Maj 2014


Sestri Levante - en flad perle i Ligurien for folk,
der synes stejle gader er voldsomt overvurderet
"Balin Cuisine" - fantastisk friskfanget fisk >>


Der er offentlige strande både i Eventyr-bugten og Stilheds-bugten, men naturligvis kan man også bestille liggestole og parasol m.m. på betaling.

Baia delle Favole - Eventyr Bugten - har sit navn efter H.C.Andersen, der overnattede i byen på sin rejse i Italien i 1833 >>

H.C. Andersen Festival
Hvert år i maj eller begyndelsen af juni holder man H.C. Andersen festival i Sestri Levanti i Ligurien.
Andersen Festivallen >> begyndte som en Litterær pris -
Premio Andersen
- Sestri Levante >>
- som blandt andre er givet til Alberto Moravia og Mario Soldati, men er i dag også underholdning, gadeteater og laboratorier af enhver art for børn.

Klik for store foto >>


Oliven-Kooperativ
Sestri har et stort olivenolie kooperativ, hvor man kan følge hele oliefremstillingen.
Der er også en butik med olivenolie, ting af oliventræ og kosmetik med olivenolie.

"Olivicoltori Sestresi"
presser i dag olie for 1.700 avlere, der tilsammen har oliventræer på omkring 600 hektar jord.

Kooperativet blev grundlagt i 1978 af kun 23 olivenbønder, og producerer i dag naturligvis også DOP-olien >> DOP Riviera Ligure di Levante.


"Olivicoltori Sestresi" >>

Villa Rangone 35
(Sidevej til Via Terzi
ved Hospitalet)
0185 44 341
Åben ma-fre 8-12 & 14-19
L8 8-12

Palme, hvor der er podet blomster på palmens stamme

Sestri Levante har utroligt mange store flotte villaer og paladser.
Mange af dem blev bygget af rige familier fra Genova, der flygtede til Genova >> under et pestudbrud i 1600-tallet.

Klik for store foto >>


Villaerne - eller paladserne - i centrum er smukt udsmykkede i den klassiske stil for Liguiren med påmalede "falske" relieffer, udsmykninger og vinduer.



Foto fra centrum af byen


Sestri Levante kom på det moderne italienske landkort, da byen fik sin jernbanestation på linjen Genova - La Spezia i 1874.
På de 44 km mellem Sestri og Levante er der 32 km tunneller.

Solnedgang på en af de mange barer langs Eventyr Bugten


Der er flere betalings-strande >> Baia della Favola.

Den frie kommunale strand ligger til venstre for denne betalingsstrand på vejen over til lystbådehavnen


Stranden i Baia del Silenzio er gratis - og den kinesiske kvinde i hvid kasket gav i maj 2011 en halv times massage for 10 € :-)


Den udendørs pool på Hotel Due Mari >> i Sestri Levante.
Et 3-stjernet familiedrevet hotel med en labyrint af terrasser, gårdhaver og udover den udendørs pool også lille varm indendørs pool og fitness-center.


Hotel Due Mari med flagstang på tagterrassen har også ferielejligheder til udlejning.
Hotellet ligger 20 meter fra stranden i Baia del Silenzio - ved "X" på det store foto nederst her på siden.

Seværdigheder og lidt byhistorie
Der bor i dag omkring 20.000 i Sestri Levante, der ligger 50 km øst for Genova.

Oprindeligt var halvøen en selvstændig ø, der siden blev bygget sammen med fastlandet, og bebyggelsen blev i Romertiden benævnt Segesta Tigulliorum eller Segeste og var et vigtig handelscentrum.
Byen er også nævnt i kong Berengarios skrifter fra 909, da området var under Pavia nord for Appeniner-bjergene.


Der fiskes stadig fra Eventyr Bugten

I 1000-tallet var Sestri Levante som de andre byer på kysten ramt af stridighederne mellem Genova og Pisa.
I 1432 var det Venedigs styrker, der ødelagde byen, der også blev ramt af invasioner i 1541 og 1607 fra tyrkiske og arabiske pirater.


Lystbådehavnen ligger i Eventyr Bugten - Baia della Favole


Den offentlige strand i Stilheds Bugten - Baia del Silenzio

I 1797 kommer Napoleons styrker til område, og fra 1815 kommer området under Savoia-kongerne fra Piemonte i "Det Sardiske Kongerige". I 1861 bliver området en del af den nye italienske stat.


