Lufthavnen
i Bergamo
- Orio al Serio
Der går bybus ca. hver 10. minut til tog- og busstationen
i Bergamo centrum - € 1,65 (2008).
Tog til f.eks. Verona, Desenzano og Peschiera (Gardasøen)
- ofte med skift i Brescia.
Bussen til Central Stationen i Milano tager ca. 1 time. og
koster ca. € 8 (2008).
Sidste bus til Milano venter altid på RyanAir flyet
fra Lubeck!
OBS!
Motorvejen mellem Milano og Bergamo er MEGET trafikeret
- regn ALTID god tid til turen fra Milano til lufthavnen i
Bergamo!
Der er fem afgange med bus til Brescia dagligt - € 10
(2008)
Billetter købes ved lugerne i "ankomst-enden"
af lufthavnen.
Orio al
Serio >>
(5,7 mill. passagerer i 2007)

Områdets
busselskab
med køreplaner >>
Bergamo
bys
offentlige transport >> 
Bjergbanerne - Funicolari

Den lille kabel-bane fra det lave Bergamo Bassa op til Bergamo
Alta blev indviet den 20 september 1887.
Banen er 240 meter lang og har en maksimal stigning på
52 procent.
Den begynder 271 meter over havet og slutter i 356 meters
højde.
I den anden ende af byen findes nummer 2 "funicolare"
til San Vigilio. Den bane er 630 meter lang, har en højdeforskel
på 90 meter og slutter 459 meter over hovet.
Lorenzo Lotto

Mad og Vin
Flygtede fugle og polenta (Opskrift
>>)
I Bergami spiser man de lokale salumi´er - pålægsspecialiteter,
og som hovedret er Polenta med "flygtede fugle"
en kendt specialitet.
Lokale oste fra bjergene bag byen er også et bekendtskab
værd, speicelt gede- og fåre-ostene.
Den lokale vin produceres øst for byen i Val Calepio,
der har sin egen D.O.C. (merlot og Cabernet Sauvignong-druer),
og som i dag har flere fremsynede producenter, der anstrenger
sig for at gøre den lokale vin fyldigere og mere nuanceret
end tidligere.
Sidst, jeg besøgte byen drak jeg en udsøgt kraftig
rødvin fra 1999 fra vingården
Calepino >>
til frokosten på Antica Hosteria del Vino Buono
(tel 0039 035247993) lige overfor bjergbanen.
Tidligere har jeg smagt dejlige lokale vine også på
Grumello-slottet
>> , som du kan læse om her.

Hærføreren Colleones profil
er
den lokale Valcalepio vins logo
Colleoni`s
våbenskjold med "de tre" - altså af dem, som mænd
normalt kun har to af... Læs mere nederst til højre
:-)

De
gastronomiske butikker i Via Gombito i Bergamo er hårde ved mundvandet...

"Polenta- og fugle-kagen" er
en sød udgave af egnsretten "majsgrød med
flygtede fugle"
Skinkerne hænger
på rad og række

Tandjulstrukne
bjergbaner
 Bjergbanen
op mod Bergamo Alta
De to bjergbaner - funicolari - mellem Bergamo
Bassa og Bergamo Alta (230 m. Højdeforskel 85 m og maksimal hældning
på 52%) og den længere bane mellem Bergamo Alta og San Vigilio (630
meter lang, højdeforskel 90 meter og maksimal hældning på 22%)
- tilbagelægger tilsammen hvert år over 45.000 kilometer og tranporterer
over 2 millioner personer.
 På
vej til San Vigilio
Bjergbanerne er fra henholdvis 1887 og 1912
- og begge er blevet gennemrestaurerede i slutningen af 1980´erne. |
Bergamo ligger
ved foralperne - Prealpi Orobiche - ved begyndelsen af dalene Val Seriana og Val
Brembana.

Den høje by ligger stadig i dag bag intakte bymure
- mere end 5 km - der stammer fra byens tid som en del af Venedig Republikken,
hvor Bergamo Alta var grænseby mod Milano.
Fra bjergbanen er der
udsigt til "Lave Bergamo" - Bergamo Bassa, til Po-sletten - Pianura
Padana Superiore - og fra byens nordlige del til Alperne.
Velbevaret,
fordi byen mistede sin betydning Den høje by mistede langsomt sin
økonomiske betydning for området til fordel for den lave bydel da
det efter renæssancen ikke længere var livsnødvendigt at kunne
forsvare sig rent fysisk bag tykke by-mure.
Og heldigvis for det, for dermed er Bergamo Alta forblevet
intakt, og er i dag et utroligt flot eksempel på
en gammel italiensk by med sine spor fra Middelaladeren og
op til 1800-tallet.
Først i 1872 flytter byens rådhus ned i den nye lave by,
men Bergamo Alta forbliver, og er stadig, Bergamos religiøse centrum.
Klik
for kort over Bergamo Alta

Hovedgaden
via Gombito
"Hovedgaden" Via Gombito begynder udenfor bjergbanen
ved Piazza Scarpa og huser i dag utallige butikker med
gastronomiske specialiteter, samt sko- og tøjbutikker.
Drejer du til venstre ved Gombito-tårnet
kommer du forbi den gamle vaskeplads, og du kan roligt stille tørsten
i fontænen ved siden af - det er frisk kildevand fra bjergene.
 Combito
- "albue" - Tårnet på Bergamo Altas hovedgade
For
enden af den lille stejle gade kan du bede en bøn under helgenbilledet
på Domkirkens bagside og som tak få 50 dage mindre i Skærsilden.
Det er en gave fra ham, der var biskop i 1909.
Og så
er du klar til at nyde den store Santa Maria kirken, som to løver af rødt
marmor fra Verona holder vagt foran.
Og derfra har du under Broletto´en
- byens ældste rådhus - udsigt til Piazza Vecchia, der er byens centrum
og til rådhuset fra 1604, der i dag er bibliotek - Angelo Mai Biblioteca.
Centrum - Piazza Vecchia
Til venstre for biblioteket ligger tidligere tiders magt-centrum
med paladset, hvor Venedigs Podestà (By-herre) holdt hof i
Bergamo.
Paladset stammer fra midten af 1400-tallet,
og har nogle smukke freskoer malet på facaden.
Restaurant
"Colleoni" på Piazzza Veccia >> Flere
restauranter på Bergamo-stopover-siden >>
 Piazza
Vecchia med Palazzo della Ragione for enden, bytårn og Venedig-podestáens
gule palads
På pladsen findes også det 52 meter høje
bytårn, og det helt gamle rådhus Palazza della Ragione, hvor der på
gulvet er en meridian, som tiden kunne måles efter.
Palazzo della
Ragione blev påbegyndt i 1198, rekonstrueret 1296 i gotisk stil efter en brand,
og igen i 1513 brændt af af spanierne, før det blev renoveret igen i 1538.
Bemærkelsesværdige er de to sengotiske vinduer tilbage på
facaden, hvor arkitekten Isabello har "renoveret" midtervinudet i renæsance-stil,
så der blev plads til Venedigs løve. (Løven er dog en kopi fra 1933).
Palazzo di Ragione
Katedralen
er lidt ynkelig...
Bag Broletto´en, eller Palazzo Vecchio, som Palazzo
della Ragione også kaldes, ligger så til venstre
byens domkirke, som er meget mindre imponerende end kirken
lige ved siden af.
Katedralen
er fra midten af 1400-tallet, mens facaden er fra 1885.
 Domkirken
er "klistret" på bagsiden af Palazzo della Ragione
..men basilikaen er imponerende

To
marmorløver beskytter indgangen til basilikaen
Basilikaen
Santa Maria Maggiore blev påbegyndt 1137, men er i dag indvendigt mest præget
af barok-stilen, fordi den er blevet restaureret flere gange i tidens løb.
 Overdådig
barok i Santa Maria Maggiore
 Basilica
Santa Maria Maggiore
Om stilskiftene vidner, det elt gamle freskoer
på muren ved indgangen, de mange malerier og også en imponerende skriftestol
i træ fra 1700-tallet i venstre sidekapel.
Kirkens største
skat er en serie af træ-mosaikker (Tarsier) udført efter instruktioner
og tegninger af byens kendte kunstner Lorenzo Lotto af G. Capoferri fra 1524 til
1532.
 Er
man heldig fjerner kirketjenerne lågerne så man kan se de origianle
træmosaikker fra 1500-talllet

Træ-mosaikkerne
findes i det smukke kor af træ, og beder man kirketjeneren om det lørdage
og søndage, fjerner han beskyttelses-pladerne, så man kan se mosaikkerne
i de forskellige træ-sorter, der beskriver episoder fra bibelhistorien.
Colleoni-kapellet
et renæssance-mesterværk
Capella Colleoni betegnes
som et højdepunkt i den lombardiske Renæssance. Colleoni var en
hærfører - condottiere - og blev født i Bergamo i 1395.
Colleoni bestilte et gravmonument for sig selv og datteren
Medea hos arkitekten Amadeo (der også tegnede Certosa´en i Pavia).
 Udsnit
af facaden på Colleoni-kapellet
Facaden af kapellet er
en symmetrisk renæssance-facade, og indvendigt findes sarkofagerne for
Colleoni og datteren, ligesom kappellet er udsmykket af tidens kendeste kunstnere.
Bl.a. er der en halvmåneformet fresko af Tiepolo med San Giovanni -
fra 1733. Colleoni havde 3!!!
Hvor andre mænd må nøjes med at have to,
så var Colleoni så heldig at have tre.
Hvorfor det er heldigt kan du læse om i denne artikel
om italiensk overtro >>.
Kort
sagt, bringer disse dele af de ædle dele held og beskyttelse mod ondt. Det
er derfor italienske mænd så ofte kradser sig dernede - altså
for at beskytte sig mod ondt!
Colleoni var så glade for sine, at
de fik en plads i hans våbenskjold. Det kan du se på lågen ind
til grav-kapellet.

Andre
seværdigheder
Går man op ad den smalle vej til venstre for udgangen
fra bjergbanen fra den "lave" by kommer man op til
resterne af den gamle borg, der stammer tilbage fra
1331, og hvorfra der på klare dage er en fantastisk
udsigt over det lave Bergamo og over Po-sletten.
I
den anden ende af byen går man igennem Milano-hertugernes Cittadel,
der i dag huser Naturhistoriske og Arkæologiske museer, samt afdelinger
af byens universitet.
I haven Giardino Della Grotta bag Cittadella findes
Torre di Adelberto - 24 m. Det kaldes også Sult-tårnet
- Torre del Fame - for det siges, man blev sat derind, hvis man nægtede at betale
skat i Middelalderen.
Udenfor Cittadellet er der igen en fantastisk udsigts-plads,
og fortsætter man opad igennem byporten, kommer man til bjergbanen til
San Vigilio, og til komponisten Donizettis fødehjem udenfor murene.
 Skønne
villaer og haver på bakkerne omkring Bergamo Alta
Ved San
Vigilio Slottet - gratis adgang - kan man slappe af i parken - der er også
et offentligt toilet - eller man kan forstætte turen opad til fod i ruinerne
af slottets tårn.
Bergamo Bassa
San Vigilio Teatret i Bergamo Bassa - den del af byen,
der ligger ned på Po-sletten - er opkaldt efter Donizetti
som komponerede over 70 operaer, deriblandt den meget
kendte opera:
Lucia fra Lamermoor (1835) -
som Maria Callas selvfølgelig også har sunget, og den komiske opera "Elskovsdrikken"
(1832). Der bliver uddelt en præmie i Donizettis navn hvert år i Bergamo.
-syl |