"La Palpata"
er når "maskerne" rører dine bryster, bagdel eller mellem benene...



Et let håndtryk med opadvendt håndflade mellem benene er den tradtionelle hilsen, som de udklædte Bagoss'er bruger til at hilse både kendte og ukendte med.

"La palpata" er et frugtbarheds-ritual og et signal om venskab.

(I Galleriet i Milano træder man på tyrens to frugtbarhedssymboler >>)

Man ønsker sin ven held med de ædlere dele, og at han får medgang og mange børn.

Faktisk hilste romerske legionærer hinanden på samme vis for 2000 år side!

Kvinder kan ikke "palpare"

I dag er de udklædte kvinder Bagoss'ernes skræk.

- Kvinder kan simpelthen ikke "palpare" ordentligt,

lyder det enstemmigt fra de mandlige Bagoss'er.

Alene tanken om alt for intensive kvindelige "håndtryk" i de nedre regioner får dem automatisk til at lave grimasser af smerte, mens de bøjer kroppen for at beskytte de skrøbelige sager.

Praktiske oplysninger
Bagolino ligger i 800 meters højde 60 kilomter nord for byen Brescia i det nordlige Italien.

Fra Brennerpasset kører man mod syd, drejer af ved "Trento Centro" og tager vejen mod Madonna di Campiglio, og siden mod Tione i retning Storo og Ponte Caffero.

Fra syd kører man fra motorvej A22 ved "Brescia Centro" og følger indikationerne mod Madonna di Campiglio og statsvej "Del Caffero".

Overnatning
Der findes 9 hoteller og to campingpladser i Bagolino.

I centrum af byen ligger to tre-tjernede hoteller "Al Tempo Perduto" og "Tre Valli", hvor priserne på et dobbeltværelse er omkring 500 kroner (2001-priser).

Restauranter
"Tavernetta" ved hotellet "Al Tempo Perduto", "Stella Alpina" i fraktionen Valle Dorizzi, samt "Da Mandolin" på refugiet ved Maniva bjerget er gode bud på steder, der mestrer den lokale kogekunst.

Gastronomi
Osten Bagoss er byens stolthed.

Den laves af friskmalket mælk fra køer, der om sommeren græsser på sæteren.

Den har samme konsistens som Parmesanost, men er mørkere og kraftigere i smagen.

Den siges at virke som et afrodisiakum - et elskovmiddel - men måske var det de mange måneder på sæteren, der gjorde mændene ekstra virile ved hjemkomsten.
Bagoss-ost er sammen med byens smør, svampe og vildt faste ingredienser i det lokale køkken.

Pastaretterne "Penne alla Bagoss" med tomatsovs, lokal salami og friskrevet Bagoss-ost, samt pastabollerne "Mare Conde" af spinat og lokal ricotta-ost med smørsovs og revet Bagoss-ost bør prøves.

Om efteråret er specialiteten majspure'en Polenta med småfugle, der fanges med net i bjergene.
Vinene kommer oftest fra Garda-søen >>, da man ikke producerer vin i Bagolino.

Turisme
Bagolino ligger i et naturskønt område, hvor der er mulighed for at dyrke al slags sport.

Fra byen kan man se op til det alpine skisportcenter på Maniva-bjerget.

Udenfor vintersæsonen er der mulighed for fiskeri i floden Caffaro eller i søerne. Den højeste sø ligger 2.500
meter over havet.

Rafting og canyoning organiseres på floderne, og der findes afmærkede ruter til bjergvandring og til mountainbike.

"Parco Pineta" i Bagolinos udkant er et sportscenter med tennisbaner, pic-nic areal, legepladser og aktiviteter til børn.

Ved søen Idro 9 kilometer fra Bagolino ligger campingpladserne og hotellerne på stribe, og søen er ideel til surfing og sejlsport. Området er også kendt for sine fantastiske freskomalerier i kirker og klostre.
Det lokale turistkontor:
Tel/fax: +39 0365 999 04


De elegante dansere fra den anden del af Bagolinos karneval

De elegante danseres masker bliver fremstillet af lokale kunsthåndværkere

Karnevallet i Bagolino nord for Idro-søen er helt anderledes end alle de andre italienske karneval. Her deltager alle byens borgere, og festen varer i flere uger fra Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar til til Askeonsdag, der i 2010 er den 16. februar.

Rapport fra det erotiske karneval i Bagolino i 2003

Da "maskerne" dukker op på bar "Cavallino", kommer der gang i festen.
Maskerne i landsbyen Bagolino i det nordlige Italien er altid en gammel kælling og hendes mand.

Kællingen har gulerødder og majskolber i sin kurv, som hun respektløst forsøger at stikke ind i bagdelen gennem bukserne på en spillemændene.


Spillemanden bliver angrebet bagfra

"Manden", for der kunne godt skjule sig en kvinde i mandetøjet, laver signaler med sin tykke stok, som ikke er til at misforstå.

Og når "de gamle" mødes i lokalet, får den et ekstra tramp på terracottagulvet med de sømbeslåede træsko, som hører med til kostumet.

Larmen, musikken, vinen og vintermørket udenfor gør stemningen magisk, og luften er ladet med forventninger.


Med maske er alt tilladt

Karnevallet i Bagolino, der begynder efter Tre Kongers Dag og slutter Askeonsdag.
Man fester faktisk hver mandag og torsdag fra den 6. januar. De dage er der altid nogle af de 16 lokale spillemænd, der spiller op på et af byens værtshuse.

Dem er der over 20 af i Bagolino, selv om byen kun har 2.600 indbyggere.
De "Bagoss'er" der har lyst, finder deres masker og gammelmands- eller kællingkostume frem.



Maskererede til uigenkendelighed - og med handsker, der ellers kan afsløre deres køn - går de ud i vinternatten for at lade sig byde på vin, spegepølse og andet godt i de private køkkener, og siden slutte af med at lave "sjov" på den bar, hvor musikken spiller.


"Enhver spøg er tilladt under karnevallet"
siger et italiensk ordsprog.

Og en spøg i Bagolino er, at maskerne har lov til at tage sig friheder, som man i hvert fald ikke tidligere kunne tillade sig i et lille lukket bjergsamfund i Alperne.

Maskerne må drille og provokere de ikke udklædte, der aldrig selv må tage initiativ overfor en maske.
Man må gerne svare igen på maskernes tilnærmelser, men det er ALTID masken, der sætter grænsen.


Kønsskifte er normalt

Den aften spiller en af "kællingerne" voldsomt op til mig, og reklamerer for sig selv ved at løfte op i skørtet, og afsløre et par fyldte ternede underbukser, der ikke kan skjule at kvindetøjet kun er et midlertidigt kønsskifte.

"Han-hun" insiterer på at danse, og fortsætter siden med at gøre kur med et miks af primitive bolle-tegn, eller ved at placere sine hænder, gulerødder og majskolben på strategiske steder.

"Kællingen" skjuler ikke sine hensigter

Der er faktisk intet vulgært ved situationen i det tilrøgede lokale, hvor musikken spiller de samme melodier som for 200 år siden, og hvor det ene glas misto - rødvin blandet med "ingefær-sodavand" - afløser det andet.

Den blanding kan man holde ud på i lang tid!
- Vi holdt op med at tælle, da vi havde drukket 50 glas under sidste karneval, fortæller byens apoteker, Giovanni Giacomolli, der er min guide og bodyguard.

Snød de officielle gæster

Sammen med borgmesteren "snød" apotekeren i fjor de kolleger venskabsbyen i Tyskland, der var på officielt besøg.

Tyskerne blev anbefalet en bar, hvor de kunne nyde karnevallet, og aftalen var at mødes til middag senere.
Derefter skyndte de to "bagoss'er" sig hjem, og klædte sig ud som gamle mænd, og fandt tyskerne.
De lod som om, de havde arbejdet i Tyskland, og inviterede de to på bar-rundfart.

I Bagolino består en tur i byen altid af utallige bar-besøg, og indtil for fem-seks år siden var der over 30 barer i den lille by.
Tyskerne blev gode venner med "maskerne" og havde ingen anelse om, hvem der var indeni.

Borgmesteren begyndte at tale ondt om sig selv, og tyskerne forsvarede ham.

Til sidst blev tyskerne låst inde i et skab på restauranten, og først da tog borgmesteren og apotekeren maskerne af.


Der danses

Gør grin med magthaverne

På "Cavallino-baren" har ingen gættet de to maskers identitet, og det er faktisk meningen.
Masken giver dig en ny identitet, og karnevallet bruges også til at vise, hvad man virkelig mener om magthavere, arbejdsgiveren eller om sin sure onkel.



Bagolino var en selvstændig by indtil begyndelsen af 1800-tallet, selv om italienske hertuger, østrigere, tyskere, spaniere og franskmænd har kæmpet om magten i området, og ingen skal bestemme over "bagoss'erne" - heller ikke i dag.
Derfor laver maskerne i dag også grin med borgmesteren, selv om han hævder, at han får flere kærlighederklæringer og frække tilbud end kritik af bystyret.
Og så giver han igen, når han har maske på.
Også den anden del af karnevallet i Bagolino har elementer af oprør i sig.


"Kælingen" får sig endnu en "misto"


Det elegante karneval

Det "andet" karneval i Bagolino er de 110 elegante "dansere", der kun kan opleves i selve karnevallet Fastelavnsmandag og "Martedí Grasso" - Fede Tirsdag.

Dansernes elegante kostumer med op til firs meter uldbånd om de farvestrålende hatte og op til et halvt kilo påsatte guldsmykker gør nar af adelige, af opstyltede embedsmænd og andre fine folk.

Danserne bestilles til at danse foran folks huse, og det hænder stadig, at en Bagoss offentliggør sin forlovelse ved at danse foran den udkårnes hus.

Men en sur svigermor kan også blødgøres med en af de 24 traditonelle danse.

Mandag og torsdag var "pige-dage"

De folkelige masker stammer fra den tid, hvor man ikke offentligt kunne gøre kur til en pige.
I Bagolino tog pigerne om vinteren ud og spredte møg for bønderne mandag og torsdag.

Om natten overnattede de på gården for at slutte arbejdet dagen efter.

Dermed var de ude af syne for familiens vogtende øjne.

Det udnyttede ungkarlene ved at maskere sig, løbe op til gårdene, lade sig byde på mad og drikke, og i ly af masken røre ved pigerne.
Derfor fester man i dag hver mandag og torsdag inden det rigtige karneval.


"Masken" byder op til dans - og der kan ikke siges nej

Karnevallet blev forbudt

Tidligere blev maskerne også brugt til personlige opgør.
Der går stadig historier om mord og også om røverier begået af masker, der aldrig blev fanget.

Disse opgør og de tydelige seksuelle signaler har flere gange i århundredernes løb fået både den katolske kirke og de politiske magthavere til at forbyde karnevallet i Bagolino.
Det skete sidst under fascismen i 30'erne, hvor man ikke måtte mødes mere end fire personer af gangen.

Det problem løste Bagoss'erne ved at placere de fascistiske ordens-kommisærers bil i døren til deres hotel, så de ikke kunne komme ud.

Karnevallet er oprindeligt en hedensk fest, der markerer forårets komme, og skal holde "Det Onde" væk, men Bagoss'erne har altid været gode til også at stille kirken tilfreds.

På husene maler man stadig i dag freskomalerier med religøse motiver for at få Guds beskyttelse mod sygdom og fattigdom.

- Vi har èn fod i to sko, og bestemmer i virkeligheden selv, forklarer Bagoss'erne også i dag om deres forhold til kirken og magthavere.

Til kirkens fortrydelse siger et lokalt mundheld stadig, at "Efter de hellige fester påske og jul kommer den helligste fest dem dem alle:
Karnevallet".

Og Bagoss'erne mener det.

Derfor understreger stort set alle også, at "maskerne" er forbeholdt de lokale, mens gæster udenbys fra er tilskuere, som skal vente på maskernes indbydelser til at deltage.
Men det bliver karnevallet bestemt ikke kedeligere af.


Ændrer stemme og gangarter

Tilbage på Bar Cavallino dukker der ved midnat andre masker op.
En flok gamle kællinger, og denne gang er der helt sikkert kvinder bag kostumerne.

Nogle mener stadig, kvinderne skal holde sig fra kostumerne, men mon ikke friske piger også for hundreder af år siden slog sig løs i kostumer?
De kunne jo ikke genkendes!

På baren fortæller pigerne ved vores bord, at de selvfølig har både et kællinge- og et mande-kostume hjemme i skabet.
De fire kællinger denne aften har handsker på, for hænderne afslører ofte kønnet.

Men Bagoss'erne forandrer også stemmer i kostumet.
De taler i falset og kun den lokale dialekt.

Gangen bliver også anderledes af de klodsede træsko, hvor sålen er lavet af ét enkelt stykke træ.

Apotekeren genkender kostumerne, og fortæller, at tre af kællingerne hvert år kommer forbi hans køkken, spiser salami og spørger efter den nøddesnaps, hans svigerfamilie laver.

Så de må jo kende ham.
- Men jeg har stadig ikke fundet ud af, hvem de tre er, fortæller han.


Hvem lagde an på mig?

Morgenen efter er jeg næsten sikker på, at de fire kvinder i alderen 30 til 60 år ved bordet i baren er "kællingerne" fra aftenen før.

Men jeg kunne ikke drømme om at spørge, for masken er jo "hellig", og har også andre virkninger.

Bagoss'erne virker faktisk meget harmoniske. Karnevallet har åbenbart en positiv psykologisk bivirkning, fordi alle i hvert fald en gang om året har mulighed for ustraffet at komme af med vrede, kritik, og ...lyst.

Det er derfor også helt bogstaveligt en dødssynd at rive masken af en udklædt i Bagolino, for dermed vil "spøgen" slutte brat.

Jeg ærger mig nu lidt over ikke at kunne genkende min beundrer, og synes, at alle mændene på gaden i Bagolino smiler skælmsk til mig.

I den lille by hilser alle på alle, men ingen afslører sig som min tilbeder i de ternede underbukser, der sluttede af med at trække nederdelen op, nylonstrømper og underbukser ned, mens han trommede sin egen røv i takt til spillemændendes musik.

-syl