. september 2001 står "Ratti Fonden"
i samarbejde med Como kommune for en stor udstilling om silke i den smukke
Villa Olmo ned til søen. Udstillingen skildrer silkeindustrien
i byen, og det er første gang, at Comos silkefabrikanter åbner for
deres arkiver og samlinger af gamle og nye stoffer. Udstillingen handler
ikke kun om silkestofferne, men beskriver, hvordan samfundsudviklingen kan ses
i de farver, mønstre og moder, som silken har haft gennem tiderne.
Den første del af udstilingen viser stoffer fra silkeindustriens oprindelse
og indtil "La Belle Epogue" - fra 1860 til 1915. Derefter
kommer "De vilde år" mellem 1918 og 1929, og siden "Krisens
kreativitet" mellem 1930 og 1945. Årene mellem 1947 og
1957 kaldes for "Den taktfulde pragt", og derefter følger
"Det økonomiske mirakes periode" fra 1958 til 1965.
Den sidste del af udstillingen med stoffer fra 1970 til år 2000 kaldes
"Fra luksus til minimalisme". |