Stilheds Bugten - Baia del Silenzio

Et af byens ældste bygningsværker ligger oppe på halvøen.
Kirken S. Nicola dell´Isola blev bygget i romansk stil i 1151.


S. Nicola Kirken

Kirken har i dag en facade fra 1400-tallet, og er man heldig, er den åben.


Oratorio Santa Caterina

På vejen op til kirken kommer man forbi byens nye friluftsbiograf- og teater, samt ruinerne af Oratoriet for Santa Caterina fra 1578 - bygningen blev bombet af de allierede i 1944.


Oratoria Santa Caterina


Det nye amfiteater, der også bruges som biograf

Byens rådhus på Piazza Matteotti hedder Palazzo Durazzi Pallavicini og stammer fra midten af 1600-tallet.



Palazzo Durazzi Pallavicini, og herunder et par af de flotte
skiferdøre på gågaden i Sestri Levante.



Den hvide kirke Santa Maria di Nazaret blev konstrueret mellem 1604 og 1616, men har i dag en nyklassisk facade.

Kirken San Pietro in Vincoli ligger i Vico Macelli og blev konstrueret af Kappuciner-munkene i 1640 fra klosteret med udsigt over Baia del Silenzio.
Munkene flyttede dog fra deres kloster allerede i 1686 fordi byen voksede, og de derfor blev forstyrrede.
Hver lørdag kl. 16.30 er der messe på latin i kirken.

På den anden side af Stilheds Bugten ligger et andet tidligere kloster - det blev konstrueret af Domenikanermunke i 1496. Stedet er i dag et religiøst konference-center.

Berømt radio-eksperiment

På toppen af halvøen foretog den italienske opfinder Gugliemo Marconi sit berømte eksperiment med verdens første radiofyr i 1934.

Desværre kan man ikke gå frit rundt oppe på halvøen - efter kirken slutter veje og parken på halvøen tilhører hotellet Grand Hotel dei Castelli, men man kan jo tage en kop kaffe i baren og derefter en spadserertur på forbjerget...


Baia del Silenzio - Stilhedsbugten

-syl

Retur til
Ligurien <<


På madmarked i
Sestri Levante
i oktober 2010
>>

Restauranter
i Sestri Levante >>

Fra Recco til Moneglia
på Liguriens østkyst >>


Fra H.C.Andersens dagbog den 2. oktober 1833:

Ja, er Frankerige Fornuftens Land, da er Italien Phantasiens (Tydskland og Danmark Hjertets). — Her var Alt hvad man kunde ønske sig paa et Landskab, Apelsinerne hang saa gule mellem det deilige Grønne, Græsgrønne store Citroner duftede os imøde. — Alt var Malerie, og en evig Afvexling, her kom 8 a 10 Capusiner med markerede Ansigter over en forfalden Broe hvor Vedbenden voxte høit opad. — Her saae man ned over de høie Penier der bøiede sig ud over det klasklare Vand. — I Rapallo spiiste vi Frokost; jeg gik ud paa en lille Klippe i Havet, rundt om laae dunkelsorte Bjerge, tæt ved var et gammelt Fange-[Taarn] halvt ude i Vandet, kun ved en lille Tange forbundet med Landet; endnu for tre Aar siden var der Fanger. — (Før vi kom her til saae vi den hele Kyst som besaaet med Villaer og smukke smaae Byer lige op til Genua; Vi kom gjennem et Galerie sprængt gjennem Klippen, her seer man første Gang [side 197] Genua naar man kommer sydfra!) — I Rapallo, saae vi tre fattige Koner der gik og spandt Hør paa en Stok, de havde sneehvidt Haar og gulgul Hud, det vare de livagtige Parcer; Vi kom gjennem to Gallerier, saae en Klippehule, nogle Fiskere i en Baad. — I Chiavari skiftede vi Vogn og fik en skiden, men let Bør. — Vi overnattede i Sestri di Livante, jeg fik det Værelse med den bedste Udsigt, Havbugten indesluttet af Bjerge, Havet blik stille og dog gik der høit Brænding og det lød som en svag fjern Torden. Himlen var som med Ild, lange mørkeblaae Skyer og lyseblaae Klarhed. — (I Eftermiddag har vi skimtet Corsica) paa Veien voxer uhyre store Aloer; et Sted saae man kun dem og Stranden; Nogle havde dem til Gjærde om deres Marker.

Sestri Levante i Ligurien - Baia del Silenzio til venstre - Baia delle Favole og lystbådehavnen til højre


Baia delle Favole







Copyright © 2000 - 2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>