Maj 2014

Det glade bjerg Montallegro
- med en krokodille som den mest specielle votivgave

Med svævebane
Svævebanen fra Rapallo til Montallegro blev bygget i 1934. Den er 2.350 meter land og ender i 600 meters højde over havet.
Turen tager 7 minutter.

Man kan naturligvis også gå eller køre mountainbike op til Sanktuariet - der er flere vandrestier i området.



Banen kører i sommersæsonen hver halve time mellem 9 og 16.30 - men er der mange mennesker, så snupper den en ekstra tur.

Er man en gruppe, så reserver plads på tel +39 0185 52341.

En enkeltbillet kostede i 2011 € 5,50, børn € 4 - en returbillet € 8, børn € 6.



Funivia Montallegro >>

Den imponernede "Santuario di Montallegro" >>
kirke ligger 600 meter over havet og blev bygget i 1558
.


Klik for store foto >>

Kirken blev opført, fordi bonden Giovanni Chichizola den 2. juli 1557 oplevede et mirakel lige netop dér, hvor kirken ligger i dag:
Jomfru Maria viste sig for ham,
og bad ham om at bygge en kirke på bjerget.



Som bevis på, at Madonnaen virkelig havde været der, gav hun Giovanni et lille farvestrålende ikon på 18 gange 15 centimeter, hvor Maria Himmelfart er afbilledet.


Foto: Funivia Montallegro >>

Giovanni gik straks ned til Rapallo med den hellige gave, som byens præster besluttede at opbevare i S. Gervasio og Protasio Kirken.

Men næste morgen havde billedet helt af sig selv -
og mirakuløst - bevæget sig op på bjerget igen.


Man gik derfor straks i gang med byggeriet af kirken, der stod færdig allerede i juli 1559.

Siden da laver man i Rapallo både hvert år den 2. og den 3. juli store religiøse processioner, hvor billedet tager turen op og ned ad bjerget.




Skrinet med ikonet sidder midt i kirkens højalter.


Det helt specielle ved kirken på det glade bjerg er dog de tusindvis af "votiv-gaver".

"Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige.
Når en person lider af en sygdom, er i livsfare, eller har nogle specielle ønsker, søger man helbredelse, frelse eller opfyldelse af ønsker ved at love Gud en gave."
(Wikipedia >>)


Væggene overalt i kirken - her i et sidekapel - er plastret til
med flere hundrede års votivgaver.

I Italien er disse votiv-gaver ofte en lille sølvplade på velour.
På Monteallegro er votiv-gaverne ofte pyntet med de blonder og kniplinger, som området også er kendt for.


I vores moderne tid kan en ”ex-voto” dog også være et foto af en smadret bil, hvor passagerne slap uskadte, fordi ”hånden” blev holdt over dem.

Tæt ved havet er skibsmodeller også ofte brugt som ”ex-voto”, når nogen har overlevet et forlis.

Lyserøde og lyseblå ”ex-voti” er naturligvis bevis på, at Vorherre har hørt bønnerne om en datter eller en søn.



Billeder af en smadret bil, hvor passagererne åbenbart blev reddet af Guds forsyn er også normalt som tilbehør til en votiv-gave.



Denne votivgave er fra en mand, der overlevede et skibsforlis udfor Afrikas kyst i 1942.

Den mest specielle ”ex-voto” skal man dog ud i kirkens sakristi og souvenirbutik for at se:



I en stor jernkæde oppe under loftet hænger der en udstoppet krokodille fra 1694.

Netop denne krokodille angreb brødrene Andrea og Rolando Merello, der stammede fra Rapallo.

”Hånden” blev dog også holdt over dem, og hvad var mere naturligt end at forære den afdøde og udstoppede trussel til Madonnaen på Montallegro?

På bjerget ligger 2 hoteller med restaurant og bar.
Jeg plejer at spide på Albergo Ristorante Monteallegro >>
for enden af trappen op til kirken.


Udsigten fra terassen er uovertruffen udover bugten ved Rapallo >> og ud til Portofino-halvøen >> og maden er super.



Menuen består af pastaret, kødret og dessert.
Denne aprildag var hovedretten kanin med oliven, kalvestrimler og ovnstegte kartofler.



Hotellet og kirken set fra oven


Casa Pellegrino


Det andet traktørsted hedder Casa Pellegrino >>
og har også en fantastisk udsigt.



På vejen mellem kirken og Casa Pellegrino møder man kapeller, som er sponsoreret af biskopper og andre, og man kan spadsere en tur længere op ad bjerget ved at følge stien med kapellerne.

-syl

Copyright © 2000 - 2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>