Politik

Juli 2010


1999: Bologna er faldet!
K
rise på venstrefløjen




Maj 2004
Fagforeningsmanden Sergio Cofferati >>
blev Bolognas nye borgmester efter kommunalvalget 2004.

Cofferati kommer fra venstrefløjen, så den borgerlige parentes varede kun 5 år i den traditionelt røde by.

Artikel fra 1999
Venstrefløjen tabte sin "kronjuvel" Bologna ved de netop overståede italienske lokalvalg.


De "røde" bolognesere græd helt bogstaveligt, da det søndag nat blev klart, at byens nye borgmester ikke kommer fra venstrefløjen.

- Et alvorligt og smerfuldt resultat,
kaldte den italienske regeringsleder D'Alema fra partiet Demokratisk Venstre nederlaget.



Oppsitionslederen Berlusconi triumferede
og kaldte sejren i Bologna for en ekstraordinær begivenhed, der bekræfter, at den siddende regering er "ulovlig, en taber og ikke længere har folkets flertal bag sig".

Den "røde" rødhårede Silvia Bartolini tabte kun med 0,7 procent af stemmerne i det direkte borgmestervalg.


Men det er ikke tallene, men Bolognas symbolske værdi, der gør resultatet til en ekstra bitter pille for venstrefløjen.


Bologna har været venstrefløjens udstillingsvindue i 54 år med kommunistisk og socialistisk bystyre.


Under den kolde krig var Bologna beviset på, at et europæisk kommunistparti ikke spiste små børn, men godt kunne fungere i en by med et blomstrende erhvervsliv.


Udlændige kom på besøg for at studere byens til på kreativ italiensk maner at forene kommunistisk ideologi med et normalt vestligt forbrugersamfund.

"Muren er faldet"

Den italienske valgforsker Renato Mannheimer går så vidt som til at kalde resultatet for "et jordskælv med samme symbolske betydning som Berlin-murens fald".

Han forklarer venstrefløjens nederlag ikke blot i Bologna, men også i andre symbolske byer som Milano og Arezzo med, at 90'ernes vælgere er mindre trofaste og mere personfikserede.


Samtidig er italienerne så trætte af politik, at det at være et nyt og anderledes ansigt på den politiske scene er et plus i sig selv.


Giorgio Guazzaloca har en fortid som slagter og som formand for Bolognas handelskammer,
og han har forsikret forsikret, at han vil samarbejde med "de røde" i Bologna.

Men det ændrer ikke den kendsgerning, at hans sejr er endnu et sviende nederlag oveni Europa-valget den 13 juni.


Her fik Demokratisk Venstre kun 17,3 procent af stemmerne, mens Berlusconis Forza Italia med 25,2 procent af stemmerne cementerede sin position som Italiens største parti.


Identitetskrise

- Italienerne vil have mig, lød det ikke overraskende efter valget fra Berlusconi, der med den bemærkning forsøgte at sætte en stopper for den tilbagevendende diskussion med National Alliancens Fini om ledelsen af højrefløjen.

Mediekongens kontante optræden og simple budskaber tiltrækker tilsyneladende vælgerne mere end de forvirrende signaler fra venstrefløjen.


Efterhånden er det nemlig ikke til at få øje på den italienske venstrefløj for skoven af ege-træer, oliven-lunde og omkringløbende æsler.


Forvirringen begyndte i 1991, da Kommunistpartiet skiftede navn og symbol.


Det har partiet gjort flere gange siden, og hedder i dag Demokratisk Venstre og har et egetræ som symbol.


Sammen med en række mindre partier på centrum-venstrefløjen præsenterede Demokratisk Venstre sig siden under Oliven-symbolet, der med bologneseren Romano Prodi i spidsen vandt parlamentsvalget i 1996.

Oliven-symbolet slog faktisk igennem i vælgernes bevidsthed, men intern uenighed har medført, at de vindende partier ikke længere er samlet under Oliven-grenene.

I dag præsenterer den tidligere Oliven-leder og nuværende Europa-Kommissionsformand Prodi sig under "Det lille æsel"-symbol.

Og i Bologna beskylder de tidligere allierede Prodi og "prodianerne" for at have svigtet den røde kandidat.

Hovederne ruller i Bologna

I Bologna-afdelingen af Demokratisk Venstre er hovederne rullet efter valg-nederlaget, mens diskussionen om ansvaret endnu ikke er afsluttet i partitoppen.

Partileder Valter Veltroni, der sammen med sine tilhængere stadig arbejder for at samle venstrefløjen under Oliven-symbolet, beskylder regeringsleder D'Alema for at have bidraget til nederlaget.


To dage før valget den 27. juni begyndte D'Alema nemlig den uundgåelige, men smertefulde diskussion om fremtidens italienske pensionsystem.


Det kan ikke skjules bag ord som reformer og omstruktureringer, at der skal skæres ned på det sociale område, hvis Italien skal forsvare sin økonomiske politik overfor partnerne i den Europæiske Union.


Det har heller ikke hjulpet på D'Alemas populartitet, at han først åbnede den sociale debat for tidligt, og nu har meddelt, at alle beslutninger er udsat til efteråret.


Mens skænderierne i regeringskoalitionen fortsætter, ser oppositionen fornøjet til, fordi de ikke i første omgang skal forklare spareplanerne for vælgerne.


- Vi vil ikke rage kastanjerne ud af ilden for D'Alema, lyder det fra Berlusconi,
der ikke som han ellers plejer har krævet regeringens afgang og nyvalg.

Berlusconi er tilsyneladende overbevist om, at den splittede italienske venstrefløj nok skal gå i opløsning af sig selv.


Den overbevisning deler han efter nederlaget i Bologna paradoksalt nok med mange af venstrefløjens tilhængere.

- syl

Retur til
Politik <<


Retur til
Bologna >>



 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 


Copyright © 2001-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano