Middelalderfest

2008



Danske kunstnere gennem 50 år i Lazio-byen Olevano Romano
fra den 13. juli til
den 7. september 2008

Her ligger Olevano Romano

<< Rom <<







Organisationen:
AMO/ONLUS - ASSOCIAZIONE AMICI DEL MUSEO DI OLEVANO
Foreningen af museets venner i Olevano


Udstillingen åbnes 13 juli og lukker 7 september.
Museet er i den periode åbent torsdag og fredag 17.00 -19.00,
lørdag og søndag 10.30 - 12.30 og 17.00 - 19.00.

Et katalog fra udstillingen på italiensk/engelsk er til salg på museet og i kiosken på Piazza Aldo Moro.

Adgang til museet er gratis.


På museets hjemmeside www.aamo.altervista.org >>
finder man kort med vejen til Olevano.

Man kan ankomme i bil, men også tage en direkte bus fra Metrolinie A's endestation Anagnina.

Yderligere oplysninger fås ved
henvendelse til amolevano@gmail.com >>
eller jwk@youmail.dk >>
og der ringes eller mailes tilbage
på italiensk, engelsk og dansk.

Udstillingen er under protektorat af Den Danske Ambassade i Italien og af Regione Lazio, Communità Montana dell'Aniene og Comune di Olevano Romano, og er sponsoreret af en række institutioner, firmaer og private i Lazio og Olevano.

Kunstnerne:
Niels Dejgaard, Preben Fjederholt, Anne-Marie Frank, Villiam Henriques, Sys Hindsbo, Oddvin Horneland (som er norsk), Niels Rønne Jønsson, Peter Martensen, Thorkild Møller, Mette Ohlsen, Bjarke Regn Svendsen, Kissa Tindal og William Zoega.

Dokumentalisterne:

Bjarne Dahl, Ole Drachmann, Peter Juel Jeppesen, Niels Rønne Jønsson, Gotfred Larsen, Mads Nielsen, Kai Rich, Ole Riis, John Springborg, Helge Tindal og Niels Østergård

Artikel fra 2008
Aktuel kunstudstilling i OLEVANO ROMANO med 80 værker af danske kunstnere, der har været i Olevano de seneste 50 år.

13 kunstneres indtryk af middelalderbyen Olevano Romano øst for Rom kan i sommeren 2008 opleves på kunstmuseet i Olevano "Museo centro studi sulla pittura di paesaggio europea del Lazio" i Villa de Pisa - 12 danske kunstnere og én nordmand.



Blandt de 13 kunstnere der viser deres fortolkning af byen Olevano og landskabet i 70 værker er: Anne Marie Frank, Sys Hindsbo, Peter Martensen, Bjarke Regn Svendsen og William Zoëga.


Olevano Romano

Det er en meget varieret udstilling med malerier, fotografier og tekstilkunst inspireret af en ægte italiensk middelalderby med stolte traditioner som vel en af de mest malede landsbyer i verden.

Desuden udstilles 30 tegninger og fotografier af 11 'dokumentalister' med motiver fra byen og landskabet. Olevano er en lille bjergby 50 km øst for Rom, som siden 1800 tallet har været besøgt af mange danske kunstnere.

Guldaldermalerier med motiver fra byen og landskabet omkring hænger på alle store danske museer.

Dengang kom kunstnere fra hele Europa til Rom for at studere, og ofte blev de flere år.

Når sommervarmen i Rom blev for stærk søgte de udenfor til bjergene og i 1824 kom den første danske kunstner til Olevano, der allerede var malet og tegnet af enkelte kunstnere fra Frankrig, Tyskland og Østrig.

Olevano har en plads i både den danske, italienske og den europæiske kunsthistorie.

Thorvaldsen købte flere malerier fra Olevano, men kom der aldrig selv.

H.C.Andersen kendte også til Olevano, han nåede ikke at besøge byen, men har i sin roman "Improvisatoren" en person fra Olevano.

Denne udstilling viser at traditionen med danske malere i Olevano er levende. Og den lokale kunstforening "Venner af museet i Olevano Romano" som står for udstillingen viser at traditionen for kunstinteresse og gæstfrihed er lige så spillevende i Olevano.

Et besøg på museet kan kombineres med en oplevelse af den gamle middelalderby, som har inspireret kunstnerne, med en god frokost eller middag i en af byens 5 restauranter, og med en tur rundt på nogle af vingårdene, hvor den lokale Cesanese vin produceres.
Det er en drue der kun dyrkes i få byer i Lazio, og den er et nyt og godt bekedtskab for mange.

Retur til
Lazio <<


Retur til
Rom >>


Retur til
Danmark i Italien <<


Artikler
Middelalder- og byfester
i hele Italien >>

En helgendag er også en
god undskyldning til en byfest:
Helgener >>

Links

Tre fester i
Olevano Romano:


"Dies in Castro Olibani"
foregår i 2008 18-20 juli,

"Festa di San Rocco"
fejres
i dagene 15-17 august.

Vinfesten "Sagra di Cesanese"
er i dagene 28-31 august.


Hjemmesiden for middelalderfesten
Dies in Castro 1364 >>

Cesanese Vingårdene >>

Museet i Olevano Romano >>

Kommunens hjemmeside >>

Bed Breakfast "La Fenice" >>

Bakkerne omkring Rom:
Colline Romane >>
Turistinformation og overnatning



Tidligere danske begivenheder i Olevano Romano


Fra Middelalderfesten "Dies in Castro"


Artikel fra juli 2003

Danske kunstner med til
middelalderfesten i Olevano Romano


18.-27. juli 2003 i Olevano Romano
I forbindelse med Middelalderfesten Dies in Castro Olibani som finder sted i Olevano Romano 18. - 20. juli 2003, deltager fire danskere med en udstilling af maleri, keramik, glas og textil fra d. 18. - 27. juli:

De Artibus. Fictilia et Vitrum et Textura et Pictura Narrantes


Kunstnerne er Bodil Østergaard-Andersen, Kristofer Hultenberg, Lis Jepsen og Marianne Nordby

Fredag d. 18. juli kl. 18.00 - 24.00
Lørdag d. 19. & Søndag d. 20. juli kl. 10.00 - 12.30 samt kl. 18.00 - 24.00
Fredag d. 25. juli til og med søndag d. 27. juli kl. 10.00 - 12.30 samt kl. 18.00 - 21.00
Piazza Benedetto Greco
(Ovenfor Piazza Umberto I)

 

Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano