Turisme

December 2011


Ingen moms i republikken San Marino

Der er julemarked i San Marino hvert år fra begyndelsen af december til 6. januar
Kort over San Marino >>

San Marino et "frihandels-område", hvor der ikke er moms på varerne.


Outlets og shopping
i San Marino og
Emilia-Romagna >>



Republikken San Marino

Areal: 60 kvm2
Indbyggere (1997): 24.714
Hovedstad:
San Marino - 4.352 indbyggere
Andre byer:
Serravalle, Borgo Maggiore, Domagnano.

Republikken blev grundlagt den 8. oktober 1600

San Marino er en af de gamle by-stater, der helt ekstra-ordinært har beholdt sin officielle status som selvstændig stat.



Republikken ligger i bakkerne vest for Rimini, og nyder i dag godt af turister, der besøger indkøbs-centrene og butikkerne, der er moms-fritagede.

Der kan altså spares ved at handle i San Marino.
Momsen (IVA) er normalt 20 % på forbrugsgoder i Italien, og den afgift sparer man i San Marino.

Historie


Titano-bjerget, som republikken ligger på, har været beboet også i forhistorisk tid, men man siger, at San Marino blev grundlagt i år 301 af en kristen stenhugger, der var flygtet fra kejser Diocletian, der forfulgte de kristne.

Stenhuggeren hed Marinus Dalmateren, og faktisk er sten til byggeri den dag i dag San Marinos eneste naturlige råvare.

Det lille kristne samfund grundlagt af Marinus på bjerget var selvstyrende og "parlamentet" bestod af familiernes overhoveder i et råd, der hed "Arengo".

I den sene middelalder i 1243 blev rådet suppleret af en "Styrende kaptajn", og indtil 1463 bestod staten faktisk kun af Titano bjerget.

I det år indgik San Marino en alliance med herrren i Rimini - Sigismondo Pandolfo Malatesta.

Den alliance holdt ikke, og med Malatesta som taber forærede pave Pio II San Marino byerne Fiorentino, Montegiardino og Serravalle. Senere samme år sluttede byen Faetano sig til San Marino, og dermed er det blevet.

San Marino har kun to gange i sin historie været besat af fremmede styrker:
I 1502 af Cesare Borgia i få måneder,
og i 1739 af kardinal Alberoni.


Slut med Formel 1


Indtil 2006 var San Marino måske mest kendt for sit Formel 1 løb den første søndag i maj hvert år.
Hjemmesiden er stadig online (november 2007, red.) - men løbet køres altså ikke længere: Formel 1 Grand Prix di San Marino >> i Imola



Der kørtes 62 omgange - i alt 305,609 km.

Imola-banen blev konstrtueret i 1950'erne i et bakket landskab.
Første Formel 1 Grand Priv var i 1980, hvor banen under stor debat blev foretrukket fremfor Monza-banen >> ved Milano.
I 1994 omkom kørerne Ratzenberger og Senna på banen, og man foretog derfor en del ændringer af banen i 1995.

-syl


Copyright © 2002-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano