Artiklen er fra februar 2005
På Piazza Farnese ligger det fantastiske renæssance-palads Palazzo Farnese.
Bygningen blev opført i årene 1517-1589 og bygherren var kardinal Alessandro Farnese den senere pave Paul III.

Arkitekten var Antonio da Sangallo, men da han imidlertid døde i 1546, blev Michelangelo Buonarroti udpeget til at overtage arbejdet, og paladset stod endelig færdigt i 1589.



Michelangelo har bl.a. været mester for det øverste stokværk.
Sin endelige skikkelse fik paladset først i det 16. årh. da Giacomo Della Porta opførte den elegante loggia ud mod Via Guilia.

Kardinal Farnese havde mange mennesker i sit brød, - over 300.
Derfor måtte der bygges i stort format.
Travertiner-stenene til paladset kom fra de store brud ude ved Tivoli.

Enorme badekar

På pladsen findes to kæmpe-store badekar - genbrug fra Caracallas termer.
I begge badekar er i dag en opsats med den franske lilje.

Palazzo Farnese fungerer i dag som Frankrigs Ambassade.

Den svenske helgens kirke

På pladsen ligger også Santa Brigitta kirken.
Den ligger på hjørnet af Via di Monserrato.
Birgitta var født ca. 1303 i Finstad ved Uppsala i Sverige.
Som 13 årig blev hun gift med den 4 år ældre Ulf Gudmarsson, med hvem hun fik 8 børn.

Ægtefællerne havde en dyb religiøs interesse, og da Ulf døde i 1344 skilte hun sig af med alt verdsligt gods og levede i streng askese i et kloster i Alvastra, hvor hun begyndte at få åbenbaringer.

Grundlagde en ny munke- og nonneorden

Birgitta så det som sin livsopgave at grundlægge en ny klosterorden, hvor munke og nonner skulle udgøre et klosterfællesskab.

Dog skulle de to køn leve skarpt adskilt med en forsvarlig mur mellem de to afdelinger.
En ny klosterorden skulle godkendes af paven.

Paverne havde siden 1307 opholdt sig i Avignon i Sydfrankrig - noget som Birgitta ville gøre alt for at få ændret, så pavehoffet igen kom til Rom.

Hun besluttede derfor at drage til Rom i 1349 for at kunne være med til at fejre det 2. jubelår.

Imidlertid kom pave Urban V (1362-1370) ikke til Rom før i 1367.
Først i 1370 lykkedes det endelig af få pavens godkendelse af den nye klosterregel.

Ordenens officielle navn er "Ordo SS. Salvatoris S. Birgittae" eller på italiensk:
" Ordine del Santissimo Salvatore di Santa Brigida" eller på svensk:"Vår Frälsares Orden".

Birgitta af Vadstenas ophold i Rom kom til at strække sig frem til 1373.
Fra 1371 til 1373 var hun bl.a. sammen med sin datter på pilgrimsrejse til Det hellige Land.
Udmattet og træt af dage kom hun tilbage til Rom i marts 1373 og den 23. juli samme år døde hun i huset på Piazza Farnese.

Efter sin død blev hendes jordiske rester ført gennem Europa til Vadstena, hvor de i dag hviler i klosteret.

Skytsengel for Europa
I 1391 blev Birgitta helgenkåret af pave Bonifacius IX.
Den 1. oktober 1999 udnævnte Johannes Paul II Den hellige Birgitta,
Den hellige Katarina af Siena samt Den hellige Edith Stein til skytsengle for Europa.

På kirkens facade er opsat en mindetavle med både italiensk og svensk tekst.

Den lille kirke er flot og stemningsfuld.
Nonnerne er klædte i en grå/sort dragt med et hvide kors på ordenens hovedbeklædning.

De 5 røde mærker er en påmindelse om Kristi Tornekrone, og hans 5 sårmærker på hænder, fødder og i siden.

I tilknytning til kirken driver nonnerne i dag et herberg.

-bertil