Lufthavnen i Bergamo
- Orio al Serio
Der går bybus ca. hver 10. minut til tog- og busstationen i Bergamo centrum - € 1,65 (2008).
Tog til f.eks. Verona, Desenzano og Peschiera (Gardasøen) - ofte med skift i Brescia.

Bussen til Central Stationen i Milano tager ca. 1 time. og koster ca. € 8 (2008).
Sidste bus til Milano venter altid på RyanAir flyet fra Lubeck!
OBS!
Motorvejen mellem Milano og Bergamo er MEGET trafikeret - regn ALTID god tid til turen fra Milano til lufthavnen i Bergamo!

Der er fem afgange med bus til Brescia dagligt - € 10 (2008)

Billetter købes ved lugerne i "ankomst-enden" af lufthavnen.
Orio al Serio >>
(5,7 mill. passagerer i 2007)


Områdets busselskab
med køreplaner >>

Bergamo bys
offentlige transport >>


Bjergbanerne - Funicolari



Den lille kabel-bane fra det lave Bergamo Bassa op til Bergamo Alta blev indviet den 20 september 1887.

Banen er 240 meter lang og har en maksimal stigning på 52 procent.
Den begynder 271 meter over havet og slutter i 356 meters højde.

I den anden ende af byen findes nummer 2 "funicolare" til San Vigilio. Den bane er 630 meter lang, har en højdeforskel på 90 meter og slutter 459 meter over hovet.

Lorenzo Lotto


Mad og Vin
Flygtede fugle og polenta (Opskrift >>)
I Bergami spiser man de lokale salumi´er - pålægsspecialiteter, og som hovedret er Polenta med "flygtede fugle" en kendt specialitet.
Lokale oste fra bjergene bag byen er også et bekendtskab værd, speicelt gede- og fåre-ostene.

Den lokale vin produceres øst for byen i Val Calepio, der har sin egen D.O.C. (merlot og Cabernet Sauvignong-druer), og som i dag har flere fremsynede producenter, der anstrenger sig for at gøre den lokale vin fyldigere og mere nuanceret end tidligere.

Sidst, jeg besøgte byen drak jeg en udsøgt kraftig rødvin fra 1999 fra vingården Calepino >> til frokosten på Antica Hosteria del Vino Buono (tel 0039 035247993) lige overfor bjergbanen.

Tidligere har jeg smagt dejlige lokale vine også på Grumello-slottet >> , som du kan læse om her.




Hærføreren Colleones profil er
den lokale Valcalepio vins logo

Colleoni`s våbenskjold med "de tre" - altså af dem, som mænd normalt kun har to af...
Læs mere nederst til højre :-)


De gastronomiske butikker i Via Gombito i Bergamo er hårde ved mundvandet...

"Polenta- og fugle-kagen" er en sød udgave af egnsretten "majsgrød med flygtede fugle"

Skinkerne hænger på rad og række



Tandjulstrukne
bjergbaner


Bjergbanen op mod Bergamo Alta

De to bjergbaner - funicolari - mellem Bergamo Bassa og Bergamo Alta (230 m. Højdeforskel 85 m og maksimal hældning på 52%) og den længere bane mellem Bergamo Alta og San Vigilio (630 meter lang, højdeforskel 90 meter og maksimal hældning på 22%) - tilbagelægger tilsammen hvert år over 45.000 kilometer og tranporterer over 2 millioner personer.


På vej til San Vigilio

Bjergbanerne er fra henholdvis 1887 og 1912 - og begge er blevet gennemrestaurerede i slutningen af 1980´erne.

Bergamo ligger ved foralperne - Prealpi Orobiche - ved begyndelsen af dalene Val Seriana og Val Brembana.




Den høje by ligger stadig i dag bag intakte bymure - mere end 5 km - der stammer fra byens tid som en del af Venedig Republikken, hvor Bergamo Alta var grænseby mod Milano.

Fra bjergbanen er der udsigt til "Lave Bergamo" - Bergamo Bassa, til Po-sletten - Pianura Padana Superiore - og fra byens nordlige del til Alperne.

Velbevaret, fordi byen mistede sin betydning
Den høje by mistede langsomt sin økonomiske betydning for området til fordel for den lave bydel da det efter renæssancen ikke længere var livsnødvendigt at kunne forsvare sig rent fysisk bag tykke by-mure.

Og heldigvis for det, for dermed er Bergamo Alta forblevet intakt, og er i dag et utroligt flot eksempel på en gammel italiensk by med sine spor fra Middelaladeren og op til 1800-tallet.

Først i 1872 flytter byens rådhus ned i den nye lave by, men Bergamo Alta forbliver, og er stadig, Bergamos religiøse centrum.

Klik for kort over Bergamo Alta


Hovedgaden via Gombito
"Hovedgaden" Via Gombito begynder udenfor bjergbanen ved Piazza Scarpa og huser i dag utallige butikker med gastronomiske specialiteter, samt sko- og tøjbutikker.

Drejer du til venstre ved Gombito-tårnet kommer du forbi den gamle vaskeplads, og du kan roligt stille tørsten i fontænen ved siden af - det er frisk kildevand fra bjergene.


Combito - "albue" - Tårnet på Bergamo Altas hovedgade

For enden af den lille stejle gade kan du bede en bøn under helgenbilledet på Domkirkens bagside og som tak få 50 dage mindre i Skærsilden.
Det er en gave fra ham, der var biskop i 1909.

Og så er du klar til at nyde den store Santa Maria kirken, som to løver af rødt marmor fra Verona holder vagt foran.

Og derfra har du under Broletto´en - byens ældste rådhus - udsigt til Piazza Vecchia, der er byens centrum og til rådhuset fra 1604, der i dag er bibliotek - Angelo Mai Biblioteca.

