Ligurien

Juli 2013

Portovenere
- den "6." af de 5 små byer på Ligurias østkyst



Fantastisk fiskemåltid
hos Giuseppe Basso
Locanda Lorena
på øen Palmaria overfor
Portovenere >>


I Portovenere bestyrer Giuseppes søn restauranten "Iseo" - her deres "Antipasti" - 8 små fiske-specialiteter, jeg helt sikkert også skal bestille næste gang :-)








I butikkerne i hovedgaden bag havnepromenaden kan man også købe genstande af sort marmor.
Tidligere var der et marmorbrud på øerne overfor Portovenere. Der var også flere klostre på øerne overfor landsbyen.


Porto Venere betyder "Venus´ Havn" - og er opkaldt efter et romersk tempel til gudindens ære.
Landsbyen med det høje pastelfarvede huse blev sammen med øerne
Palmaria, Tino og Tinetto blev sammen med Cinque Terre >> en del af Unesco Verdensarv i 1997.





Hvor Venus-templet lå blev der allerede i 400-tallet bygget en kristen kirke. Man kan se det originale gulv inde i San Pietro-kirken, og nyde den fastastiske udsigt fra tre udendørs balkoner og buegange.

San Pietro var færdigbyget i 1200-tallet og stilen er den typiske stribede gotisk genovesisk.

Ved byporten fra 1100-tallet - på den tid var Portovenere blevet en del af Genovas >> besiddelser - ligger en lille bod med specialiteter - og en pesto så "massivt" pakket med basilikum, at glasset kan holdes på hovedet uden risiko...


I den hyggelige hovedgade ligger mange restauranter og gastronomiske specialbutikker med området specialiteter som saltede ansjoser, marmelader og honning.


Olioteca Bansigo >> kan man gratis få en oliesmagning.


Retur til
Ligurien <<


De 5 byer
Cinque Terre >>

Man kan sejle mellem 5 Terre og Portovenere:
Navigazione Golfo dei Poeti >>



op /\

 

En af de gode "pesto-pushere" i Portovenere... - altid gratis smagsprøver!


Et pastagardin - til inspiration


I denne bugt havde digteren Byron havde sit foretrukne badested - Byrons Grotte kaldes den.

I bunden af Golfo dei Poeti - Digternes bugt - ligger den store havneby La Spezia.
På den anden side af bugten ligger den skønne landsby Lerici
Bjergene i baggrunden er en del af Appeninerne - og kaldes De Appuanske Alper

Ruinerne af genovesernes slot ligger ovenover byen

Der er trapper ned til digteren Byrons badebugt


Man kan fra San Pietro kirken på klippen vandre op til San Lorenzo kirken
og helt op til ruinerne af den genovesiske borg



Faunaen i farvandet omkring Portovenere

Copyright © 2000 - 2013. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>