Specialrejser til Italien

2008

2008:
Med Snoghøj Højskole til "5 Terre" i Ligurien


Aftenarrangementer
• Højskolen Snoghøjs historie, foredrag ved højskoleforstander
Torben Egeris
• Mad fra Ligurien, i køkkenet med højskolens kok
Rikke Falck-Rasmussen
• Koncert i skolens smukke kirke
• Genova og sørepublikkerne, foredrag ved Bengt Burg

Kursusansvarlig
Torben Egeris: højskoleforstander og pianist

Pris
Højskolepris 2.400 kr.
Rejsepris: 7.100 kr. inkl. hotel, transport, entreer, guider
og halvpension.








 

Tag med på en eventyrlig rejse til 5 Terre og Genova, Norditaliens perle.

5 terre betyder fem jord på Italiensk og hentyder til 5 idylliske småbyer, som ligger i en klynge med få kilometers afstand mellem Genova i nord og La Spezia i syd. De fem byer ligger alle i et ufremkommeligt klippelandskab helt ud til havet, hvor man kun kan komme til med skib eller tog. Disse billøse perler er således noget af det mest maleriske, man kan finde i Italien.



Området omkring byerne er nationalpark og byder på en storslået natur. Vi skal besøge den oversete by Genova med dens enestående nyrenoverede handelspaladser og den charmerende havnebys atmosfære. Endelig vil denne tur også bringe os til Lucca, en særegen by inde i landet omgivet af den mest utrolige og velbevarede bymur.

Vi er på højskolen fra lørdag til onsdag, hvor vi skal spise dejlig mad, se billeder fra Ligurien, høre foredrag om 5 Terre, Lucca og Genova.
Dagene starter med undervisning i Italiensk, hvor vi er særlig glade for at kunne præsentere Bengt Burg som underviser. Ud over at vi lærer noget Italiensk er undervisningen krydret med festlige anekdoter fra Italien.

Vi skal synge og hygge os, drikke italiensk vin, lave og spise mad fra Ligurien. Vi skal besøge steder ved Lillebælt og i Fredericia samt sejle en tur rundt om Fænø.
Ud over at forberede os optimalt til vores rejse, skal vi slappe af, høre musik og dase ved stranden.

Onsdag kører vi med bus til Billund og flyver derfra til Pisa.
Herfra kører vi med bus til hotellet og sover.
Vi skal bo i den smukke by Levanto, som har al den Italienske charme man kan ønske sig. Her er cafeer, promenade, strand, forretninger og restauranter i den klassiske italienske middelhavsstil. Hotellet ligger tæt på det hele.

Torsdagen bruger vi på afslapning, orienteringsture og strandhygge. Sidst på eftermiddagen for vi en guidet tur gennem Levanto. Om aftenen mødes vi og spiser på hotellet.

Fredag tager vi med toget til Monterosso, den nordligste de 5 Terre byer. Efter en besigtigelse af denne dejlige by deler vi gruppen i to. Dem som er godt gående tager ud på den 2 timer lange pragtfulde vandring på bjergskråningen langs kysten til den næste by Vernazza. De ikke helt så godt gående tager igen toget videre til Vernazza. Vi mødes så i denne, måske mest charmerende 5 Terre by, indånder hele den fantastiske atsmosfære, spiser frokost og tager måske en dukkert i det altid fristende hav. Sidst på eftermiddagen kommer vi hjem. Efter aftensmaden er der måske mulighed for en koncert på promenaden eller i kirken.

Lørdag tager vi på udflugt til Genova, hvor vi får en guidet tur gennem byen med speciel fokus på Handelshusene hvor Rubens malerier pryder mange vægge og lofter. Vi får også rigelig tid på egen hånd til at shoppe, indsnuse atmosfæren og evt. besøge Europas største akvarium.

Søndag skal vi igen besøge en af de 5 Terre byer. Det er den sydligste og måske flotteste af dem. Vi starter med at sejle fra Levanto og lægger til ved alle 5 Terre byer. Vi får set hele kysten fra vandsiden og går så fra borde ved den sidste by.Efter en tid i Riomaggiore, som byen hedder, vandrer vi ad kærlighedsstien ”Via Amore” til nabobyen Manarola. Her spiser vi frokost, tager en dukkert og slapper af og tager derefter toget tilbage til Levanto. Der er sikkert et arrangement i byen som vi kan gå til om aftenen.

Mandag bliver en rigtig dasedag, hvor der er mulighed for at lave indkøb eller blot slappe af på standen. Sidst på dagen tager vi dog afsted for at besøge en Dansker som har bosat sig i Appeninerne, sammen med ham skal vi besøge en lokal vinfremstiller og i det hele taget snuse til den autentiske lokale Italieners liv.

Tirsdag tager vi af sted om morgenen ind i landet for at besøge den prægtige by Lucca. Efter en guidet tur får vi tid på egen hånd nogel timer. Sidste på dagen kører vi til Pisa hvor vi indkvarterer os på det enestående Hotel ST. Croce, som er et ombygget kloster.

Onsdag i Pisa, hvor vi har det meste af dagen til at se Pisa og det berømte tårn, inden vi tager flyet hjem. Vi forventer at være i Snoghøj omkring kl. 22.00.

-syl

Specialrejser 2010 <<

Retur til
Cinque Terre >>

KONTAKT
Forstander Torben Egeris
Højskolen Snoghøj
Højskolevej 9
7000 Fredericia
m
obil: 20 83 74 99

w
ww. snoghoj.dk >>
te@snoghoj.dk >>
info@snoghoj.dk >>

Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>