Centrum - Piazza Vecchia
Til venstre for biblioteket ligger tidligere tiders magt-centrum med paladset, hvor Venedigs Podestà (By-herre) holdt hof i Bergamo.
Paladset stammer fra midten af 1400-tallet, og har nogle smukke freskoer malet på facaden.

Restaurant "Colleoni" på Piazzza Veccia >>
Flere restauranter på Bergamo-stopover-siden >>


Piazza Vecchia med Palazzo della Ragione for enden,
bytårn og Venedig-podestáens gule palads

På pladsen findes også det 52 meter høje bytårn, og det helt gamle rådhus Palazza della Ragione, hvor der på gulvet er en meridian, som tiden kunne måles efter.

Palazzo della Ragione blev påbegyndt i 1198, rekonstrueret 1296 i gotisk stil efter en brand, og igen i 1513 brændt af af spanierne, før det blev renoveret igen i 1538.

Bemærkelsesværdige er de to sengotiske vinduer tilbage på facaden, hvor arkitekten Isabello har "renoveret" midtervinudet i renæsance-stil, så der blev plads til Venedigs løve. (Løven er dog en kopi fra 1933).


Palazzo di Ragione

Katedralen er lidt ynkelig...
Bag Broletto´en, eller Palazzo Vecchio, som Palazzo della Ragione også kaldes, ligger så til venstre byens domkirke, som er meget mindre imponerende end kirken lige ved siden af.
Katedralen er fra midten af 1400-tallet, mens facaden er fra 1885.


Domkirken er "klistret" på bagsiden af Palazzo della Ragione

..men basilikaen er imponerende

To marmorløver beskytter indgangen til basilikaen

Basilikaen Santa Maria Maggiore blev påbegyndt 1137, men er i dag indvendigt mest præget af barok-stilen, fordi den er blevet restaureret flere gange i tidens løb.


Overdådig barok i Santa Maria Maggiore


Basilica Santa Maria Maggiore

Om stilskiftene vidner, det elt gamle freskoer på muren ved indgangen, de mange malerier og også en imponerende skriftestol i træ fra 1700-tallet i venstre sidekapel.

Kirkens største skat er en serie af træ-mosaikker (Tarsier) udført efter instruktioner og tegninger af byens kendte kunstner Lorenzo Lotto af G. Capoferri fra 1524 til 1532.


Er man heldig fjerner kirketjenerne lågerne så man
kan se de origianle træmosaikker fra 1500-talllet


Træ-mosaikkerne findes i det smukke kor af træ, og beder man kirketjeneren om det lørdage og søndage, fjerner han beskyttelses-pladerne, så man kan se mosaikkerne i de forskellige træ-sorter, der beskriver episoder fra bibelhistorien.

Colleoni-kapellet
et renæssance-mesterværk

Capella Colleoni betegnes som et højdepunkt i den lombardiske Renæssance.
Colleoni var en hærfører - condottiere - og blev født i Bergamo i 1395.



Colleoni bestilte et gravmonument for sig selv og datteren Medea hos arkitekten Amadeo (der også tegnede Certosa´en i Pavia).


Udsnit af facaden på Colleoni-kapellet

Facaden af kapellet er en symmetrisk renæssance-facade, og indvendigt findes sarkofagerne for Colleoni og datteren, ligesom kappellet er udsmykket af tidens kendeste kunstnere.
Bl.a. er der en halvmåneformet fresko af Tiepolo med San Giovanni - fra 1733.
Colleoni havde 3!!!
Hvor andre mænd må nøjes med at have to, så var Colleoni så heldig at have tre.
Hvorfor det er heldigt kan du læse om i denne artikel om italiensk overtro >>.

Kort sagt, bringer disse dele af de ædle dele held og beskyttelse mod ondt.
Det er derfor italienske mænd så ofte kradser sig dernede - altså for at beskytte sig mod ondt!

Colleoni var så glade for sine, at de fik en plads i hans våbenskjold. Det kan du se på lågen ind til grav-kapellet.



Andre seværdigheder
Går man op ad den smalle vej til venstre for udgangen fra bjergbanen fra den "lave" by kommer man op til resterne af den gamle borg, der stammer tilbage fra 1331, og hvorfra der på klare dage er en fantastisk udsigt over det lave Bergamo og over Po-sletten.

I den anden ende af byen går man igennem Milano-hertugernes Cittadel, der i dag huser Naturhistoriske og Arkæologiske museer, samt afdelinger af byens universitet.

I haven Giardino Della Grotta bag Cittadella findes Torre di Adelberto - 24 m.
Det kaldes også Sult-tårnet - Torre del Fame - for det siges, man blev sat derind, hvis man nægtede at betale skat i Middelalderen.

Udenfor Cittadellet er der igen en fantastisk udsigts-plads, og fortsætter man opad igennem byporten, kommer man til bjergbanen til San Vigilio, og til komponisten Donizettis fødehjem udenfor murene.


Skønne villaer og haver på bakkerne omkring Bergamo Alta

Ved San Vigilio Slottet - gratis adgang - kan man slappe af i parken - der er også et offentligt toilet - eller man kan forstætte turen opad til fod i ruinerne af slottets tårn.

Bergamo Bassa
San Vigilio Teatret i Bergamo Bassa - den del af byen, der ligger ned på Po-sletten - er opkaldt efter Donizetti som komponerede over 70 operaer, deriblandt den meget kendte opera:

Lucia fra Lamermoor (1835) - som Maria Callas selvfølgelig også har sunget, og den komiske opera "Elskovsdrikken" (1832).
Der bliver uddelt en præmie i Donizettis navn hvert år i Bergamo.

-syl