Rom - Turistinfo

December 2011



Pantheon - alle guders tempel


Hyggelig restaurant tæt ved Pantheon >>




Hullet i kuplen oplyser Patheon med naturligt dagslys - og det regner derfor også ind i kirken.



Den runde konstruktion skyldes, at det var alle guders tempel. Ingen guders alter kunne i det runde rum få en "bedste" eller "vigtigste" position


Facaden med granit-søjlerne

Pantheon er et af de bedst bevarede monumenter fra Romertiden i dagens Rom.

Navnet Patheon betyder på græsk "alle gudernes", og templet blev da også konstrueret til "alle guderne" af Vipsanio Agrippa - kejser Augustus' svigersøn - i år 27 før vor tidsregning.



Pantheon blev bygget i nærheden af termerne på Marsmarken - Campo Marzio. Omkring år 125 blev templet rekonstrueret af kejser Adriano.

Kristen kirke


I 609 blev Patheon indviet som en kristen kirke til Jomfru Marias og alle helgenernes ære.

Agrippas Patheon var en rektangulær konstruktion på 19.82 gange 43.76 meter med facaden på den lange side.

Sin nuværende form fik templet først under kejser Adriano, der besluttede at facaden skulle være mod nord, og modtage folk med sine 13 meter høje søjler af granit.

Kuglerund kuppel

Den fantastiske kuppel er et stykke fantastisk antikt ingeniørkunst.

Kuppelen er 43.30 meter i diameter og nøjagtig lige så høj - der er altså tale om en fuldendt halvkugle med en diameter på 43.30 meter.

Ved kuppelens begyndelse er murene over 6 meter tykke, mens de bliver tyndere, jo mer man nærmer sig toppen af kuplen.

Pantheons kuppel er verdens største murede kuppel.

Hullet var den eneste lyskilde


I toppen af kuplen er der udsigt til himlen og hullet er den eneste lyskilde i Pantheon.

Efter Italiens samling i 1870'erne besluttede man at Pantheon skulle være det sted, hvor man begravede de italienske konger, så landets første konge Vittorio Emanuele II >> ligger begravet i dag i Pantheon.

-syl


Copyright © 2002-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano